If we ever meet agian.

Den berømte sanger fra One Direction, Harry styles og den mindst ligeså berømte model Amanda Hudson datede hinanden i tre år. De var uadskillelige lige indtil et kæmpe skænderi kommer op. Der bliver sagt ting de begge ikke mente og det ødelagde alt. Amanda har en hemmelighed som næsten ingen ved, men hvad nu hvis Harry finder ud af det? Hvad sker der når de bomber ind i hinanden helt tilfældigt en dag? Finder de sammen igen eller er det her bare en ond drøm for dem begge to som aldrig ender?

32Likes
22Kommentarer
7282Visninger
AA

8. Wanna talk?

Amandas synsvinkel

Jeg trådte ind i min lejlighed og smed tasken. Den her aften havde været helt fantastisk og mærkelig samtidig. 

Jason havde været så sød og charmerende, han havde fået mit nummer og lovede at ringe hurtigst muligt! Han var virkelig pumpet og super lækker! Han var en perfekt gentleman og stillede ikke spørgsmål til det hadefulde blik Harrys forlovede, Melanie sendte mig da de forlod restauranten. Det havde været akavet at støde ind i de to, men det gik. Harry så rigtig flot ud i sit tøj, han så meget voksen ud hvilket klædte ham en del. 

Jeg lå mig ind i sengen for at sende en sms til Niall om modeshowet i morgen, hvor jeg skulle gå model! 

''Hey Nialler, kom og se mig gå model i morgen og tag endelig de andre med. Det starter klokken fem :)'' jeg trykkede på send og lidt efter fik jeg svar. 

''Hey, selvfølgelig kommer vi, er det okay hvis Harry også tager med? :D'' svarede han. Jeg tænkte ikke længe over, hvad jeg skulle svare. 

''Ja da! Ses i morgen'' svarede jeg og lå telefonen på natbordet og faldt i søvn. 

Jeg vågnede næste morgen klokken 11 og skulle møde på arbejde om 2 timer for at øve generalprøve og får at gøre klar til i aften. 

Jeg tog morgenmad og lå på sofaen for at se et afsnit af venner før jeg fandt en taxa kørte mod modeshowet. 

Da jeg ankom fortalte jeg vagten mit navn og gik ind. Jeg kiggede rundt i salen og gik rundt oppe på forreste række ved podiet. Selvfølgelig var der 5 pladser som var mærket med One Direction, selvfølgelig havde de sørget for at sidde forrest. Jeg smilede ved tanken om at have dem forrest igen, men mest fordi Harry sad forrest. Det var altid ham jeg forsøgte på at imponere mest så var jeg ligeglad med andres mening, jeg ville bare vise HAM at jeg kunne! 

''Amanda!'' hørte jeg en velkendt stemme kalde. Jeg vendte mig om og så Jason! 

''Hey'' sagde jeg og han gik over mod mig. Han trak mig ind til ham i et kram. 

''Hvad laver du her? Du havde ikke nævnt du skulle gå model i dag'' sagde han og beholdte hans søde smil på læberne. 

''Åh det havde jeg glemt, men hvad med dig hvad laver du her?'' 

''Jeg arbejder som frivillig'' han var så gavmild. Nurh.

''Amanda, kom herop!'' råbte en af arrangørende efter mig. Jeg kiggede på ham og signalerede at jeg ville komme nu. 

''Nårh, jeg er nødt til at smutte, vi ses'' sagde jeg og gik. Jeg vendte mig om og så han smilede til mig og vinkede. 

Jeg gik ind og øvede generalprøve der var en masse af mine veninder som skulle gå i aften så vi fjollede mens vi øvede og havde det vildt sjovt. 

Inden vi fik set os om begyndte folk at strømme gennem indgangene og jeg så 5 velkendte ansigter. De så virkelig godt ud. De nåede kun at gå ind i salen før et par fans kom og ville have autografer og billeder. De smilede alle sammen og sagde selvfølgelig ja. De så virkelig søde ud. Jeg ved ikke, hvor længe jeg havde stået og kigget, men jeg fik pludselig øjenkontakt med et par grønne øjne som tilhørte Harry. Han sendte mig et sødt smil og jeg sendte et igen. 

Jeg gik om bag scenen og fik sat hår og lagt make-up også startede modeshowet. Alle jublede da modellerne begyndte at gå. Jeg var den sidste der skulle ud. Jeg havde en kort (for kort, hvis du spørger mig) sort kjole på. Man kunne se noget af min numse fordi den var kort når jeg havde så lange ben.

