If we ever meet agian.

Den berømte sanger fra One Direction, Harry styles og den mindst ligeså berømte model Amanda Hudson datede hinanden i tre år. De var uadskillelige lige indtil et kæmpe skænderi kommer op. Der bliver sagt ting de begge ikke mente og det ødelagde alt. Amanda har en hemmelighed som næsten ingen ved, men hvad nu hvis Harry finder ud af det? Hvad sker der når de bomber ind i hinanden helt tilfældigt en dag? Finder de sammen igen eller er det her bare en ond drøm for dem begge to som aldrig ender?

32Likes
22Kommentarer
6698Visninger
AA

14. For Paige

 

Harrys synsvinkel

''Harry..jeg'' stammede hun efter jeg havde spurgte om Paige var mit barn. Jeg kunne med det samme se noget ved Paige der så bekendt ud og jeg tænkte på mig selv. Hun har store grønne øjne som mig og de smilehuller der også er tydelige på mig. Hun lignede mig især med hendes ansigtstræk. Jeg var overbevist om at hun var min og så pludselig fløj spørgsmålet ud af mig inden jeg nåede at tænke over det og at dømme ud fra hendes ansigt havde jeg ret.

''Svar mig Amanda, er hun mit barn ja eller nej?'' spurgte jeg med hævet stemme. Hun kiggede ned i jorden og igen op på mig, hendes øjne fyldt med vand.

''Ja hun er'' svarede hun endelig. Jeg trådte et skridt væk for at trække vejret. Det kunne ikke passe, vi havde altid været forsigtige og sådan noget kunne simpelthen ikke ske! Jeg var sur over hun aldrig havde fortalt mig noget, men også glad? Jeg havde et barn! Endda en pige som jeg altid har villet have. Jeg var samtidig også forvirret. Jeg havde så mange spørgsmål i mit hoved. Nu kunne jeg helt sikkert ikke gifte mig med Melanie, var det her Amandas hemmelighed? Hvis det var så behøvede jeg ikke gifte mig med Melanie vel?

''Hvorfor har du ikke sagt noget? Det virker som om jeg er ham faren der ikke vil have noget med hende at gøre, men nej det var dig der holdte mig fra hende! Hvorfor? Hvordan kunne det også ske vi beskyttede os for fanden!'' sagde jeg alt for højt. Tårerne løb ned af hendes kinder.

''Harry lad mig bare forklare det hele til dig, så forstår du mås-''

''Nej jeg vil aldrig kunne forstå din idiotiske beslutning! Du holdte mig væk fra noget som jeg kunne have hjulpet dig med, men i stedet er du ligeså selvisk som du plejer! Du skal ikke komme i morgen, tag hjem med kære Jason og jeg vil ikke se dig mere'' afbrød jeg hende og gik ind mod hotellet igen. Jeg gik ind ad døren til lobbyen og kiggede tilbage. Hun gled ned på jorden, tog knæene op til hende og græd. Jeg kunne se hvor slemt hun havde det lige nu og der var intet jeg hellere ville end løbe tilbage til hende og fortælle hende jeg ikke mente noget af det jeg sagde, kramme hende og fortælle det hele var okay. Men jeg kunne ikke, jeg var så skuffet over hende og kunne mærke, hvor ked af det situationen gjorde mig.

--------------------------------

Jeg lå i min seng og kiggede op i loftet. Melanie havde sit hoved på mit bryst og sov med dybe vejrtrækninger. Det var hårdt at lyve overfor hende for at beskytte Amanda, men selvom jeg lige nu var virkelig sur på Amanda så ville jeg gøre alt for at hun var glad og beskyttet. Jeg havde aldrig nogensinde været forelsket i en pige der samtidig er min bedste veninde fordi vi simpelthen vidste alt om hinanden og kunne fortælle hinanden alting. Jeg ville virkelig ønske alt var som det var for nogle år siden, jo vi skændes selvfølgelig meget dengang også, men det var bedre end nu. Der var for meget i vejen til at vi kunne være sammen igen. Jeg ville rigtig gerne starte forfra med hende, men jeg var ikke sikker på jeg kunne tilgive hende for at skjule et barn for mig. Jeg havde brug for noget luft inden mit hoved ville eksplodere så jeg skubbede stille Melanie over på hendes side, hun mumlede noget, men vågnede ikke. Jeg tog en trøje og et par shorts over mig. Jeg gik ned af gangen og ud i den store have hotellet havde. Det var her vi skulle giftes i morgen. Alt var pyntet og klar. Det så virkelig flot ud. Jeg gik hen til en bænk og satte mig med hænderne begravet i hænderne.

