If we ever meet agian.

Den berømte sanger fra One Direction, Harry styles og den mindst ligeså berømte model Amanda Hudson datede hinanden i tre år. De var uadskillelige lige indtil et kæmpe skænderi kommer op. Der bliver sagt ting de begge ikke mente og det ødelagde alt. Amanda har en hemmelighed som næsten ingen ved, men hvad nu hvis Harry finder ud af det? Hvad sker der når de bomber ind i hinanden helt tilfældigt en dag? Finder de sammen igen eller er det her bare en ond drøm for dem begge to som aldrig ender?

32Likes
22Kommentarer
6995Visninger
AA

20. Goodbye

Amandas synsvinkel

 

Vi havde nu været tilbage i New York i en uge. Harry var flyttet ind hos Paige og jeg så nu boede vi under samme tag og jeg måtte forsøge ikke at falde mere og mere for ham hver dag, hvilket er ved at ske. Jeg sad nu på en cafe med Cathrine som jeg ikke havde set alt for længe.

 

''Okay så han fandt ud af det?'' spurgte hun. Jeg havde lige fortalt hende hele historien fra den dag han fandt ud af Paige var hans barn.

 

''Ja det gjorde han, men som sagt tog han det bedre en forventet. Jeg troede aldrig han ville snakke med mig igen, men se nu. Nu bor vi alle sammen'' sagde jeg med et smil.

 

Cathrine smilte smørret til mig og lignede en der lige havde opdaget noget vildt.

 

''Du forelsket i ham! Selvfølgelig, alt den tid du snakkede om det der var sket den sidste måned, sad du med det største smil på læben. Man kan se det i dine øjne, de lyser op hver gang hans navn bliver nævnt'' sagde hun og vrikkede med øjenbrynene mens jeg kunne mærke mig selv rødme helt ekstremt.

 

''Okay ja det er jeg. Men jeg kunne aldrig finde på at fortælle ham det. Han føler ikke det samme''

 

''Du finder aldrig ud af det hvis du ikke prøver''

 

''Jeg ved det...''

 

''Okay hør. Dig og Harry har altid været perfekte sammen også selvom i har haft så mange skænderier har det kun gjort jer stærkere. Du nødt til at fortælle ham det. Hvis han ikke føler det samme så fuck ham. Han er stadig Paiges far, men i behøver ikke bo sammen. Hvis han så til gengæld føler det samme, kan du få den familie du altid har drømt om. Du kunne endelig få Harry igen for real'' sagde hun og sendte mig et stort smil. Jeg tænkte hendes ord igennem og vidste, at jeg snart skulle fortælle ham det. Jeg kunne ikke holde det inde mere.

 

''I aften gør jeg det'' sagde jeg sikkert og Cathrine nikkede.

 

''Men det er ikke derfor jeg ville mødes med dig, jeg har noget vigtigt at fortælle dig'' sagde jeg med et suk og vidste jeg ikke kunne holde det for mig selv længere. Årh jeg kunne allerede mærke en tåre der trillede ned af min kind.

 

''Årh nej, du græder allerede. Det her er slemt, men du kan sige alt til mig, hvad sker der?'' spurgte hun og lagde en hånd oven på min på bordet og smilede forsigtigt til mig.

 

''H-Harry og jeg f-flytter til Californien om en uge... Vi er enige om det er det bedste sted for Paige at vokse op i stedet for sådan en stor by som New York. Vi er begge trætte af New York og har altid villet flytte til dertil. Der er den her lille by Arcata som vi har hørt meget godt om fra Harrys søster som lige er flyttet dertil og Harry allerede har købt et hus til os. Jeg er så ked af det, Cat..'' snøftede jeg.

 

''D-Du rejser fra mig?'' sagde hun hulkende.

 

''Jeg kommer tilbage! Ellers bliver du inviteret over til os! Det her venskab fortsætter for evigt, det ved du!'' jeg rejste mig op samme tid som hende og vi omfavnede hinanden mens vi begge hulkede.

 

''Jeg elsker dig så højt, du vil altid være min bedste veninde! Bare pas på dig selv ikke?'' sagde hun.