Endelig blev det min tur og jeg gik ud gennem forhænget. Jeg prøvede desperat ikke at se ned på publikum og få øjenkontakt med nogen, men jeg fik øje på Jason der smilede stolt til mig. Jeg prøvede at holde øjenkontakten med ham, men Harrys dejlige øjne fangede mig i stedet for. Jeg så på ham og han sad med åben mund. Han var overrasket, det kendte jeg ham godt nok til at vide han var. Det gjorde mig glad og jeg smilede til ham. Han smilede igen og nikkede hvilket betød at han synes det gik godt. Jeg gik en sidste runde på podiet og tilbage bag scenen.

Harry kom hen til mig lige efter jeg var gået bag scenen.

''Wow, jeg tog fejl dengang. Du gjorde det fantastisk, Amanda'' sagde han.

''Tusind tak, det betyder meget når du siger det'' svarede jeg og smilede. Hans ansigtsudtryk ændrede sig fra glad og smilende til alvorligt. 

''Jeg er nødt til at snakke med dig. Der er så meget jeg har at sige til dig. Ville det være okay du tog med hjem til mig, Louis er der ikke så vi kan snakke privat, hvis det altså er okay?'' jeg prøvede at se smilende ud, men tanken om at skulle være alene med Harry gjorde mig så bange, for alt kunne ske. Sådan var det altid med mig og ham. Vi kunne aldrig sige nej til hinanden. 

''Ja okay, men jeg skal lige skifte'' han nikkede og jeg gik ned til omklædningsrummet og fandt mit tøj og fladet mit hår.

Jeg gik ud og Harry gik mod bilen jeg fulgte efter ham og var urolig over hvad der kunne ske og hvad han ville snakke om. 

......

Stemningen var trykket mellem Harry og mig. Som om der var noget vi begge skjulte, det var jo også rigtigt. Jeg skjulte en kæmpe ting for ham.

Jeg gik ind i lejeligheden først og Harry gik ud i køkkenet mens jeg satte mig i en af sofaerne i den lille stue. 

''Vil du have noget at drikke?'' råbte Harry fra køkkenet.

''Bare et glas vand er fint'' svarede jeg. Jeg gik over mod vinduet og så ud på New York. Louis og Harrys lejelighed lå midt i det hele af alting. Det overraskede mig meget da jeg for et par år læste at Harry var flyttet til New York som mig, men sikkert på grund af Melanie er herfra. 

Harry trådte ind i stuen og satte mit glas vand på sofabordet og satte sig i en af sofaerne. Jeg gik over og satte mig i den over for ham. Der var ingen der sagde noget i et par minutter og jeg var lige ved at sige noget før Harry endelig åbnede munden.

Harrys synsvinkel:

''Nå, men det jeg ville snakke med dig om er at i går aftes da Melanie kiggede ondt på dig var nok delvist min skyld'' sagde jeg usikkert. Hun kiggede forvirret på mig og så.. ja jeg ved ikke, lidt såret ud måske

''Altså du så rigtig smuk ud i din hvide kjole i går og det kom bag på mig, hvor meget du har ændret dig siden vi var kærester og jeg gav dig meget opmærksomhed fordi ja det er dig. Melanie er typen der bliver jaloux og jeg sad med mine egne tanker, du ved hvordan jeg er når jeg tænker så meget, men ja så hørte jeg ikke efter også tror hun det fordi jeg stadig har følelser for dig'' sagde jeg og kom ud med et dybt suk. 

''Har du så det?'' spurgte hun. Hun var forvirret, det kunne alle se. Alle der kendte hende så godt som mig i hvert fald. Jeg besluttede mig for at svare hende ærligt. 

''Det ved jeg ikke..'' jeg tog en dyb indånding og kiggede hende i øjnene. 

''Føler du stadig noget for mig?'' spurgte jeg.

''Ja'' svarede hun utrolig hurtigt efter jeg havde spurgt.

Jeg kiggede op på hende, virkelig overrasket. Alle de gange jeg havde sagt noget ondt om hende til magasiner, den aften hvor det hele stoppede. Jeg kunne ikke fatte hun stadig havde følelser for mig efter alt det. En del af mig ville også altid elske hende, det havde jeg fundet ud af, men jeg havde Melanie. Jeg elskede hende, men hun vil aldrig være som Amanda. 

''Det var en dårligt ide, det her Harry. Jeg går hjem'' hun afbrød mig fra mine tanker. 

Hun var ved at åbne døren da jeg hoppede op af sofaen og nærmest løb hende til hende. Jeg lukkede døren så hun ikke kunne gå. Jeg gik tættere og tættere på hende og til sidst stod hun op ad døren og mig lige foran hende. 

Jeg tog en tot af hende hår bag hendes øre og kiggede hende ind i hendes smukke øjne. Jeg lagde min pande mod hendes og mine læber mødte hendes som var det en evighed siden. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...