If we ever meet agian.

Den berømte sanger fra One Direction, Harry styles og den mindst ligeså berømte model Amanda Hudson datede hinanden i tre år. De var uadskillelige lige indtil et kæmpe skænderi kommer op. Der bliver sagt ting de begge ikke mente og det ødelagde alt. Amanda har en hemmelighed som næsten ingen ved, men hvad nu hvis Harry finder ud af det? Hvad sker der når de bomber ind i hinanden helt tilfældigt en dag? Finder de sammen igen eller er det her bare en ond drøm for dem begge to som aldrig ender?

32Likes
22Kommentarer
7462Visninger
AA

7. coincidence

Harrys synsvinkel.

Jeg trådte ind i Louis' og min lejelighed og Louis kiggede underligt på mig. 

''Var det akavet?'' spurgte han. Jeg kunne fornemme han hentydede til mit interview sammen med Amanda. Var det akavet? Ja og nej, for der var stadig et eller andet i mellem os der ikke var blevet fikset helt. Som om der var noget vi ikke rigtig kunne ryste af os, men hvad det var kunne jeg ikke finde ud af. Jeg troede vi kunne være venner, på trods af det vi var igennem for et par år siden.

''Nej det var det vel ikke. Lidt måske fordi hun spurgte ind til brylluppet med Melanie og om hvordan vi fandt sammen'' svarede jeg. Louis kiggede skeptisk på mig. 

''Harry, jeg ved du er forelsket i Melanie og at du elsker hende rigtig meget. Det jeg slet ikke i tvivl om, men er der ikke en lille del af dig der stadig føler for Amanda. Hun var jo din først rigtige kæreste og fra i var 16 og indtil i blev 19 havde i stort set kun hinanden bortset fra mig og drenge og hendes veninder, men i var uadskillelige. Jeg siger bare, hvis det var mig ville der altid være en lille del af mig der vil føle for hende'' med de ord kiggede han ned i jorden som om han havde sagt noget ondt. Det havde han ikke. Jeg kunne bare ikke forstå, hvor meget hans ord gav mening. Der ville altid være en lille del af mig der altid ville bekymre sig om Amanda, men jeg elsker Melanie. 

''Nej jeg føler ikke noget for hende mere. Kun som venner'' løj jeg. Jeg kunne aldrig sige det højt. 

''Det også okay, men hvad skal du senere?'' spurgte han med et smil.

''Jeg skal ud og spise med Melanie senere, hvad da?''

''Ren nysgerrighed, min ven'' 

Han gik ind på hans værelse og et bestemt øjeblik fik mig til at se det for mig igen. 

FLASHBACK: 

Amanda og jeg lå på sofaen med hende ynglings film, Dear John. Hun græd altid når hende pigen slår op med ham der. Jeg har aldrig fulgt med så deres navne kendte jeg ikke. Hun kiggede op på mig. Vi lå på sofaen i stuen i vores lejelighed hun lå i mine arme. Som vi altid gjorde. Hun kiggede op på mig med tårer ned af kinderne. Hun kiggede op på mig og kyssede mig. Sådan en lille ting som dette kunne gøre min dag bedre. Hver gang vi havde kysset så havde hun altid et smil på læben uanset om vi lige havde skændes eller hun lige havde grædt. Jeg fik det smil frem. Det gjorde mig så glad. Hun kiggede op på mig igen. 

''Hvad tænker du på?'' spurgte hun. 

''Bare på dig'' svarede jeg og hun smilede igen. Jeg sværger det smil var det smukkeste jeg nogensinde havde set. Hun kiggede mod fjernsynet igen og jeg aede hendes arm som jeg ved hun elskede. Hun kiggede igen op på mig da filmen var færdig. Jeg aede hendes år og tog et par totter om bag hendes ører. 

