If we ever meet agian.

Den berømte sanger fra One Direction, Harry styles og den mindst ligeså berømte model Amanda Hudson datede hinanden i tre år. De var uadskillelige lige indtil et kæmpe skænderi kommer op. Der bliver sagt ting de begge ikke mente og det ødelagde alt. Amanda har en hemmelighed som næsten ingen ved, men hvad nu hvis Harry finder ud af det? Hvad sker der når de bomber ind i hinanden helt tilfældigt en dag? Finder de sammen igen eller er det her bare en ond drøm for dem begge to som aldrig ender?

32Likes
22Kommentarer
7488Visninger
AA

15. Mine

Harrys synsvinkel
Vi sad i flyet på vej mod Italien. Mig mod vinduet, Amanda i midten og Paige yderst da hun ikke kunne stoppe med at snakke om, at hun aldrig kunne holde sig så hun fik sin vilje. Amanda havde været rimelig stille og virkede utilpas siden vi steg på flyet. Vi havde nu fløjet 5 timer og hun havde stadig intet sagt. Vi havde stadig lidt over 3 timer tilbage. Paige havde sovet siden vi lettede og lignende ikke en der vil vågne med det samme.
''Er du okay?'' spurgte jeg Amanda da jeg tog den ene af mine høretelefoner ud.
''Helt fint'' sagde hun med lidt sarkasme gemt i hendes stemme.
''Amanda..''
''Jeg gider ikke nu, drop det!'' snerrede hun.
Jeg sukkede og tog begge høretelefoner i igen. Hvis hun ville være mopset måtte det være hendes problem. Bare det ikke ville ødelægge hele turen. Jeg vendte mig mod vinduet. Jeg håbede ikke det var noget jeg havde gjort eller sagt, kunne det være Melanies reaktion? Melanie tog det hele så flot og vidste det ville ske så hun ønskede os alle held og lykke, hvilket jeg ikke havde regnet med. Men det kunne ikke være det vel? Når vi ville ankomme og Paige gik i seng kunne jeg få det ud af hende, men jeg kunne fornemme hun ikke var i humør til at fortælle mig det nu.
Da vi ankom til huset viste Paige mig rundt i hele huset. Jeg havde set billeder af det så jeg kunne kende det fra billeder. Køkkenet var stor med hvide og sorte fliser, et kæmpe køleskab og køkkenskabe. Ved siden af lå spisestuen med et spisebord og 4 stole omkring det. Stolene var af træ og med en sort pude når man skulle sidde ned. Væggene var alle hvide undtagen Paiges værelse, hvor de var pink. Hendes lejetøj lå spredt ud over hele gulvet og på væggene var et billede af hende og Amanda som jeg beundrede længe. I hjørnet stod hende store seng som selvfølgelig også var pink. Kvinder og deres farver... I stuen var der gulvtæppe på gulvet og to store sofaer og et kæmpe tv i midten. Ved siden af hver sofa var der også en lænestol som så meget behagelige ud. Jeg gik ind på Amandas værelse og værelset så ud præcis som jeg havde forestillet mig. En stor dobbeltseng med et tv overfor. Et stort klædeskab og på væggen en masse billeder. Amanda var på alle billederne nogle billeder var Paige på, andre var Cathrine på, hendes far, hendes mor. Jeg gik i stå da jeg så et billede af hende og mig foran London Eye da i var på weekend tur til London for nogle år tilbage. Det overraskede mig, at hun stadig havde det hængende efter alle de år og alt der var sket, men det gjorde mig også lykkelig. At hun stadig havde tænkt på mig efter alle de år gav mig en varm følelse.
''Harry?'' afbrød Amandas stemme mig fra mine tanker.
''Undskyld det var ikke mening jeg ville snage i noget. Paige viste mig bare rundt også faldt jeg over dit værelse'' sagde jeg ærligt. Hun nikkede bare og satte sig på sengen.
''Gider du tage Paige med på stranden? Jeg har virkelig hovedpine'' spurgte hun med et blik der viste hun ville have jeg skulle have sympati for hende, hvilket jeg havde.
''Ja da, er det derfor du er så sur på mig i dag?'' spurgte jeg og smilede.
''Tag hende nu bare med, jeg gider som sagt ikke snakke om det!'' vrissede hun og hendes humør vendte lige 180 grader igen.
''Det bliver en fantastisk ferie det her'' sagde jeg sarkastisk og smækkede døren ind til hendes værelse.
