Love At First Sight - A One Direction Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2013
  • Opdateret: 28 feb. 2015
  • Status: Færdig
En koncert, En helt normal pige og en helt normal drøm. Det er da ikke så specielt er det? Jo. For Sara Walker er det. Hun skal endelig til koncert ved hendes yndlings band og få sin drøm opfyldt. Alt er planlagt. Hendes mor skal aflevere hende og hendes far hente hende. Men det er ikke så let om vinteren. Især ikke i en snestorm. Hun er nødt til at blive ved koncert stedet og vente i to timer på sin Far, fordi han er fanget i en snestorm. Lyder kedeligt, huh? Ikke for Sara. Mens hun sidder der kommer 5 drenge ud til hende og underholder hende. Dvs ikke bare 5 tilfældige drenge, men de fem hun elsker så højt. Hun får et stærkt venskab med dem og specielt en af dem. Det viser sig, at der ikke er plads på deres hotel alligevel, da der har været en fejl, så drengene skal bo ved Sara de 14 dage de er i Danmark. Der sker med det samme, noget mellem hende og en af drengene. Hvordan bliver dagene i Danmark? Hvad sker drengene skal hjem? Vil hende og den ene slutte deres " forhold " ?

98Likes
75Kommentarer
13944Visninger
AA

16. >>> You makes me smile, no matter what! <<<

 

Sara's synsvinkel:

Endnu en tåre triller ned af min kind og jeg kigge længselsfuld ud gennem vinduet.  Kommer Harry ikke snart? Jeg har virkelig brug for ham lige nu.... Gad vide hvor Zayn er? Jeg håber han er okay... Det hele er jo ødelagt nu....... Harry er sur på drengene, jeg er sur på drengene, Zayn har en smule følelser for mig og jeg har ingen anelse om, hvor hverken ham eller Harry er.

Jeg sukker og dunker mit hoved ned i min pude. Ja, det er meget børne agtig, men hvem kan ikke stadig gøre det? Jeg forsøger at holde mine hulk inde, men hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg ikke heeeelt det virker. Fuck mit liv! Altså ikke bogstaveligt talt, det er kun Harry der må det og vent.... Det tænkte jeg bare ikke det der! Bare glem det, okay?

Døren går op og jeg løfter hovedet fra puden og ser hen mod døren, for at se hvem der kommer ind. Harry! Et lille smil former sig på mine læber og han lukker døren og sætter sig på kanten af min seng, ved siden af mig. " Er du okay?" spørger han nervøst om og jeg ryster på hovedet. Jeg vil ikke lyve for ham og jeg ved, han alligevel kan se det ikke var rigtigt, hvis jeg sagde `ja´. 

" Ville du ikke have haft det ud i offentligheden?" Spørger han nu endnu mere nervøst om. Mine øjne møder hans og jeg sender ham et lille smil. " Jeg har det helt fint, med at verden ved det, men hvad med dig?". Det er som om en byrde bliver lettet, ved dét spørgsmål. Jeg har hele dagen, tænkt på hvad han nu synes om det.

" Jeg er også okay med det..." Smiler han og knuger mig ind til ham. Jeg smiler svagt og presser så mine læber blidt i mod hans. " Hvor har du været hele dagen?" Mumler jeg og han sukker..." Jeg har sat på en dødssyg café og drukket kaffe og ædt æggekage hele dagen!". Jeg fniser og nikker så. 

" Men hvorfor græd du så før? Hvis det ikke var på grund af avisen." Spørger han nervøst om og jeg synker den klump jeg har i halsen. " Det er vidst bedst hvis du ikke ved det...." Mumler jeg. Jeg ved godt det virker unfair overfor ham, at han ikke må vide det, men jeg vil ikke ødelægge deres venskab.

" Hmm... Okay, men hvis du vil snakke om det på et tidspunkt, så sig til. Så er jeg lige her..." Svarer han og jeg smiler svagt. Han forstår mig så godt. Han er slet ikke sur over, han ikke må vide det, men har bare forståelse for, hvis jeg ikke vil snakke om det... Jeg elsker ham virkelig.

" Du er der jo ikke om 3 dage..." Sukker jeg og nogle tårer triller ned af mine kinder. Han trækker vejret dybt og hvis jeg ikke tager fejl, så græder han også en smule. " Vi må bare nyde det indtil vi rejser og du har mit nummer. Det hele..... Det hele skal nok gå...." Siger han og hvis jeg ikke tager meget fejl, så tror han lige så lidt på det sidste, som jeg gør.

" Harry?" Nærmest hvisker jeg...... Han nikker og jeg tager det som et ja. " Jeg elsker dig..." Mumler jeg af ren generthed. Jeg har virkelig aldrig sagt dé ord, til en dreng før. Han presser sine læber mod mine og jeg smiler svagt i kysset. Han trækker sig fra det og ser mig dybt i mine øjne. " Jeg elsker også dig Sara...".

