If we ever meet agian.

Den berømte sanger fra One Direction, Harry styles og den mindst ligeså berømte model Amanda Hudson datede hinanden i tre år. De var uadskillelige lige indtil et kæmpe skænderi kommer op. Der bliver sagt ting de begge ikke mente og det ødelagde alt. Amanda har en hemmelighed som næsten ingen ved, men hvad nu hvis Harry finder ud af det? Hvad sker der når de bomber ind i hinanden helt tilfældigt en dag? Finder de sammen igen eller er det her bare en ond drøm for dem begge to som aldrig ender?

32Likes
22Kommentarer
7789Visninger
AA

10. Deal?

Harrys synsvinkel

''Jeg tager ud cirka en time'' sagde jeg da vi alle tre sad og spiste morgenmad. Louis kiggede på mig og gav mig et smil. Han vidste hvad jeg skulle gøre. Det var det rigtige at gøre, jeg vil have Amanda, intet kunne ødelægge det. Louis gik fra bordet og ind i stuen for at give os lidt privatliv. Jeg signalerede et tak til ham. 

''Jeg kan godt tage hjem, hvis du vil have det?'' hun kiggede ned i bordet mens hun sagde det. Jeg lagde min hånd på hendes og hun kiggede op og sendte mig et varmt smil.

''Jeg vil have dig her, du kan være sammen Louis mens jeg er væk, okay?'' hun nikkede, men kiggede der efter forvirret på mig igen. 

''Men Harry hvad skal du?'' spurgte hun. 

''Jeg skal hen til Melanie'' 

''Årh'' svarede hun enkelt og tog hendes hånd væk fra min og kiggede ned i bordet igen.

''Nej nej nej, det er ikke hvad du tror. Jeg tager hen til hende for at slå op med hende'' hun kiggede op på mig overraskelse fyldte hendes ansigt.

''Jeg ved godt vi to ikke bliver til det vi var engang på kort tid, men jeg vil gerne give det en chance, hvis du har lyst? Og så havde vi sex i går aftes. Det synes jeg ikke er fair overfor Melanie. Så uanset om du vil give os to en chance til så slår jeg op med hende'' sluttede jeg. 

''Jeg vil godt give os en chance til, men langsomt Harry'' sagde hun. Jeg lå igen min hånd på hendes og gik over for at tage min jakke. 

''Jeg smutter, er du okay her?'' spurgte jeg, men kendte allerede svaret. Louis var her jo.

''Ja jeg har Louis, held og lykke'' sagde hun og kiggede mig i øjnene. De forbandede smukke mørke øjne. De gjorde mig vandvittig! 

''Tak, vi ses snart'' hun lænede sig ind til mig og lænede hovedet mod mit bryst. Jeg tog armene om hende og kyssede hendes hår. Jeg gav slip på hende og gik ud af døren.

..........

Jeg stod foran Melanies hoveddør og tog mig endelig sammen til at banke på. Lidt efter stod hun foran mig. 

''Hej'' sagde hun uskyldigt flyttede sig fra døren som et tegn om, at jeg skulle træde indenfor. Jeg gik forbi hende, hun lukkede døren og satte sig i en af sofaerne. Jeg satte mig i den overfor hende. Der var stille et par minutter før hun åbnede munden. 

''Jeg har savnet dig, Harry'' sagde hun og sendte mig et svagt smil.

''Jeg har også savnet dig, Mel'' sagde jeg ærligt. Jeg havde savnet hende, selvom jeg var vild med en anden. Jeg havde manglet hendes dumme og flabede, men også søde kommentarere. 

''Du kom her af en grund, hvad så?'' sagde hun. Det nu eller aldrig og jeg var nødt til at slå op med hende inden hun fik forventede noget mere. 

''Jeg synes ikke det skal være os to mere. Jeg har følelser for en anden og det jeg virkelig ked af, Melanie'' sorg fyldte hendes øjne, men blev erstattet af vrede. Jeg vidste, hvor sur hun kunne blive og hun ville sige ting hun ikke mente. 

''Amanda?'' hun hævede stemmen. Jeg nikkede og hun var rasende. 