Jeg kunne mærke en hånd på min skulder. Jeg tog mit hoved op og så hende sidde på hug foran mig. Jeg tog hendes hånd væk fra min skulder og hun kiggede irriteret på mig.

''Kunne du heller ikke sove?'' spurgte hun som om intet var sket. Jeg ignorerede hende og kiggede ud i luften da hun satte sig ved siden af mig. Hun havde en sød T-shirt på og et par shorts. Det var tydeligt hun igen BH havde på. Hun havde nok gjort det samme som mig ved at stå direkte ud af sengen også herud.

''Harry, snak med mig. Jeg er så ked af det. Jeg holdte hende fra dig fordi jeg troede du ville såre hende så meget som du sårerede mig og det ville jeg aldrig lade ske for Paige. Jeg troede ikke du vil kende hende. Jeg havde planlagt at fortælle dig jeg var gravid på vores date den aften vi slog op, men så skete det hele og så ja..'' sagde hun og kiggede mig i øjnene.

''Det stadig ikke en undskyldning for ikke at give mig en mulighed for ikke at kende hende''

''Det ved jeg, men kan vi ikke bare prøve at komme videre herfra for Paiges skyld. Jeg vil rigtig gerne at i begyndte at kende hinanden og når tiden er inde kunne vi begge fortælle du er hendes far, ville det være okay?'' jeg tænkte lidt over hendes forslag inden jeg åbnende munden for at snakke.

''Ja, jeg gør det her for Paiges skyld. Jeg forsøger at tilgive dig'' hun lagde sine arme om min nakke og krammede mig. Jeg aede hende stille på ryggen og et smil fandt vej til mine læber.

’’Men det betyder ikke alt er okay, Am. Jeg har brug for at tænke over det her, det er en rimelig stor ting du har holdt for dig selv de sidste par år og det tilgiver jeg ikke med det samme. Du nødt til at forstå at det varer noget tid før vi to er okay igen. Jeg gør det for Paiges skyld fordi hun skal vokse godt op’’

’’Det respektere jeg. Jeg havde ikke troet du ville snakke mig igen så jeg er taknemmelig’’

''Gifter du dig stadig med Melanie i morgen?'' hendes ansigt ændrede sig efter hendes spørgsmål. Hun lignede en der kunne græde hvert øjeblik.

''Det tror jeg ikke. Jeg elsker hende ikke og det forkert af mig at skulle lyve for hende'' sagde jeg. Hendes ansigt lyste op og hun stivnede. Hun tænkte store tanker lige nu, det kunne man tydeligt se. Jeg rynkede panden for et signal for at hun skulle snakke, men hun holdte en finger op for at stoppe mig i at sige noget. Hun sad sådan et par minutter inden hun snakkede.

''Stik af med mig'' sagde hun endelig. Jeg var overrasket over hendes idé. Jeg vidste ikke hvad hun tænkte, men det her havde jeg aldrig tænkt på.

''Det kan jeg ikke! Jeg kan ikke bare forlade det hele og lade Melanie stå ventende ved alteret''

''Så fortæl hende det hele og i morgen flyver vi til Italien! Jeg har 3 billetter allerede!''

''Du skal ikke betale for sådan noget når jeg har penge nok, Am. Hov vent 3?'' jeg så forvirret på hende.

''Dig, mig og Paige. Det bliver ingen kærlighedstur for os to, men en tur med din datter og mig for at i kan tilbringe tid sammen uden paparazzier, sig nu ja. Du kan betale huset vi skal bo i, hvis du skal brokke dig'' sagde hun og smilede.

''Okay lad os gøre det så'' sagde jeg og pustede ud.

''Yes! Jeg går op og pakker Paige og min kuffert. Vi ses i lufthavnen i morgen tidlig klokken 8!'' sagde hun og løb ind mod hotellet igen.

Jeg kunne ikke tro jeg havde sagt ja. Jeg grinede for mig selv over, hvor let jeg var at manipulere med.

-------------------------------------------------

Jeg pakkede min kuffert færdig og var næsten klar til at tage afsted da Melanie vågnede op.

''Harry skat, hvad laver du?'' spurgte hun forvirret.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...