If we ever meet agian.

Den berømte sanger fra One Direction, Harry styles og den mindst ligeså berømte model Amanda Hudson datede hinanden i tre år. De var uadskillelige lige indtil et kæmpe skænderi kommer op. Der bliver sagt ting de begge ikke mente og det ødelagde alt. Amanda har en hemmelighed som næsten ingen ved, men hvad nu hvis Harry finder ud af det? Hvad sker der når de bomber ind i hinanden helt tilfældigt en dag? Finder de sammen igen eller er det her bare en ond drøm for dem begge to som aldrig ender?

32Likes
22Kommentarer
6666Visninger
AA

26. The future

14 år senere..

Paiges synsvinkel

Jeg træder ind af døren til mit nye værelse på college og ser min bofælle, Mary ikke er ankommet endnu. Jeg skal bo sammen med min bedsteveninde siden High School her på Oxford. Jeg fatter ikke jeg er kommet hertil. Tiden går så hurtigt, at jeg ikke længere kan følge med. Jeg er blevet 18 år, min lillebror er blevet 14 år og mine forældre nærmer sig stille de 40 år. Jeg kigger over mod døren og min lillebror Austin se meget begejstret rundt i rummet hvor jeg skal tilbringe de næste par år. Min mor og far står sammen ved siden af døren. Mor er meget tæt på tårer og far forsøger at tørre dem væk. Jeg ved han hader at se hende græde. Men synet gør mig rent faktisk lykkelig. At se min mor og far stadig sammen på trods af så mange andre af mine venners forældre der er gået fra hinanden. Jeg er i det hele taget bare glad for at far kom ind i mors liv efter alt der var sket mellem dem. Ja mor havde ikke ladet ham være hos mig de første par år, men jeg bebrejder hende ikke. Min far er dog den bedste i hele verden, han opgav sit job som han virkelig elskede for vores skyld. Det beundrer jeg ham så meget for.

"Er du nervøs skat?" spørger far og træder hen ved siden af mig og tager en arm over mine skuldre.

"Lidt, men jeg kommer bare til at savne jer alle sammen så meget" sukker jeg og han kigger ned på mig med et smil. Jeg kan se i hans øjne, at han tror på mig. Sådan en far burde alle virkelig have.

"Det er okay, Paige. Du skal nok klare dig, det ved vi alle. Ja det bliver hårdt til tider, men du er den stærkeste pige jeg kender og jeg ved du kan det her"

"Jeg er helt enig med din far" siger mor og kommer over ved siden af os.

"Du er blevet alt det vi håbede du ville blive og du er altid velkommen hjemme hos os. Vi elsker dig så højt, det ved du" siger hun og krammer far bagfra mens hun ligger hendes hoved på hans skulder. De er så søde at se på det er helt vildt. Jeg kan kun ønske en dag at blive så lykkelige som de er med hinanden.

Vores samtale bliver afbrudt da Marys forældre træder ind. Jeg løber i hendes arme og hun griner forskrækket over min velkomst. Mor og far krammer hendes forældre og ellers snakker alle bare med alle. Tiden går, mor går pludselig over mod mig og kigger sørgmodigt på. Oh shit nu græder hun igen....

"Det er tid til vi skal gå, skat" siger mor med tårer ned af hendes kinder, åh nej mine er også på vej nu. Inden jeg kan opfange det sker ruller tårerne ned af mine kinder også. Far og Austin kommer over til os og trækker os alle sammen ind i et kæmpe kram.

"Vi er så utrolig stolte af jer begge to" siger far til Austin og jeg og græder mere.

Vi siger alle sammen farvel og Mary siger farvel til alle hendes forældre. Lidt efter er de alle gået efter far nærmest trak mor væk herfra. Jeg krammer Mary og det går op for mig jeg endelig er på College!

Harrys synsvinkel

"Hey far gider du køre mig hen til Elena?" spørger Austin fra bagsædet da vi kører ind på den bekendte vej vi bor på.

"Ja selvfølgelig" jeg drejer en anden vej over mod Elenas hus. Det er så sjovt at Austin har fundet sammen med Louis og Eleanors datter. Det gør, at vi stadig ser hinanden jævnligt. Vi bor alle 5 af drengene fra One Direction med vores familie her i den mere stille del af London, hvor det er lettere at lade vores børn vokse op. Vi holder stadig kontakten, det har hjulpet meget at vores piger stadig er så tætte, så vi ikke kan glide fra hinanden. Det er fantastik, at efter så mange år snakker vi stadig sammen. Ingen af os laver musik længere, men har derimod slået os ned med vores familier. Der er sket så meget.

Niall og Cathrine er blevet gift og har endda fået fire børn. De er mindre end vores børn, men kan sagtens sammen alligevel.

Zayn og Perrie er stadig gift, de har ingen børn endnu så de har travlt med at rejse hele verden rundt som de altid har ønsket sig, jeg har faktisk ikke set dem i snart 4 måneder. De er vist i USA lige nu.

Så er der Liam og Sophia. De har fået en dreng som er fyldt 12 her for et par dage siden. De er stadig så lykkelige som de altid har været, men sjovt nok er de ikke gift. De venter, som de siger og venter endnu et barn lige nu.

Louis og Eleanor er også blevet gift og har som sagt Elena på 14 ligesom Austin og Emily på 10. Louis er stadig min bedsteven og Eleanor og Amanda er enormt tætte stadig.

Men ja hvad blev der af One Direction? Som sagt valgte vi at holde en pause for mange år siden, men vi kom aldrig tilbage sammen igen. Ikke fordi vi ikke ville, men vores familier kom i første række frem for alt andet. Vores fans var meget kede af det og oprevet til at starte med, men det gik også op for dem at vi jo skulle stoppe på et eller andet tidspunkt. De er vokset op, men der er dog stadig engang imellem nogen der genkender os og som stadig hører vores musik. Jeg skriver selv stadig sange, men den eneste der ser dem er Amanda. Jeg kan godt lide det, men det skal ikke bruges til noget.