 

''Jeg elsker også dig! Vi vil altid holde kontakten, kom og sig farvel i lufthavnen på lørdag, vi flyver 10.15 så kom en time før'' sagde jeg og kiggede på mit ur. ''Men nu er jeg nødt til at smutte, jeg lovede Harry at være hjemme for 15 minutter for at hjælpe ham med at pakke'' vi slap hinanden, men krammede hurtigt igen for at sige farvel. Lige efter fik jeg fat i en taxa og kørte hjem. Hvilket jeg snart ikke kan kalde det længere...

 

...

 

Da jeg trådte ind ad døren stod Harry der allerede.

 

 "Hvad er der galt?" Spurgte han bekymrende.

 

"Jeg har lige sagt farvel til Cathrine" svarede jeg og græd igen. Harry kom over mod mig og tog armene om mig. Det overraskede mig i starten, men jeg afviste ham ikke. I stedet slog jeg armene omkring ham og lagde mit hoved på hans bryst, mens jeg græd.

 

......

 

Jeg havde stået længe i Harrys arme før jeg tog mig sammen og nu sad vi begge på gulvet i stuen og spiste pizza efter 3 timers pakning. Der havde ikke været et sekunds stilhed mellem os fordi vi begge havde så meget at fortælle. Vi snakkede om Cathrine, vores forældre, hans band og mest om vores minder som vi grinede af. Vi snakkede kun om de gode minder fordi vi begge inderst inde vidste det ikke var til nogen nytte at bringe de triste minder op. Det ville kun gøre det hele akavet. Det her var den bedste aften længe. Da Paige var hos min mor de næste par dage var det kun Harry og jeg hvilket jeg virkelig nød.

 

Jeg sad og kiggede på ham mens han snakkede. Hans læber bevægede sig så flot og hans øjne lyste altid op hvis han havde en fantastik historie at fortælle. Han var perfekt og han prøvede ikke engang. Jeg tror altid at jeg har været forelsket i ham. Jeg har bare aldrig villet indrømme det overfor mig selv fordi, at jeg var sikker på jeg vil ende som såret igen, men lige nu var jeg ligeglad.

 

"Hey kan du huske første gang jeg fortalte, at jeg elskede dig?" Spurgte han og jeg smilede ved tanken.

 

"Ja, vi var i et kæmpe skænderi om at du ikke ville binde dig efter vi havde haft en flirt i to måneder og da jeg gik fra dig råbte du efter mig, at du elskede mig" sagde jeg med det største smil på læben.

 

"Hvad skete der så?" spurgte han med et smørret smil.

 

"Jeg mindes jeg løb tilbage til dig og vi vidst nok kyssede"

 

"Det var den aften vi gjorde det for første gang. Den aften vi blev kærester" jeg rødmede når jeg tænkte på den nat. Det havde været den bedste nat i hele i mit liv. Jeg ville aldrig fortryde, at jeg havde min første gang med ham. Det var så specielt.

 

"Fortryder du det? Alt vi gjorde sammen?" spurgte han bekymrende og rykkede tættere på. Jeg kunne mærke hans ånde på min kind så tæt var vi på hinanden nu. Det blev spændene om jeg kunne klare det her.

 

"Jeg kunne aldrig fortryde noget med dig for jeg elsker dig" ordene kom ud inden jeg kunne stoppe dem. Det der kom mest bag på mig var, at jeg sagde dem helt naturligt som om det var normalt. Jeg tog en hånd for min mund. Ork du er en idiot Amanda...

 

"E-Elsker du mig?" spurte han forvirret. Han mund hang nu åben.

 

"Ja det gør jeg vist" svarede jeg ærligt og rejste mig.

 

Jeg kunne ikke se på ham når han ville afvise mig så jeg gik ind på mit værelse og satte mig i sengen og tog mit ansigt i mind hænder. Jeg måtte virkelig have været i mine egne tanker for jeg hørte ikke Harry komme ind. Han sad nu på hug foran mig og tog mit ansigt i hans hænder også gjorde han det sidste jeg havde regnet med. Han kyssede mig. Det var sådan en kys jeg ikke havde haft længe. Det var et blidt, men stadig fantastisk kys. Det var ikke et kys der skulle føre til mere, men det var som om han ville have mig til at føle det han følte. Hvilket jeg ikke vidste hvad var, men jeg nåede ikke tænke mere over det for da han trak sig væk sagde han det jeg havde ventet på alt for længe:

 

"Jeg elsker dig, Amanda"

--------

SÅ SKETE DET VENNER

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...