If we ever meet agian.

Den berømte sanger fra One Direction, Harry styles og den mindst ligeså berømte model Amanda Hudson datede hinanden i tre år. De var uadskillelige lige indtil et kæmpe skænderi kommer op. Der bliver sagt ting de begge ikke mente og det ødelagde alt. Amanda har en hemmelighed som næsten ingen ved, men hvad nu hvis Harry finder ud af det? Hvad sker der når de bomber ind i hinanden helt tilfældigt en dag? Finder de sammen igen eller er det her bare en ond drøm for dem begge to som aldrig ender?

32Likes
22Kommentarer
8040Visninger
AA

19. Don't stop

 

Tre uger senere

.......

''Det er nu, drenge'' sagde vores bodyguard Paul. Drengene og jeg sad i vores omklædningsrum og skulle til at gå på scenen til vores sidste koncert på where we are touren. Vi var ikke længere i Italien, men tilbage i USA i Miami. Paul førte os ud til stadionet og vi beundrede alle tilskuerne bag ved scenen. Det syn kunne jeg aldrig nogensinde blive træt af, alle stod med begejstring plantet i deres ansigter og forventninger.

Mine tanker gik til Paige og Amanda som jeg vidste ville være blandt publikum denne aften. Paige havde endelig fået at vide, at jeg var hendes far, men da hun kun var to år forstod hun det ikke helt. Det betød alligevel alt for mig, at de begge var her i aften.

Jeg følte en hånd på min skulder og kiggede bag mig og så Liam smile til mig. Det var en speciel koncert for os alle sammen, for det var måske den sidste. Der var ikke planlagt en ny tour og man kunne mærke vi havde brug for en pause, men vi vidste ikke om management ville tillade det.

''Er vi klar?'' spurgte Niall.

 Han kiggede rundt på os. Vi nikkede alle og man kunne se vi alle var rørt af dette. Det her kunne være vores sidste koncert, men ingen af os håbede, at det var tilfældet, men vi skulle videre med vores liv på et tidspunkt, men det kunne ikke være nu. Jeg slog tanken fra mig og opdagede, at jeg manglede i vores gruppekram og at de andre kiggede på mig. En tåre gled ned af Liams kind og jeg var selv på kanten til at græde.

''Kom så drenge! Den skal have max gas!'' sagde Louis optimistisk og med det var vores intro video slut og vi trådte ind.

''Straight of the plane to a new hotel'' åbnede jeg og skrigende kunne med det samme høres.

Vi gik længere ned at scenen og vi fortsatte indtil vi skulle skifte. Vi løb ud og snakkede lidt. Derefter skiftede vi tøj og løb ind. Nu var det you and I. Vi gik stille ind og fandt hver vores mikrofon. Niall startede, så Liam og derefter mig med omkvædet. Jeg fandt for første gang Amandas øjne og så hun lyttede til teksten. Jeg stirrede ind i hendes brune øjne og hun rødmede.

''You and I we don't wanna be like them. We can make to the end. Nothing can come beetween you and I. Not even the gods above can seperate the two of us. No nothing can come beetween you and I oh you and I'' sang jeg og fortsatte med at stirre ind i hendes smukke brune øjne. Hendes øjne lyste op og hun kiggede ned i jorden. Jeg kunne ikke stoppe med at smile. Resten af sangen gik med at stirre på Amanda. Det gjorde resten af koncerten faktisk også, nu når jeg tænkte på det.

Vi havde half a Heart med som ekstra nummer i anledning af, at det var den sidste koncert. Den sang betød så meget for mig. Da vi indspillede den for første gang tænkte jeg med det samme på Amanda. For den beskrev, hvordan jeg havde det. Jeg følte mig kun halv uden hende og der var altid den lille ting, som manglede. Da vi sang sangen, vidste jeg, at hun vidste jeg sang den til hende og at jeg altid tænkte på hende når jeg hørte den. Niall den idiot havde fortalt hende det, hvilket var ret pinligt. Hun måtte ikke vide, at mine følelser var kommet tilbage efter vi havde set hinanden igen, men de var jo heller aldrig forsvundet.

Jeg kom ud af mine tanker da jeg så en lille tåre gled ned af Amandas kind og kunne mærke en på min kind. Den sang betød åbenbart også en del for hende, nu hun havde hørt den meget her på det sidste. På vej herover havde jeg set hende lytte til den på hendes playliste og jeg smilede altid ved tanken. Hver gang jeg sang kiggede jeg på hende og hun stod med det største smil på læben.