''Jeg elsker dig så højt, det du klar over ikke?'' sagde jeg. Hende øjne lyste op. Jeg kyssede hende på panden

''Jeg elsker også dig. Jeg vil aldrig skilles fra dig. Vi to kan overkomme alt'' svarede hun. Jeg kyssede hendes hår mens jeg nikkede. Hun havde ret, vi elskede hinanden så selvfølgelig kunne vi overkomme alt. 

...

Det troede vi i hvert fald. Jeg var tilbage til virkeligheden. Men vi troede virkelig vi kunne klare alt. Ikke helt. Jeg kiggede på klokken. FUCK. Jeg skulle hente Melanie om en halv time. AFSTED. Jeg skyndte mig ind og finde noget pænt tøj. Jeg fandt en blå skjorte, sorte bukser, sorte støvler. Jeg skyndte mig at sætte håret og løb derefter ned i bilen. Jeg skulle være der om 5 minutter. Øv. 

Jeg nåede endelig frem. Kun 10 minutter forsinket. Hun stod klar uden for hendes lejelighed. Den lejelighed vi snart skulle flytte sammen i. Hun havde en blå kjole på der gik  til knæene med sorte højhælede sko. Kjolen sad perfekt på hendes smukke krop. Hun vinkede og smilede til mig. Jeg trak ind til siden og hun steg ind og kyssede mig.

''Du forsinket skat'' sagde hun da hendes læber slap mine.

''Undskyld jeg faldt i søvn på sofaen'' det var delvist rigtigt. Også drømte jeg lidt om min eks kæreste, det vel okay? Tænkte jeg for mig selv.

Vejen til restauranten fortalte hun om hendes mors firma lavede en ny kollektion og hun havde designet et par kjoler. Hun var så stolt da hun fortalte om alle de ideer hun havde haft som de havde brugt. Det var guld værd at se hendes ansigt lyse op så stolt da hun forklarede det hele. Jeg var så stolt af hende. Jeg kiggede på hende. Hendes smukke lyse hår var krøllet som det næsten altid var. Man kunne se ind i hendes dybe blå øjne for altid. De var så smukke. Mens jeg beundrede hende snakkede hun videre og jeg nikkede for at vise hende jeg hørte efter. 

Jeg kørte ind til parkeringpladsen til restauranten der så ud til at være mange, men det var ligegyldigt. Jeg havde et bord. 

Da vi trådte ud af bilen kiggede hun op på mig og smilede til mig. Jeg tog hendes hånd i min og vi gik ind. 

''En reservation til Harry styles'' sagde jeg til tjeneren. Hun smilede til mig og fandt vores bord. Jeg skulle til at sætte mig da jeg spottede en vis brunette ved bordet over for vores. Amanda. Hun kiggede op og fik øje på mig med åbenmund. Hun var tydeligvis ligeså overrasket som mig.

''Harry'' sagde hun roligt og rejste sig fra bordet overfor sad en mand. Han havde brunt hår og var meget trænet med store muskler og man kunne se hans mavemuskler indenunder. Jeg rettede min opmærksomhed mod hende og blev straks blændet. Hun så fantastik ud. I en hvid kjole der viste hendes former perfekt og med hendes mørke hår hang ned ad den ene skulder.

''Hey, sikke et tilfælde'' sagde jeg og smilede. Hun gengældte det. 

''Haha ja, ehh...øh det her er Jason... min ehm...date'' fik hun sagt. Jeg smilede til Jason og gav ham hånden. 

''Jeg hedder Harry'' sagde jeg. 

''Det ved jeg godt, du ham fra det boyband, One Direction ikke?'' spurgte han og jeg nikkede. Melanie kom op ved siden af mig. Jeg havde helt glemt hun ventede på mig og at hun var her, jeg var for distraheret. 

''Årh undskyld, det her er Melaine. Min forlovede'' sagde jeg stolt. Jeg kunne kun være stolt af hende. Se hende, men i aften måtte jeg indrømme at Amanda så smukkest ud. Hun var så smuk. Det smukkeste næsten. Melanie var også smuk, men hvem er smukkest? Det spørgsmål bringer min hjerne forhåbentlig aldrig op igen selvom jeg er så sikker på svaret. Melanie gav dem begge hånden og smilede. 