Jeg gik ned og fandt Paige som sad i stuen og så tegnefilm. Da jeg nævnte vi skulle på stranden fløj hun op og var 1 minut efter i sit badetøj. Jeg fik hurtigt skiftet og vi gik sammen derned. Det var så mærkeligt, at hun ikke vidste jeg var hendes far når jeg gik lige ved siden af hende. Jeg var så bange for at skuffe hende en dag så jeg var ikke tryg endnu med, at hun skulle vide det. Jeg vidste også, at hvis jeg skuffede hende ville Amanda aldrig lade mig komme i nærheden af hende igen. Jeg ville heller ikke skuffe hende eller Amanda.
''Harrrrrrry?'' Paiges lyse stemme drev mig ud af mine tanker og hun kiggede op på mig.
''Ja?'' svarede jeg og løftede hende op til mig så hun fniste.
''Vi er her'' sagde hun. Da jeg slap hende tog hun hendes svømmevinger på og løb ned til strandkanten, hvor hun sad og dyppede hendes fødder. Hun sad der helt fredfyldt og lejede med sandet og vandet.
Jeg fandt mit håndklæde og lå det på sandet. Jeg satte mig ovenpå det og så ud over vandet. Det var smukt. Jeg kunne dog ikke få øjnene fra Paige dog lignede hun mig, men jeg kunne se meget Amanda i hende. Hendes lange hår lignende Amandas rigtig meget, de var begge noget af det smukkeste. Jeg var så træt af Amanda ikke bare kunne fortælle mig, hvad der var galt siden hun var så sur. Jeg vidste hun ikke var sur, men såret. Hun spillede sur for ikke at virke svag, det havde hun altid gjort sådan. Da hendes far døde var hun også sådan overfor alle andre end mig. Han vrissede af alle og snakkede grimt til dem, men når hun var sammen med mig viste hun mig sine rigtig følelser og græd nogle gange i timevis fordi hun kun havde mig sagde hun. Nu fik jeg samme behandling som andre fik dengang. Det gjorde mig ked af det for alt inden i mig elskede Amanda. Jeg havde altid elsket hende. Lige siden hun slog op med mig. Det var den hårdeste aften i mit liv. Da hun var løbet væk fra mig fik jeg et opkald fra studiet om at jeg skulle komme hurtigst muligt og det kun ville vare en halv time. Så snart jeg var færdig tog jeg hjem til vores lejelighed og faldt med samme ned på mine knæ. Alt var væk som tilhørte hende. Det der knækkede mit hjerte over var den halskæde hun havde fået af sin far var der et led jeg havde købt til hende hvor der stod H for Harry. Den havde hun lagt på bordet ved siden af hendes nøgle. Jeg græd hele aftenen og natten den dag. Jeg sov hos Louis og sov ikke i lejeligheden mere. Jeg solgte den næste dag og det var det. Jeg havde aldrig hørt fra hende siden der. Jeg kunne nu mærke en tårer ned af min kind og tørrede den hurtigt væk. Jeg var blevet ked af det så i stedet gik jeg ud til Paige, løftede hende op og tog hende med længere ud i vandet.
''Du har så fine krøller Harry, må jeg røre dem?'' spurgte hun.
''Ja gør du bare det, dine krøller er da også flotte'' sagde jeg og hendes hænder rodede rundt i mit hår og hev nogle gange også lidt i det. Jeg gjorde ingenting for jeg nød kun, hvor tæt jeg allerede følte vi var ved at blive nu selvom hun ikke vidste jeg var hendes far.
''Årh de bløde! Gid mine var så bløøøøøde'' hun trak virkelig blød ud!
''Det er de da!''
''Harry, jeg vil ønske du var kærester med min mor''
''Også mig'' sagde jeg og grinede. Hun skulle bare vide..
Resten af dagen gik med at leje i vandet og i sandet. Vi grinede rigtig meget og havde det sjovt med hinanden. Vi sprøjtede vand på hinanden, byggede sandslotte som hun hurtigt ødelagde ved at sætte sig på. Vi havde det virkelig sjovt med hinanden, men til sidst blev Paige træt og klokken var halv ni. Jeg endte med at bære hende hjem fordi hun var for træt til at gå mente hun selv.
Da vi nåede hjem lå jeg hende i seng og kiggede ind til Amanda der sov meget fredfyldt. Hun har været meget træt så det ud til. Jeg gik ned for at finde noget at spise og tog det med hjem. Efter det havde mine øjne svært ved at holde sig åbne så jeg gik også i seng.

 

 

-----------------

Grunden til dette kapitel først kommer nu er for det første på grund af jeg er startet på gymnasiet og der er mange lektier og afleveringer allerede nu og for det andet havde jeg allerede næsten skrevet kapitellet færdigt for en uge siden, men glemte at gemme det og det opdagede jeg først mandag.. Håber i tilgiver mig :)

- StylesTomlin

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...