Love At First Sight - A One Direction Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2013
  • Opdateret: 28 feb. 2015
  • Status: Færdig
En koncert, En helt normal pige og en helt normal drøm. Det er da ikke så specielt er det? Jo. For Sara Walker er det. Hun skal endelig til koncert ved hendes yndlings band og få sin drøm opfyldt. Alt er planlagt. Hendes mor skal aflevere hende og hendes far hente hende. Men det er ikke så let om vinteren. Især ikke i en snestorm. Hun er nødt til at blive ved koncert stedet og vente i to timer på sin Far, fordi han er fanget i en snestorm. Lyder kedeligt, huh? Ikke for Sara. Mens hun sidder der kommer 5 drenge ud til hende og underholder hende. Dvs ikke bare 5 tilfældige drenge, men de fem hun elsker så højt. Hun får et stærkt venskab med dem og specielt en af dem. Det viser sig, at der ikke er plads på deres hotel alligevel, da der har været en fejl, så drengene skal bo ved Sara de 14 dage de er i Danmark. Der sker med det samme, noget mellem hende og en af drengene. Hvordan bliver dagene i Danmark? Hvad sker drengene skal hjem? Vil hende og den ene slutte deres " forhold " ?

98Likes
75Kommentarer
13936Visninger
AA

24. >>>Will you take with me?<<<

 

 

Harry's synsvinkel:

Jeg finder nogle stearinlys, som jeg sætter rundt omkring, hvorefter jeg slukker lyset. Lige nu er Sara i bad og jeg gør klar til, at få svar på det spørgsmål, jeg har længtes efter hele dagen. Om Sara vil med mig til London og bo.

Måske har vi kun kendt hinanden i to uger, men jeg ved, at jeg ikke vil fortryde det, hvis hun bor ved mig og jeg ved at hvis, jeg lader hende blive her, så vil jeg aldrig tilgive mig selv for, ikke engang at spørge om hun vil med.

Det ringer på døren og jeg satser på, det er maden. Vi skal have sushi, men det ved hun ikke, så jeg håber, hun kan lide det. Jeg åbner døren og manden ser overrasket på mig, da han sikkert har opdaget, hvem jeg er. "Vær så god!" Griner han akavet på engelsk og rækker mig kassen med sushi'en i. Jeg gengælder hans smil og finder mine penge frem.

"Mange tak! Ehh.... Må jeg måske... Du ved... Min datter er fan og... Må jeg få en autograf?" Mumler sushi-manden og jeg griner lavt. "Selvfølgelig! Har du noget, jeg kan skrive på?" Spørger jeg stresset om. Ja, jeg er altså bange for, jeg ikke når, at gøre det hele klar, til hun er færdig med, at være i bad.

Han nikker og trækker en bon og en kuglepen op af lommen. "Det er en gammel en, men det er det eneste, jeg har.." Mumler han og jeg kan ikke holde mit grin inde. Jeg skriver hurtig min sædvanlige måde, at skrive min autograf på og sender ham et smil. "Nå jamen så må jeg vel videre. Mange tak hr. Styles!" Griner han totalt uformelt og jeg fniser, men nikker så og lukker døren bag mig.

"Det er virkelig smukt det her Harry." Lyder en stemme bag mig, som jeg med det samme, kan genkende. Sara. Jeg smiler skævt til hende og nikker så. "Det var meningen, det skulle være en overraskelse, men jeg nåede ikke, at blive færdig..." Mumler jeg skuffet og hun fniser af mig.

"Tusind tak Harry..... Det er virkelig... Romantisk..." Smiler hun og jeg kan ikke lade være med, at gengælde hendes smil med det samme. Det var lige præcis det, jeg havde forsøgt, at få hende til, at synes. Jeg går hen i sofaen til hende og sætter "kassen" med sushi'en på bordet.

"Jeg håber du kan lide sushi!" Siger jeg og hun nikker. "Jeg elsker det.". Med et smil rejser jeg mig op og går ud i køkkenet, for, at hente to tallerkener og bestik til os. Da jeg har fundet tingene, går jeg tilbage i stuen med det.

Der i sofaen sidder Sara og jeg kan ikke holde mit smil tilbage. Jeg ved godt, at hun ogsa var her før, jeg gik ud i køkkenet, men først nu, giver jeg mig tid til, at "tjekke hende ud" eller hvad man nu siger. Hun har samme tøj på, som hun havde før, hun gik i bad, men hendes make up er væk og hendes hår er i en rodet knold.

