If we ever meet agian.

Den berømte sanger fra One Direction, Harry styles og den mindst ligeså berømte model Amanda Hudson datede hinanden i tre år. De var uadskillelige lige indtil et kæmpe skænderi kommer op. Der bliver sagt ting de begge ikke mente og det ødelagde alt. Amanda har en hemmelighed som næsten ingen ved, men hvad nu hvis Harry finder ud af det? Hvad sker der når de bomber ind i hinanden helt tilfældigt en dag? Finder de sammen igen eller er det her bare en ond drøm for dem begge to som aldrig ender?

32Likes
22Kommentarer
7000Visninger
AA

25. Forever?

1 år senere... "Du ødelægger ikke det her, Louis! Jeg ved ikke hvad, jeg gør hvis det ikke lykkes for dig.." Sagde jeg til Louis i telefonen.

"Jaja jeg snakker med ham i dag, det kan jeg vel nok klare" svarede han roligt.

"Ja ja vi ses, Amanda kommer" sagde jeg hurtigt og lagde på da Amanda trådte ind i vores soveværelset og lå sig på sengen.

"Jeg sværger Harry styles, det her er sidste gang jeg er gravid, det er ikke det jeg helst vil bruge mine dage på" sagde hun udmattet. Jeg smed mig ved siden af hende og aede hendes gravide mave. Der ville kun gå et par uger før jeg ville blive far endnu engang, men denne gang ville jeg være med fra starten af og vi var sammen om det.

"Det bliver det hele værd når han kommer ud derfra" sagde jeg og kyssede hendes kind.

Amandas synsvinkel:

Forvirret, ja det var det jeg var. Louis og Liam var kommet hen til vores hus og havde trukket mig ud af døren, givet mig bind for øjenene og ind i en bil. Der var ingen andre end mig hjemme så ingen stoppede dem. Vi kørte længe før bilen stoppede og de hjalp mig ud og ind i en bygning. Vi gik og pludselig stoppede de op og tog det bind jeg havde på af mig. Jeg kiggede mig omkring og genkendte min gamle high school. Hvad lavede jeg her? Jeg kiggede rundt, Louis og Liam var væk. Jeg fik øje på døren jeg stod udenfor også hvad der stod på døren: lokale 72. Åh gud. Jeg tog i håndtaget og gik ind. Jeg frøs. På gulvet lå der rosenblade hen over hele klasselokalet. Der var levende lys i vinduerne og rummet var mørkt. Men det bedste af det hele var, at Harry sad i midten af lokalet med en buket roser.

"Hey" sagde han og jeg kunne ikke stoppe tårerne da minderne fra dette lokale kom tilbage.

Flashback:

Jeg sad som altid som den eneste i klassen fordi jeg altid kom først, men jeg var ligeglad. Jeg kunne lide skolen og derfor kunne jeg lave andre lektier her inden timen ville starte. Jeg nåede ikke langt før de andre elever trådte ind. Undervisningen gik hurtigt i gang inden den blev afbrudt af en dreng komme ind. Harry Styles selvfølgelig. Han skulle altid komme for sent. Han satte sig bag mig fordi der ikke var flere tomme pladser. Jeg fokuserede igen på undervisningen. Timen fortsatte i samme langsomme tempo som altid. Harry blev ved at sparke til mine stoleben for at få min opmærksomhed. Til sidst da læreren ikke var i lokalet længere vendte jeg mig endelig om.

"Hvad er det du vil?" spurgte jeg ham irriteret. Men min irritation gik hurtigt væk da jeg så ham i øjnene for første gang. Store grønne øjne, brunt krøllet hår og de sødeste smilehuller jeg nogensinde havde set! Men han var kun problemer, hans bande var de der bad Guys typer og det samme var han. Jeg kiggede op på ham og så ham stirre på mig.

"Jeg ville bare se dit ansigt, det tog dog lang tid for dig at vende dig om, men det var helt klart ventetiden værd" sagde han og smilede varmt til mig. Jeg rødmede ved hans ord og stirrede ned i gulvet.

"Må jeg invitere dig på en date?" spurgte han.

"Må du godt, men det er jo ikke sikkert jeg siger ja" han grinte højt, gud hans latter var fantastisk!

Vi drillede hinanden resten af timen og snakkede rigtig meget. Efter vores anden date kyssede han mig endelig og på den fjerde date blev vi kærester. Perfekt.

Flashback slut.'

