Bag facaden ~ Novellesamling

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 okt. 2013
  • Opdateret: 21 dec. 2013
  • Status: Igang
Bag Los Angeles vidunderlige facader gemmer der sig kvindehandel, prostitution, kidnapninger og mange flere forfærdelige ting. *Dette er en novellesamling, historierne har ikke noget med hinanden at gøre*

7Likes
6Kommentarer
544Visninger
AA

2. Kapitel 1 ~ Kvindehandel

”7 kilo, godt så, ” lyder hans ru stemme, idet han skubber den spinkle nøgne pigekrop hen imod en fed, ulækker mand, der smilende tager imod hende og forsøger at holde hendes hånd, selvom hånden er knyttet så hårdt, at knoerne er hvide. Selvom jeg ikke kan se det direkte, kan jeg tydeligt se det for mit indre blik. Jeg har set det så mange gange de sidste par uger.

Jeg kan høre den hulkende pige og en tåre løber ned ad min ene kind, da jeg ved hvad hun endnu engang skal igennem. Hårene rejser sig på min nøgne krop, og tårerne begynder at falde tavst mod det hårde stengulv, da jeg indser, at det snart er min tur. Den spinkle pige ved min side, lægger forsigtigt hovedet på min skulder og jeg kan mærke hvordan hendes tårer lander på min nøgne krop.

”Shh, Terri ” hvisker jeg og kysser hende på panden. Kort efter kommer Jeremy, hans trofaste hjælper og trækker hende op at stå. Hun kigger trist på mig og giver mig så et luftkys. En tåre falder ned ad min kind og jeg lukker øjnene, da jeg ikke vil se hende blive solgt. Alligevel kan jeg ikke lade være med at kigge på hende.

”7 kilo for denne underskønne tøs, stritter ikke imod og gør hvad i har lyst til, ” siger han og en ung stemme udbryder: ”Hun er min, ” og griner et hæsligt grin. Den unge mand går op mod min lille Terri og kigger beundrende på hende. ”Vi skal nok få det sjovt, ” siger han så til sidst, inden han giver Jeremy pengene og tager hende om hoften. Selvom jeg kan se på hende, at hun har lyst til det, stritter hun ikke imod. Hun ved, at det bare ville blive værst for hende selv.

Tårer begynder at løbe ned ad mine kinder, og jeg begynder at ryste. Jeg tørrer tårerne væk med bagsiden af den ene hånd og prøver at varme min spinkle krop. Jeg ved hvad jeg skal igennem, og jeg ved at han godt kan lide mig, så jeg ved også at han vil røre ved mig, kysse de blå mærker og tørre mine tårer væk. Det er gyseligt hvordan der bag en storby som L.A’s mure sker den slags ting.

”Og 8 kilo for denne underskønne jomfru. Helt ny, aldrig brugt, ” lyder hans stemme igen og jeg krymper mig, da jeg kan forestille mig hvad der sker i hendes hoved. Man kan tydeligt høre hvordan pigen hulker og jeg ber tavst en bøn for hende, da jeg ved hvad der sker hvis man græder højlydt. Man skal bare smile, lade som om man kan lide det, måske falder der et par tårer, men man må aldrig hulke. Det er en af hovedreglerne.

”Jeg tager hende, ” lyder en ældre mands stemme, og straks begynder pigen at hulke endnu højere. Inden manden går med hende, bliver der hvisket mellem ham og den ældre mand. Jeg kender den hvisken. Det er der han siger ’Du ved hvad du skal gøre med hende’, og køberen svarer ’Selvfølgelig’. Så får man bank. Ikke ligesom når drengene banker hinanden i skolen. Virkelig bank. Blå mærker og brækkede ribben, og det eneste man kan gøre når man ligger der, er at lukke øjnene og bede til gud. Man må ikke græde, så bliver det værst for en selv, det siger de i hvert fald.

”Jeremy, hvor er Daphne? ” hans hæslige stemme runger i mine ører, og jeg hører hvordan Jeremys tunge skridt nærmer sig. De tunge kasser jeg står gemt bag, bliver med et enkelt skub væltet omkuld og lyset skinner ind på mig. ”Her, ” runger Jeremys stemme, idet han tager min arm og trækker mig ud i lyset.

Jeg skærmer for øjnene med den ene hånd. Det skarpe lys blænder mig ,og jeg kan umuligt se hvor mange mennesker der sikkert omringer mig, dog kan jeg tydeligt høre de rungende, hæslige stemmer, fra de mange usle mænd, der omringer mig, Jeremy og ham.

”Her, ” siger Jeremy og skubber mig fra sig og over mod ham. Et par ru hænder griber fat om mine spinkle skuldre og kysser mig i nakken. Jeg får kuldegysninger, og prøver at varme mine bare arme, selvom jeg ved det er umuligt, da kulden i kælderen er væmmelig.

Da jeg igen kan se noget, kigger jeg forsigtigt rundt. Vi er omringet af mænd. Både unge og gamle, grimme og normale, beskidte og rene, men én ting de alle har til fælles er, at de alle sammen er kommet for at købe en pige. Købe. Som om vi er ting. De køber os for nogle timer, og skal så aflevere os tilbage igen. Bare for at vi kan blive solgt til en anden dagen efter.

”Hende her, ” runger hans stemme og han tager fat i min hage og kysser min kind. ”Hun er den bedste, ” fortsætter han og smiler rundt til de forskellige mænd. ”10 kilo, ” siger han så og slipper min hage. Der lyder en irriteret rumstering blandt mændene. Jeg kan ikke høre hvad de helt præcist siger, og da jeg endelig opfanger en samtale mellem en ung og en gammel mand, går der ikke lang tid før alt bliver stille, da han udbryder: ”10 kilo og ikke mindre. ”

En af de mænd der altid kommer, Emilio hedder han, begynder at nærme sig. Da han er helt tæt på, fylder røglugten mine næsebor. Han standser lige foran mig og kigger dømmende på mig. ”Hvad kan hun så Marcel? ” spørger han og retter blikket mod den usle mand bag mig. ”Lige hvad du kunne tænke dig, ” svarer han og kører en hånd ned ad min ene arm.

Endnu et par tårer løber ned ad mine kinder, og jeg bider mig i læben for ikke at begynde at hulke. ”Hun græder, ” siger Emilio med et smil om læberne, tørrer tårerne væk fra mine kinder og betaler ham. ”9, ” siger Emilio og prøver at tage min hånd, men ender med at tage om mit håndled og trække mig med, da min hånd er knyttet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...