Selvom det ikke lyder specielt, så ser hun virkelig smuk ud, som hun sidder der med et stort smil på læben. Jeg går hen til hende, stiller tingene på bordet og sætter mig i sofaen ved siden af hende. "Det er virkelig romantisk Harry... Det er alt for meget..." Mumler hun genert og ser ned i gulvet.

Jeg fniser af hende og ryster så på hovedet "Du fortjener det prinsesse. Du er så smuk, sød, perfekt og mærkeligt. Jeg elsker dig...". Hendes kinder blusser langsomt op og jeg kysser hende blidt pa munden. Kysset er fuldt af følelser  og jeg udvikler det til snav. Hun bider mig stille i tungen og jeg vil gætte pa, det var et uheld, men jeg vælter hende ned af sofaen med mig selv ovenpå, mens vi stadig kysser.

Hun begynder at knappe min skjorte op og jeg smiler med det samme. Jeg ved godt, hvordan det her vil ende. Helt fantastisk...

""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""

Saras synsvinkel:

Jeg leger stille med Harrys krøller, mens jeg tænker på det, der lige er sket. Han har taget min mødom og jeg ved, at han var den rigtige til det. Jeg smiler og kigger op på ham. Ja altså jeg ligger på hans bryst og vi ligger på gulvet helt nøgne, men faktisk har jeg ikke noget problem med det, selvom jeg er meget genert, når det kommer til min krop.

Det er bare som om, det er noget andet når det er Harry. Han er helt speciel og får mig til, at føle mig god nok. "Hvad tid skal i være i lufthavnen i morgen?" Spørger jeg stille om og kan mærke en trist folelse komme frem. Jeg hader det faktum, at de rejser i morgen. Kan de ikke bare, blive her? Så ville alt være nemmere.

"Kl.9...... Jeg tænkte på....:" Mumler Harry nervøst og jeg venter på, han færdigører sin sætning. "Vil du måske..... Altså det er okay, hvis du ikke vil, men vil du.... Ehh...... Vil du måske rejse med til London og ehh.... Bo sammen med mig?" Mumler han nervøst og jeg rejser mig op med et sæt.

Jeg kan da ikke, tage med ham til London, jeg har kun kendt ham i 14 dage. En tåre triller ned af min kind og jeg tager hurtig undertøj på. Jeg kan føle hans blik, der er fuldt af sorg bag mig, men jeg kan ikke gøre det, uanset hvor meget, jeg har lyst. Jeg kan ikke tage med ham. Jeg finder hurtigt min bukser og trækker dem op. 

"Harry jeg... Det kan jeg ikke...." Mumler jeg og vender mig om for, at møde hans blik. En tåre triller ned af hans kind og han nikker så "Vil du ik godt, blive her i nat så?" Spørger han, mens hans stemme knækker over mindst 3 gange. Jeg ryster på hovedet og finder min skjorte. "Jeg... Jeg har brug, for at være alene..." Hvisker jeg, mens flere tårer baner vej ned af mine kinder.

Jeg begynder at knapper min skjorte, mens jeg løber ud i gangen, for hurtigt at hoppe i mine sko og tage min jakke over skulderen, hvorefter jeg er ude af døren. Jeg tørrer stille mine tårer væk, mens jeg løber ned af trappen. Jeg vil ikke være her, jeg kan ikke klare, at se hans sårede ansigt og jeg har brug for, at tænke alt igennem.

Jeg løber ind i elevatoren, mens jeg venter på, at være nede i lobbyen. Tusindvis af tårer løber ned af mine kinder og min næse er helt snottet, men jeg er ligeglad. Ja, faktisk er jeg ligeglad med alt lige nu. Jeg vil jo gerne med ham, men hvad med mine forældre og Stacy (min lillesøster)?

Dem kan jeg da ikke bare, rejse væk fra, for en jeg har kendt i to uger, kan jeg? Jeg er så forvirret. Problemet er jo, at jeg har lyst, til at tage med, men jeg føler ikke, det er det rigtige, når jeg kun har kendt ham i to uger. Hvad nu hvis, han er en syg popstjerne, der bare vil have noget på den dumme?