''Jeg stoler på hende og jeg vil gerne have hende tilbage igen. Vi ved alt om hinanden fordi vi kender hinanden så godt og har kendte hinanden så længe. Jeg er tryg ved hende'' jeg holdt min stemme rolig og på et lavt niveau for hun kunne køle ned. 

Hun rejste sig op og åbnede munde. ''Årh du ved alt om hende siger du! Så kender du vel også hendes lille hemmelighed hun sikkert har fortalt dig, det jeg sikker på, har hun ikke?''

''Hvad snakker du om?'' spurgte jeg forvirret. 

''Hun holder en kæmpe ting skjult for dig, jeg ved hvad det er og kan derfor forstå, hvorfor du ikke ved det! Men tro mig den hemmelighed vil hun ikke have hele verden skal kende'' råbte hun. 

''Jeg...jeg'' jeg kunne ikke danne en sætning. Jeg var sindsyg forvirret. Amanda ville ikke holde noget skjult for mig, ville hun? Nej det ville hun ikke! Melanie prøver bare at forvirre mig til at gå tilbage til hende. 

Melanie gik op ad trappen og smækkede døren til hendes værelse så jeg besluttede mig for at gå ud. 

Amandas synsvinkel

''Jeg elsker den her episode!'' skreg Louis af grin.

Jeg sad i sofaen lige ved siden af Louis. Han var ved at falde om af grin da Joey lå på jorden og de havde dækket ham med sand så han var formet som en havfrue. Jeg grinede selv, men kunne ikke få Harry ud af hovedet. Jeg var så forvirret. Jeg havde virket så rolig for ikke at gøre ham ked af det og jeg tror det virkede, men jeg var så bange. Han var så sød overfor mig, men jeg ville gerne have en chance hos Jason i stedet for at falde tilbage i de gamle vaner. Jason og jeg havde kun været på en date, men jeg ville stadig gerne vide, hvad det kunne føre til og jeg vil aldrig glemme hvad Harry sad til mig den aften med, at jeg skulle tabe mig. Aldrig har jeg været så såreret før. Men på den anden side så gjorde Harry mig virkelig glad og han kunne få mig til at føle mig som den eneste pige i hele verden og det beundrede jeg ham for. Han var så omsorgsfuld og når jeg var i hans arme var der intet andet sted jeg hellere ville være. Jeg var så forvirret. 

Mine tanker blev afbrudt da en dør smækkede ud fra gangen. Døren ind til Harrys soveværelse. Skulle jeg gå derind? Hvad nu hvis han besluttede for han hellere ville have hende end mig? Det ville jeg aldrig kunne klare. 

Jeg rejste mig fra sofaen og gik mod soveværelset. Jeg åbnede forsigtigt døren og så han lå på sengen og kiggede op i loftet. Han kiggede ikke over mod døren for at se hvem det var. 

''Harry, er det okay jeg kommer ind?'' spurgte jeg nervøst. Han kunne fornemme jeg var nervøs omkring ham lige nu for han smilede. Det var måske et godt tegn

''Ja'' svarede han enkelt og smilet forsvandt fra hans læber. Jeg gik ind og lukkede døren og satte mig for enden af sengen.

''Vil du snakke om det?'' han satte sig op og han så såret ud.

''Skjuler du noget for mig?'' han kiggede mig i øjnene og jeg kunne mærke mine øjne fyldtes med vand. Hvor ved han det fra og hvorfor vil han spørge? Årh gud, hvad ved han? Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare. Jeg kunne ikke lyve ham op i ansigtet, han ville regne det ud og jeg kunne ikke sige ja for så var jeg tvunget til at fortælle ham det. Jeg svarede ikke, men kiggede ned i gulvet i stedet for. Et suk undslap hans læber og han rejste sig. Jeg var sikker på han ville forlade rummet, men i stedet sad han på hug foran mig og vippede mine tårer væk med hans hænder. 

''Du kan fortælle mig alt. Det burde du vide nu'' sagde han roligt og kyssede min pande. Jeg ryste på hovedet. 