Selvom han har sagt det til mig før, så blafrer millioner af sommerfugle alligevel rundt i min mave. Han elsker mig.... " Hvad sagde drengene til dig?" Spørger jeg stille om og han kigger rundt i værelset, for at undgå mit blik. " Ikke rigtig noget...." Mumler han, men jeg kan se på ham, at det ikke passer.

De har sagt noget, som har såret ham. Jeg tager to fingre under hans hage og flytter hans hoved, så han er tvunget til at se på mig. Ja, det er svært at forklare, men sådan cirka dét gjorde jeg. " Hvad sagde de?" gentager jeg mit spørgsmål og han kigger trist på mig. Jeg ka godt forstå du er trist lille ven, du er nemlig lige blevet BUSTED for groft!:)

" De tror bare ikke på det er seriøst, for der er jo kun gået 11 dage, siden første gang vi mødte hinanden..." Mumler han trist og jeg nikker. Ja, jeg ved ikke lige, hvad jeg ellers skal gøre, så at nikke virkede mest rigtigt. " Måske de har ret... Jeg mener, når du rejser, så vil der ikke være noget òs´ længere." Sukker jeg.

Det er som om, mine ord først går op for mig nu, hvor jeg har sagt dem højt. Jeg har længe tænkt det, men det er først lige gået op for mig lige nu. En tåre triller ned af min kind, hvilket Harry ser, så han tørrer den stille væk. " Vi må bare nyde det, så længe vi er her..." Sukker han og jeg nikker. Han presser sine læber blidt mod mine og jeg smiler svagt i kysset.

Han har ret. Vi er nødt til at nyde det vi har, før de rejser. Det banker på døren og jeg trækker mig stille fra Harry. " Kom ind..." Siger jeg højt og ind af døren kommer min far. " Nå i hygger rigtig!" Driller han og jeg vender øjne af ham. Dét her skulle han nok ikke lige have set.

" Nå men der er mad nu, medmindre i har for travlt!" Griner han og går ud af værelset igen. Jeg sender Harry et lille smil og han fniser. " Kommer du med?" Spørger jeg og han ryster på hovedet. " Kan vi ikke bare ligge herinde og se en film? Vi kan altid spise senere." Spørger han og jeg kan mærke varmen stige i mine kinder.

" Okay..." Smiler jeg og han sætter sig hen til filmkassen. " Hvad skal vi se?" Spørger han og jeg trækker på skulderen. " Du bestemmer.". Jeg lægger mig på siden i sengen, med ansigtet mod mit fjersyn og venter på, han kommer op til mig igen og har sat en film på. Endelig er han færdig og han lægger sig op til mig, med sin ene arm om min lænd, mens han smiler sødt til mig.

" Hvilken film valgte du?" Spørger jeg og han trækker på skulderen. " Det kan du jo se!" Driller han og jeg kigger endnu engang på fjernsynet, hvor teksten " The notebook " kommer frem. " Hvorfor lige den film?" Sukker jeg og han griner. " Den er romantisk og giver mig en undskyldning til at kysse dig hele tiden!" Svarer han flirtende og jeg smiler svagt.

Han er så dejlig.

**********************************************************************************

Vi er nu halvvejs inde i filmen og ærlig talt, er jeg ved at dø af kedsomhed. Jeg vender mig om, så mit ansigt vender mod Harry's og han sender mig et spørgende blik. " Hvad så?" Mumler han og jeg smiler sødt til ham. " Jeg keder mig og jeg er træt.... Må jeg ikke sove med hovedet på dig?" Spørger jeg genert om og han smiler stort, da jeg har sagt det sidste.

" Jo selvfølgelig." Mumler han og lægger sig på ryggen, så jeg kan have mit hoved på hans bryst. Jeg lægger hovedet på hans bryst og han trækker min dyne over os. " Sov godt smukke...." Mumler han og jeg falder i søvn med et stort smil på læben.

**********************************************************************************

Harry's synsvinkel:

Jeg smiler ved synes af Sara, der sover med hovedet på mit bryst. Det er som om, at selvom jeg var så ked af det og sur før, så kan hun bare gøre alt godt igen. Hun lyser min dag op og får mig på andre tanker. Det hun sagde med, at drengene havde ret, sårede mig virkelig, men jeg må desværre også give hende ret.

Vi har kun kendt hinanden i 11 dage og hele verden ved det allerede, selvom at om 3 dage, vil jeg aldrig komme til at se hende igen. Det er en sørgelig tanke, som jeg vil gøre alt for at gemme væk, men det kan jeg ikke og jeg ved Sara har det på samme måde. Den vil altid side i baghovedet på mig.