Vi takkede fansene mange gange og gik derefter af scenen. Vi var alle stille fordi tanken om, at det her kunne være enden gjorde ondt på alle. Med Louis der havde Elanor der var blevet gravid. Zayn skulle snart giftes med Perrie og jeg havde både Paige og Amanda. Jeg havde lovet Amanda, at uanset hvad skulle vi forsøge at leve som en familie nu selvom vi ikke var sammen. Hvilket jeg ville ønske vi var. Jeg var aldrig stoppet med at elske den pige. Aldrig. Hun betød stadig alverden for mig og nu da vi havde et barn sammen var min drøm gået i opfyldelse. Det eneste der manglede var, at hun skulle være min igen. Men hun følte ikke sådan overfor mig. Det kunne ses på hende, men det stoppede ikke mig selv i at elske hende som jeg altid havde gjort. Jeg skulle bare tage mig sammen en dag og gøre noget.

Jeg kiggede op og så en fantastisk smuk pige komme gående med Paige og Elanor ved hendes side. Hendes smukke og lange brune hår hang perfekt ned af hendes skuldre. Hendes øjne var mørke, men alligevel var der et lys over dem som jeg beundrede. Hun havde et par mørkeblå bukser på og en sort T-shirt på med hvide converse. Hendes outfit var simpelt, men alligevel perfekt på hende. Hun sendte mig et varmt smil da vi fik øjenkontakt. Hun gik derefter ind i omklædningsrummet, hvor de andre sad.

Da jeg trådte ind i omklædningsrummet sad Amanda med Paige på skødet mellem Zayn og Louis. Hun grinede og det samme gjorde Zayn og Louis. Jeg smilede ved tanken og satte mig over ved siden af Niall.

''Du er så let at læse, Harry'' sagde Niall. Jeg kiggede over på ham med et spørgende blik.

''Jamen altså det smil du havde på læben lige der har jeg set før. Dengang du var kærester med Amanda smilte du altid sådan. Som om hun er det smukkeste du nogensinde har set''

''Det er hun også, Niall''

''Du så aldrig sådan på Melanie''

''Det fordi jeg aldrig har elsket hende på samme måde jeg elsker Amanda'' indrømmede jeg.

''Du elsker hende stadig, gør du ikke?'' spurgte Niall med et smil der fortalte han allerede kendte svaret.

''Jeg kan slet ikke forestille mig den dag jeg ikke vil, for jeg er aldrig stoppet med at elske hende''

''Hun har det på samme måde, stol på mig det har hun. Jeg har været hendes bedsteven i mange år nu og jeg kan se det på hende. Prøv at kig på hende nu'' sagde han og jeg vendte mig for at se på hende. Hun kiggede på mig og smilede. ''Kan du se, hun stirre på dig og smiler præcis det samme smil du har når du kigger på hende I elsker hinanden. Så gør noget, Haz''

Jeg overvejede hans ord som sært nok gav mening.

''Det lover jeg at jeg gør'' sagde jeg.

Han klappede mig på skulderen og vi fortsatte samtalen omkring meget andet sammen med Liam. Vi blev dog hurtigt afbrudt da den øverste mand fra vores management trådte ind og gjorde tegn til vi skulle komme med ham med det samme. Vi fulgte alle 5 efter ham ned af gangen indtil vi nåede en dør, hvor vi gik ind ad. Der stod et bord og på den ene side var der 5 stole og overfor to stole, hvor Simon allerede sad på en af dem.

''Hey drenge'' sagde Simon med et smil mens vi alle hilste på ham mens vi satte os ned.

''Vi ved i er trætte og det er fuldt forståeligt. I har arbejdet så hårdt de sidste 4 år. Men vi synes ikke det er tid til at stoppe endnu. Det er selvfølgelig jeres valg, men vi har et tilbud om at i holder en pause på cirka 1½ år og så vender tilbage, men med knap så meget arbejde som nu. Hvad siger i? Er det slut eller trænger i blot til en pause? sluttede Simon.

Vi sagde ikke noget i et par minutter fordi vi alle tænkte. Jeg var sikker på, at jeg ville fortsætte efter pausen, men var bange for, at de andre ville stoppe helt. Hvis bare en sprang fra var bandet opløst, vi var alle en lige stor del af bandet og sublerede alle hinanden så vi var nødt til alle at sige ja for at kunne bevare bandet.

''Jeg vil ikke stoppe, men have en pause'' sagde Louis som den første.

''Samme her'' sagde jeg.

''Også mig'' sagde Niall.

''Jeg er også med'' sagde Zayn.

''Samme'' sagde Liam som den sidste.

Vi var stadig One Direction!

''Godt! I morgen har i et pressemøde, hvor i fortæller om jeres pause på 1½ år og at i vender tilbage igen, men indtil i gør vil i have fred fra fansene og pressen, okay?'' sagde den øverste chef. Vi nikkede alle og forlod derefter kontoret.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...