Okay nej, det er Harry og sådan er han ikke, men alligevel.... Jeg har jo kun kendt ham to uger. Det sårer mig bare, men rører mig også på en måde, at han spørger om det. Det sårer mig, at han sætter mig i den her situation, men alligevel er det rørende, at han vil have mig med.

Vi er jo ikke engang kærester eller noget.... Faktisk så ved jeg ikke, hvad vi er. Eller var.... Vi kommer jo aldrig til, at se hinanden igen, så vi er vel bare fortid. Det giver et stik i mit hjerte, ved den tanke. Jeg skal ikke tænke sådan noget, det gør det bare værre. Elevatoren stopper og jeg nærmest løber ud gennem lobbyen og udenfor.

Jeg står ude ved vejen og venter utålmodigt på, en taxa kører forbi, så jeg kan stoppe den. Forsigtigt tørrer jeg mig under øjnene og et hulk undslipper mine læber. Jeg vil jo gerne med ham, jeg føler bare ikke, jeg kan tillade mig det. Vi har jo kun, kendt hinanden to uger og jeg vil jo heller ikke, forlade min familie.

Endelig kommer der en taxa og jeg vifter vildt med armene, så den holder indtil siden, hvor jeg står.

**********************************************************************************

Louis' synsvinkel:

Drengene og jeg sidder og ser toystory lige nu. Selvfølge er det Liam, der har valgt den. Den keder mig bare lidt, for jeg har nok set den for mange gange. Jeg finder min mobil og laver store øjne. 27 ubesvarede opkald fra "Haz <3". Skulle ham og Sara ikke have alene tid i aften? Han har da lejet et hotel til dem, fordi han ville, være alene med hende, så hvorfor ringe til mig?

Jeg går ud af stuen og nedenunder i køkkenet, for at ringe ham op. Dut….. Dut….. Du "Louis er Sara ved jer?!" Lyder Harrys bekymrede stemme med det samme. Jeg rynker brynene og svarer så "Øh…… Nej?". "Fuck!" Lyder det fra den anden ende af røret og jeg får en dårlig fornemmelse. 

Er der sket hende noget? "Harry? Hvad sker der?" Forsøger jeg at spørge med en rolig stemme, men det virker slet ikke. Enhver kan høre, jeg er nervøs. Nervøs for Sara. "Fuck, fuck, fuck, fuck! Fucking lort!" Kommer det oprevet fra Harry og jeg bliver endnu mere nervøs. Harry bander aldrig og jeg mener ALDRIG!

Der må være noget helt galt. "Harry slap af! Hvad sker der?" Råber jeg for, at han holder mund med alle hans bandeord. Der bliver stille i røret og jeg venter utålmodigt på, min bedsteven svarer mig. "Hun er væk…" Sukker han, mens hans stemme knækker. Jeg ved, han er på randen til, at græde.

Sara betyder så utroligt meget for ham. "Hvo…" Mere når jeg ikke, at sige, før døren går op og Sara står der. Hendes mascara er helt tværet ud og hendes hår er helt rodet. Hun har grædt. Præcis som Harry. "Hun er her, men bliv hvor du er! Det er bedst!" Mumler jeg og lægger med det samme på.

Jeg går med åbne arme hen til Sara og trækker hende ind i et kram. Hun hulker højt og jeg aer hende beroligende på ryggen, mens jeg hvisker beroligende ord, som at alt bliver okay igen. Hun stopper med, at græde og trækker sig ud af krammet. "Zayn…." Hvisker hun og jeg ved med det samme, hvad hun mener.

Hun vil snakke/trøstes af Zayn. De er i løbet af kort tid, gået hen og blevet bedstevenner og så lidt mere fra Zayns side, men jeg ved, at Sara elsker Harry, så det ødelægger det ikke for dem. Men hvad der er sket på hotellet, ved jeg ikke, men jeg tager hen til Harry om lidt. Han har brug for min støtte og som hans bedste ven, så kommer jeg med glæde.

Vi går langsomt op af trappen og da jeg er først oppe af den, ser alle drengene interesserede på mig. "Hvem snakkede du med?" Spørger Niall og jeg skal lige til, at svare, da de alle kommer med et gisp. Jeg ser Sara, stå ved siden af mig og ved med det samme, det er derfor de gispede. Hun ser helt ødelagt ud.

"Zayn…." Hvisker hun igen, mens tårerne render ned af kinderne på hende. De andre rejser sig hurtigt op og vi går nedenunder. Hende og Zayn har lov til, at snakke selv, så snakker vi med Harry.