"Du tænkte tilbage til det, gjorde du ikke?" spurgte han og gik hen mod mig mens jeg stadig stod helt frosen. Jeg havde en fornemmelse af hvad han ville gøre. Han kom tættere og tættere på mig og jeg kunne igen mærke tårerne fordi jeg var så rørt.

"Harry...jeg" men han afbrød mig ved at sætte sin pegefinger for mine læber.

"For en gang skyld vil jeg gerne snakke" sagde han og blinkede.

"Amanda, vi har kendte hinanden siden vi var 16 og her står vi som 23 årige med et barn på 4 år. Begge vores karriere er begge for alvor afsluttet desværre, men det giver og mere tid til hinanden og Paige. Havde du nogensinde forestillet dig vi skulle komme hertil? For det havde jeg helt sikkert altid troet. Men her er vi stadig sammen heldigvis. I de 3 år vi ikke var sammen gik der ikke en dag, hvor du ikke strejfede mine tanker bare en enkelt gang. Jeg fandt så Melanie og tænkte: Nu tænker jeg sikkert ikke på Amanda mere. Men det gjorde jeg stadig hver eneste dag. Det føltes ikke rigtig at vågne op med andre end dig eller noget som helst andet. Jeg var sikker på jeg var kommet videre fra dig, men så var du der til det interview. Med det samme jeg så dig kom alle mine følelser helt tilbage fra hvor jeg havde gemt dem. Jeg løb jo ud derefter fordi jeg skulle samle mine tanker, men sandheden er, at jeg aldrig er kommet over dig, men det ville jeg heller ikke inderst inde. Men ja her er vi nu. Jeg er så forelsket i dig og elsker dig af hele mit hjerte. Jeg vil give dig alt du behøver og altid passe på dig, uanset hvad. Jeg vil blive gammel med dig, rejse hele verden rundt. Tilbage til USA hvis det er du vil. Ja jeg vil gøre alt for, at du er lykkelig" han tog en dyb indånding og fortsatte: "Jeg vil som sagt tilbringe resten af livet med dig så derefter vil jeg spørge dig om noget og du har bare af at svare ja, ellers er jeg lidt til grin" jeg grinte selvom jeg stadig græd. Han gik ned på knæ og tog en smuk diamant ring ud af hans lomme og sagde: "jeg elsker dig højere end noget andet, Amanda så vil du gifte dig med mig?" sluttede han.

Jeg kiggede ind i hans store grønne øjne og så den dreng jeg havde været forelsket i 7 år. Der var ingen tvivl om hvad mit svar ville være.

"Selvfølgelig Harry!" udbrød jeg og han tog ringen på min finger, rejste sig op og kyssede mig som var det den første gang.

"Mener du det?" spurgte han da han trak sig væk. Jeg nikkede ivrigt og kyssede ham igen.

"Er i ikke snart færdige så vi kan komme ind?" hørte jeg en utålmodig Louis sige udenfor døren.

Vi grinte begge og ind kom de alle. Eleanor, Louis, Zayn, Sophia, Liam, Niall, Cathrine, Perrie og Paige. Alle var der og alle faldt i armene og både Harry og jeg. Jeg stod længe og krammede Niall. Min bedste ven i hele verden som længe har været der for mig og altid har været på min side uanset hvem det var, selv hvis det var Harry. Alle mine venner og de personer der altid har hjulpet Harry og jeg når vi behøvede det. Uden dem ville Harry og jeg ikke være her vi er kommet til. Vi stod sådan længe indtil vi blev enige om at skulle fejre det, Harry og jeg skulle dog lige ud og aflevere Paige til Harrys mor så vi kunne have en aften i byen.

Da de alle var ude af døren trak Harry mig ind til ham og holdte mig i hans arme. Hans læber mødte mine i et af de bedste kys vi nogensinde har delt. Alle følelser var lagt i det kys og alle tårerne kom væltende igen. Lige efter trak han sig væk og tørrede tårerne fra mine kinder. Han kiggede bekymret på mig, men jeg rystede på hovedet for at bekræfte, at det var glædeståre og ikke fordi jeg var ked af det.

"Du har ingen ide om, hvor meget jeg elsker dig" sagde Harry og så ind i mine øjne.

"Jeg elsker dig endnu mere, lige siden den dag du spurgte om jeg ville være din kæreste dengang for 7 år siden" smilede jeg og hans ansigt lyste op.

Jeg kunne ikke forstå, at jeg var forlovet med selveste Harry Syles!

 

- Aller sidste kapitel kommer snart, har haft så travlt med gymnasiet sorry!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...