Jeg arbejder nu som advokat som jeg altid havde ønsket mig og Amanda har fået et job som lærer på den lokale High School. Det sted vi forelskede os. Hun elsker sit arbejde og er altid glad når hun vender hjem. Hun har endelig fundet noget hun elsker at lave.

Jeg drejer ind mod Louis’ og Eleanors vej og Austin hopper ud af bilen. Han vender sig om og vinker og træder ind i huset.

"Vil du ind og sige hej?" spørger jeg Amanda selvom jeg ved hun allerede siger nej.

"Ikke i dag. Jeg trænger til at komme hjem efter at have afleveret Paige, hvis det okay" svarer hun og kigger op på mig. Jeg nikker og kører hjem mod vores eget hus.

 Amanda kigger ud af vinduet og jeg kan se hun har haft det svært i dag. Paige betyder så meget for hende. Hun har altid passet på hende, jeg tror det er fordi de startede bare de to uden mig. Derfor er Paige noget helt specielt for hende. Selvfølgelig elsker hun også Austin ligeså højt, men det vil altid være specielt med Paige. Hende og Paige er så også de to der skændes mest i hele familien. Paige havde en kæreste en årgang, han virkede egentlig okay og jeg havde ikke noget imod ham. Men Amanda havde den her dårlige fornemmelse af ham. De skændes konstant om ham fordi de var så uenige om ham. Til sidst fik Amanda ret og Paiges kæreste var hende utro. Hun var knust flere uger efter, men hun er kommet videre og virker gladere.

Jeg har åbenbart tænkt længe og har formået at parkere bilen i indkørslen. Amanda spænder selen op og går ind mod huset og jeg gør det samme. Amanda ligger sig på sofaen da hun træder ind i stuen og vinker mig hen til hende. Jeg smiler og går hen mod hende og smider mig ovenpå hende. Hun gisper, men griner hurtigt efter igen. Jeg ser ned på hende og beundrer hende. Hendes smukke brune øjne og brune hår. Hun er stadig så smuk som hun var for 15-16 år siden, jeg er ikke sikker på alderen, dengang vi forelskede os om igen.

"Stop med at se sådan på mig, Haz" griner hun og jeg vågner fra min trance.

"Jeg kan ikke stoppe, du er så smuk at se på" siger jeg og hun griner igen, endnu højere end før. Det er min yndlingslyd, bare at høre det er mig der for hende til at grine i stedet for at græde. Bare tanken gør mig lykkelig.

"Du er for sød, altså sådan at jeg griner sød"

"Eller bare charmerende" jeg sender hende et blink mens hun ruller med øjnene.

"Du er så meget ikke…" hun når ikke at afslutte hendes sætning før jeg har presset mine læber mod hendes. Hun reagere overrasket først, men smiler mens vi kysser. Jeg trækker mig væk igen og ser igen ned på min smukke kone.

"Ved du hvilken dag det er i dag?" spørger hun og jeg nikker.

"Det er 14 år siden jeg friede til dig i dag" siger jeg stolt og hun smiler.

"De bedste år i mit liv" smiler hun nu mere.

"Jeg elsker dig overalt på jorden, det ved du godt ikke?" hun nikker

"Jeg elsker også dig, Harry. Vil jeg altid gøre" siger hun.

Resten af dagen går med vi ligger på sofaen og ser tv. Hun falder hurtigt i søvn med mig liggende ved siden af. Jeg aer hende på kinden og tænker hvor heldig jeg er med at vi alligevel endte op med hinanden i den sidste ende som jeg altid har drømt om. Sådan her bliver det ved, vi skændes selvfølgelig stadig, men det løser sig efter en time eller sådan noget fordi vi ikke kan klare at være sure på hinanden. Jeg er stolt af hvor vi er nået til. Vi har to børn vi er så ualmindeligt stolte af og vi har stadig hinanden. Efter alle de år elsker jeg stadig Amanda så højt som da jeg var 16. Hvis det er muligt elsker jeg hende faktisk mere. Vi er uadskillelige nu og har endelig fået det liv vi altid har drømt om.

"Jeg vil altid elske dig uanset hvad der sker" hvisker jeg i hendes øre og lidt efter sover jeg selv.



SLUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUT.

Okay hej alle sammen. SÅ er if we ever meet agian færdig.. Det er virkelig en trist følelse for jeg har elsker at skrive historien, men er jeg løbet tør for ideer og den kan vist heller ikke trækkes mere ud hvis i tænker over det. Jeg ville have det sidste kapitel også skulle være fra Paiges synsvinkel så i kunne fornemme hun også er vokset op.

Jeg er i gang med at skrive en ny historie som er lidt som den her. Bare Harry og hans eks kæreste der mødes igen på college og den er meeeeeeeeget mere anderledes end denne, ikke den samme. Men ja jeg ved ikke om jeg ligger den op. Har ikke så god tid her for tiden så det vil nok tage lidt tid også langt er jeg heller ikke med den.

Men ja, tænkte på at skrive en historie om Paiges liv på college? Vil nogen af jer læse den, kommenter hvis i vil. Jeg begynder ikke at skrive noget før jeg får nogle kommentarer omkring om i vil læse den.

Og til sidst vil jeg sige tusind tak til alle jer der har fulgt med, dem der har kommenteret, liket, tilføjet til favoritliste osv. Bare tak for alt den støtte i har givet!

Igen TAK <3

- StylesTomlin

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...