*********************************************************************

Saras synsvinkel:

Jeg sætter mig på ham og ind i hans arme, mens nogle hulk undslipper mine læber. "Shh……" Hvisker Zayn beroligende og det virker faktisk en smule. "Shh…..". "Harry…. Han……. Lon….Do…. N" Forsøger jeg, men det er umuligt, at forstå, hvad jeg mener. "Shh….. Træk vejret og fortæl når du er klar til det…." Hvisker han og jeg smiler svagt trods mit dårlige humør.

Han er så sød og forstående. Han er den mest perfekte bedste ven, jeg kunne ønske mig. Da jeg har fået styr på mine hulk, tager jeg en dyb indånding. "Han… Han ville ha….ve mig med til London Zayn….. Men… Men det kan jeg ikke……" Græder jeg ned i hans skulder.

Det her er, som dengang min lillesøster døde. Jeg kunne ikke, stoppe med, at græde. Forskellen på dengang og nu er bare, at nu har jeg tre fantastiske venner og en bedste ven. Zayn aer mig på ryggen og jeg snøfter lavt. "Hvorfor… Hvorfor vil du ikke med?" Spørger han og jeg trækker mig stille ud af hans arma, for at se ham i øjnene.

"Jeg har kun kendt ham i to uger Zayn. Min familie har jeg kendt hele mit liv, så jeg kan da ikke forlade dem, for en jeg har kendt i to uger…." Sukker jeg og en tåre triller ned af min kind. Jeg ville ønske, jeg kunne tage med, det ville jeg virkelig, men jeg kan bare ikke, svigte min familie.

De har mistet min lille søster og de fortjener ikke også, at miste mig. Måske mister de mig på en anden måde, da hun jo er død og jeg bare er i et andet land, men jeg er ikke ved dem. Zayn fjerne mine tårer med sin pegefinger og ser mig så seriøst i øjnene.

"Det… Det er hårdt for mig, at indrømme, men måske… Måske du skulle tage med? I elsker hinanden så højt, så hvorfor…. Hvorfor ikke få en fremtid sammen? I… I er som skabt for hinanden…. Måske er to uger lidt, men hvis kærligheden er ægte, så er det nok… jeg ved… jeg ved hvor stor en lyst, du har, til at tage med, men det er den dårlige samvittighed, der holder dig tilbage. Dine forældre vil være glade på dine vegne, hvis du rejste ud i verden med din store kærlighed… Det ved jeg… Og det vil jeg også… Selvom jeg ville ønske, det var mig… Bare i er lykkelige"

Det sidste af Zayns tale hvisker han og jeg er en smule rørt. Alt det han lige har sagt, er det sødeste, jeg nogensinde har hørt og…. Og måske han har ret? Måske jeg er nødt til, at tage chancen? Jeg kan bare ikke… Jeg er svag og har ikke modet til det. Jeg er så bange for, at jeg fortryder det.

To uger er jo ikke meget og hvis jeg er i et andet land, kommer jeg ikke bare hjem med det samme igen, hvis det ikke går. "Jeg… Jeg har brug for, at sove…." Hvisker jeg og Zayn nikker. "Så gør vi det prinsesse……. De andre er ved Harry…" Mumler Zayn, inden han løfter mig op, som en baby og bærer mig ned af trappen.

Da vi er nede, løfter han mig ind på mit værelse og i min seng. Han lægger dynen over mig og kysser mig blidt på kinden. Ikke sådan på en kæreste agtig måde, men mere venskabelig. "Godnat… Jeg vækker dig i morgen, inden vi kører til lufthavnen…" Hvisker han og går han mod døren, men jeg stopper ham.

"Zayn… Vil du ikke….. Sove her ved mig?" Hvisker jeg, mens jeg bider mig nervøst i læben. Han skal ikke misforstå det, jeg har bare brug for hans tryghed. Han nikker og trækker så sin t-shirt over hovedet, hvorefter han lægger sig i sengen ved siden af mig. Jeg putter mig indtil ham og han aer mig stille i håret, mens han hvisker. "Godnat prinsesse…"

Mine øjne lukker stille i og min vejrtrækning bliver tungere. 