''Jeg kan ikke, Harry'' hulkede jeg. Han så såret ud og gik væk fra mig. 

''Fortæl mig det, hvis vi to skal starte forfra skal der ingen hemmeligheder være mellem os!'' han hævede stemmen, hvilket gjorde mig en smule bange. 

''Jeg kan ikke fortælle dig det, du vil aldrig forstå det!'' jeg ville have sagt det stille og roligt, men i stedet for råbte jeg af ham.

''Så det var det? Vi havde sex og jeg fortalte dig om mine følelser og slog op med Melanie for at det skulle ødelægges igen!'' han var rasende, men jeg kunne også se han var ked af det. 

''Harry, jeg øh'' jeg kunne overhovedet ikke danne en sætning, jeg var knust indeni over at han vidste jeg skjulte noget. Harry gik over mod væggen med ryggen mod mig. Jeg kunne høre hans dybe vejrtrækninger. Han prøvede at køle ned inden han ville sige noget han ville fortryde. Jeg vidste det. 

''Jeg tager hjem'' sagde jeg og gik op og lå en hånd på hans ryg. Han nikkede bare og blev stående. Jeg tog mit tøj fra i går og gik på badeværelset. Jeg låste døren og gled ned af den. Alle mine følelser kom ud og jeg græd og græd. 

Jeg havde ødelagt alt mellem Harry og jeg, bare på grund af den dumme hemmelighed. Jeg burde virkelig fortælle ham det, men jeg kunne bare ikke. Jeg tog mit tøj på og lå Harrys tøj på vasketøjkurven og gik ud af badeværelset. Jeg kiggede rundt i stuen efter Harry, men der sad kun Louis. 

Jeg vil ikke gøre mig bemærket så jeg tog bare mine sko på og gik ud af døren. Jeg ville ikke hjem så jeg kørte et sted hen jeg aldrig havde troet jeg skulle tage hen frivilligt. 

...

Melanie åbnede døren op tydeligvis i chok over at se mig. 

''Hvad vil du her?'' vrissede hun. Hun vidste nok hvad der var sket mellem Harry og mig i går, så jeg forstod godt hun var sur. 

''Jeg ved ikke, hvad Harry har fortalt dig, men det vi troede vi havde er og bliver ikke til noget. I to er alligevel meget bedre sammen. Så jeg synes du skal tage over til ham og snakke med ham. Han elsker dig, det kan jeg se i hans øjne, så jeg håber i to finder sammen igen'' sluttede jeg. Jeg kunne mærke tårerne presse på, men blinkede dem væk. Jeg løj hende op i ansigtet. Jeg vidste godt Harry elskede hende, men han ikke ville have hende på grund af mig, men måske ville han det nu? Jeg gjorde det rigtige, de to var bedre sammen end ham og jeg.

''Årh okay, hvis du lader os værre i fred, så vi kan finde sammen igen så bevare jeg din hemmelighed. Hvis du tænker over, hvordan jeg ved det, så fulgte jeg efter dig en dag da du tog ud til dem og jeg så hende. Men bare rolig så længe du bliver væk fra Harry og aldrig svare hans opkald eller beskeder siger jeg aldrig noget'' hun smilede stolt og var åbenbart glad for at jeg ikke kunne se Harry mere. 

''Okay det en aftale'' sagde jeg. Jeg kunne græde. Jeg kunne ikke se ham mere. 

Jeg gik væk fra Melanie og hen til bilen og kørte hjem. 

..... 

Den aften sad jeg i stuen med is og min netflix. Jeg fandt en masse romantiske film og prøvede at få tankerne væk fra Harry, det virkede næsten indtil Louis sendte mig en sms. 

''Melanie er her, hvad sker der? Er du okay?'' skrev han. 

''De har fundet sammen igen, men nej er langt fra okay. Men overlever'' svarede jeg. 

''Jeg kommer, ses om 10'' jeg var så glad for at have en ven som Louis som kom mig til undsætning.

Jeg ville bare ønske det var en vis dreng med store krøller og fantastiske grønne øjne der kom over i stedet for. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...