Jeg tænker stadig over, hvorfor Sara var så ked af det, da jeg kom hjem. Det kan jo ikke være det drengene sagde, for så såret tror jeg heller ikke hun blev over det, tværtimod tror jeg bare, at hun er lige glad, så længe vi har det anderledes. Drengene må vel have sagt noget andet til hende, som sårede hende, men hvad ved jeg ikke. 

Jeg håber ikke det var noget specielt, men bare et lidt mindre problem, for jeg vil bare have at de sidste dage med hende, skal være helt amazayn! Hehe! Hun kommer med en lille grynte lyd og jeg fniser lavt. Hun er virkelig nuttet. Jeg overvejer at spørge hende om vi skal være kærester, men det vil jo ikke holde, når vi bor så langt væk fra hinanden.

Jeg sukker og min mave begynder at knurre. Jeg kan vel godt gå ud og hente noget mad til os, uden at jeg behøver at snakke med drengene, kan jeg ikke? Jo  det kan jeg vel godt, men vil jeg ikke vække Sara når jeg flytter mig? Men på den anden side, så er hun nok lidt lige glad, hun er sikkert også sulten.

Jeg flytter mig lige så stille og lægger blidt hendes hoved, på hendes hovedpude. Hvor ser hun sød ud. Jeg lister mig stille ud af værelset og ind i køkkenet. Hmm... Drengene er her ikke? Men de er vel bare ovenpå i stuen og ser tv. Jeg åbner stille køleskabet og kigger rundt i det. Der er en skål salat. Hm... Det går vel nok.

Jeg tager den ud, finder to gafler og to tallerkener og kigger så i skabet. Vi skal da have et eller andet lækkert. Uuuh chips! Lige hvad jeg har lyst til! Jeg tager posen ud af skabet, tager alle tingene og balancerer så ind på værelset med dem. " Har du også mad med til mig?" Bliver der mumlet og jeg smiler automatisk stort.

Sara er  vågen og forhåbentlig lige så sulten, som jeg er. "Jeps!" Svarer jeg og tænder så lyset og lukker døren. " Juhu!" Hviner hun og jeg griner lavt. Hun er som et lille barn, man ikke kan andet end at elske. Jeg stiller tingene på hendes natbord og smiler så skævt til hende. " Du er vågen." Konstaterer jeg og hun efterligner mig og smiler skævt " Og du kan ikke stille maden et sted, hvor der rent faktisk er plads til det!"

Jeg fnyser " Men du elsker mig for det!". Hun griner men nikker så. " Det har du helt ret i!". Jeg smiler stort og placerer mig så ved siden af hende i sengen, da hun har sat sig op. Hun trækker det lille bord hen til os og tager så lidt salat på hendes tallerkenen. Jeg følger hendes eksempel og begynder også at tage til mig.

Wow jeg er egentlig sulten, nu jeg tænker over det. Hun begynder at spise og tager næsten noget nyt i munden, før hun overhovedet har tygget færdig. Haha! Hun er en Nialline. Det lyder sjovt, men det passer faktisk. Hun elsker mad lige så meget som Nialler. Måske jeg burde snakke med drengene i morgen?

Jeg har ikke rigtig lyst, men de er mine bedste venner og jeg kan heller ikke klare det uden dem. De er mine bro's, mine mate's, mine bedste venner og mine kollegaer, som jeg skal færdes med ca. hver dag. Jeg er vel nødt til det og faktisk, vil jeg også gerne have dem ved min side igen, for jeg svaner dem en smule, selvom der kun er gået en dag.

Sara sukker og jeg kigger spørgende på hende. Hvad vil prinsessen nu have? Hehe! " Nu har jeg seriøst spist nok salat! Nu synes jeg altså, at jeg godt må spise chipsene!". Jeg griner af hende og hun tager så hele posen og lægger sig ned i sengen, med sine ben på mig. Jeg lægger mig bag hende, med armen omkring hendes lænd og smiler svagt. Hun er fantastisk, også selvom hun æder alle mine chips!

***********************************************************************************

'''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''

Så kom der et kapiteeeeel! Jahu! Hvor er i bare glade nu! ( Håber jeg da).

Jeg vil gerne sige tusind tak, for alle farvoritlisterne og likesne! Det er helt vildt! Alt det her, havde jeg slet ikke regnet med! Det er jo sindsygt! I er virkelig de bedste i hele verden og gud hvor jeg elsker jer!!!!<3

Please vær sød at kommenter, like og sæt den på farvoritlisten! Vil betyde så meget, endnu mere end det gør nu, hvilket er vildt, noget kan det, for jeg er virkelig ved at dø af glæde! Haha!

Tusind tak!

Xoxo Emi.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...