''Og hvor kender du så Amanda fra? Spurgte Jason. Akavet. Melanie vidste det ikke, jeg havde næsten aldrig nævnt Amanda og hun havde aldrig set hende før.

''Vi er eks kærester'' sagde Amanda og jeg samtidig. Jason og Melanie nikkede begge to. Det her var akavet. Ingen sagde noget et par minutter. 

''Men øh Haz, skal vi finde vores bord, jeg er så sulten?'' spurgte Melanie og tog min hånd i hendes. Jeg så Amanda kiggede ned på vores hænder, men da hun så jeg havde set hende gøre det kiggede hun væk igen. Jeg nikkede og trak Melanie med til vores bord. 

''Hyggeligt at møde jer'' sagde Melanie høfligt da vi gik væk. Jeg smilede til Jason og Amanda. 

''Hun virkede da sød'' sagde Melanie. Jeg hørte hende næsten ikke, jeg kunne ikke få Amanda ud af hovedet hvilket var træls. Jeg tænkte på gamle minder og det vi havde været igennem. Jeg kunne ikke få det ud af hovedet. Vores grin, vores tårer, vores kys, vores sex. Åh ja det kunne jeg aldrig glemme. Vi havde et fantastisk sexliv og gjorde det ofte. Det var så fantastik fordi vi elskede hinanden så højt. Jeg tænkte på alle de steder vi havde haft sex og hvor meget vi havde lavet. Jeg skulle ikke tænke mere på det nu. Det ville virke forkert over for Melanie. Melanie! Hun sad og snakkede til mig og jeg svarede ikke.

''Harry seriøst, hører du overhovedet efter?'' spurgte hun og lagde armene over kors. Melanie er meget jaloux så det her kunne umuligt være godt. 

''Øhh ja selvfølgelig'' svarede jeg usikkert. 

''Stop med at lyve, vi tager hjem så kan vi ses igen når du kan tænke på andet en den so du engang datede. Jeg ved det hende du tænker på. Tag mig hjem nu, Harry'' hun hævede stemmen så jeg besluttede mig for bare at gøre som hun sagde. Hun styrtede ud og gav Amanda et hadefuldt blik. Amanda virkede overrasket og kiggede på mig. Jeg trak på skulderne og håbede hun forstod jeg ville forklare det på det et senere tidspunkt. 

Jeg fulgte efter Melanie ud til bilen og vi satte os ind. Ingen sagde noget før vi kom til hendes lejelighed. 

''Bare sig du stadig føler for hende'' sagde hun surt. 

''Det gør jeg ikke, jeg føler kun for dig'' jeg løj delvist. Efter det Louis havde sagt var jeg blevet godt og grundigt forvirret omkring Amanda og hvad jeg følte for hende. 

''Åh stop, ring til mig når du kun vil mig og ikke sidder og fucking stirre på hende mens din forlovede sidder overfor dig og fortæller, hvor dejlig du er, mens du tænker på hende, farvel Harry'' vrissede hun og smækkede døren. Der sad jeg så alene i bilen og herre forvirret.

                                                             ---------------------------

Uh lidt drama, haha. 

Jeg har tænkt lidt og når jeg selv læser fanfiction så kan jeg bedst lide at kunne sætte ansigt på personerne så her er en liste over hvem jeg forestiller mig er hvem: 

 

Amanda Hudson: Nina Dobrev (fra The Vampire Diaries) 

Harry Styles: Harry Styles 

Melanie: Ashley Benson (fra Pretty Little Liars) 

Cathrine: Crystal Reed (fra Teen wolf) 

Jason: Channing Tatum (ham kender i vel alle sammen ;-))

Louis Tomlinsson: Louis Tomlinsson 

Og resten af drengene fra 1D er bare dem selv.

 

Jeg håber i nyde historien indtil videre ellers så sig til. Skal prøve at opdatere så meget som muligt her i ferien. 

- StylesTomlin

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...