**************************************************************************

(Næste morgen)

Jeg står ude i gangen, med øjnene fulde af vand, mens drengene tager sko og jakke på. Ja, altså lige undtaget Harry, han er nok allerede i lufthavnen. Da alle er færdig, går Louis hen til mig med åbne arme. Jeg går ind i hans favn og en tåre triller ned af min kind. "Jeg kommer til, at savne dig Lou.." Mmler jeg ned i hans jakke og han trækker sig ud af krammet, for at se mig øjnene.

"I lige måde prinsesse... Du kunne jo tage med?...." mumler han og jeg ser ned i gulvet. "Det kan jeg ikke Lou..." Hvisker jeg og han trækker mig ind i endnu et kram. Da Niall skubber ham væk, krammer jeg Niall og han hvisker "Husk at spise nok, du skulle nødig, være lige så sulten, som dengang vi mødte dig!"

Et lille fnis undslipper mine læber og jeg smiler svagt. "Det skal jeg nok og i lige måde, selvom jeg nok ikke behøver, sige det til dig, da jeg er helt sikker på, du nok skal gøre det!" Fniser jeg og en tåre triller ned af min kind. Jeg kommer virkelig til at savne ham, ja, dem alle sammen faktisk.

Han kysser mig på kinden og går så væk, så Liam kan komme til. Han trækker mig ind i en rigtig bamsekrammer og et svagt smil popper op på mine læber, indtil mine tanker kommer ind på Harry. Jeg får aldrig chancen til, at sige farvel til ham. Aldrig. Et stik går gennem mit hjerte og et hulk undslipper mine læber.

"Tror du.... Tror du Har... ry nogensinde, ka....kan tilgive mig?" Græder jeg ned i Liams skulder og han aer mig stille på ryggen. "Selvfølgelig kan han det... Han kommer til, at savne dig, men han forstår dig inderst inde, det er jeg sikker på...." Mumler han og jeg nikker. Han har nok ret. Liam har altid ret.

Mine hulk stopper og mine vejrtrækninger bliver en smule normale, da Liam trækker sig ud af krammet og jeg ser Zayn stå med tårer i øjnene. Jeg går hen til ham og går ind i hans favn, mens nogle tårer triller ned af mine kinder. "Ikke græd.." Hvisker jeg til Zayn, selvom jeg selv gør det samme.

"I lige måde..." Mumler Zayn flabet og jeg smiler svagt. "Jeg kommer til, at savne dig...... Du.... Du skal hjem og klare tingene med Perrie, ikke græde over mig...." Hvisker jeg og han ryster på hovedet. "Jeg kommer til, at savne min bedste veninde alligevel."

Et smil popper igen op på mine læber og jeg mumler "I lige måde..." "Du kan stadig nå, at tage med ham..." Mumler Zayn og jeg ryster på hovedet. "Jeg kan ikke og desuden.... Så kan han nok ik.....ke ti...lgive mig, over jeg ba....re gik...." Hvisker jeg, mens min stemme knækker 70 gange.

"Det ved jeg, han kan... Du skal bare, have modet til, at give det en chance..." Sukker Zayn og jeg nusser stille hans hår. "Det er jeg ikke sikker på, men det vil også, være ondt mod dig.... Ikke?" Spørger jeg med en tvivlende stemme. Jeg har virkelig lyst til, at  tage med ham, men jeg har ikke modet...

Zayn trækker sig ud af kammet og smiler så skævt, mens en tåre triller ned af hans kind. Ja sjov blanding med smil og tåre, men jeg ved, hans smil var for, at lette stemningen. "Ikke for at ødelægge jeres søde, men triste moment, men vi er nødt til, at køre nu, taxaen er her..." Mumler Niall lavt og jeg nikker.

"Vi.... Vi ses drenge...." Hvisker jeg og smiler svagt for, at vise jeg er okay, selvom jeg langt fra er "okay", men de har en taxa, som venter på dem. De tager deres kufferter og løber ned ad trappen, mens tusindvis af tårer, banér sig vej ned ad mine kinder. Jeg lukker døren og træder ind i stuen, hvor jeg bryder sammen.

Jeg kommer sådan til, at savne dem. Især hamHarry Edward Styles. Den søde dreng med smilehullerne, det charmerende smil og sjove krøller. 

*******************************************************************

Døren går op og ind af døren kommer min far. Han ser skræmt på mig og jeg vil gætte på, at min mascara er tværet ud i hele ansigtet, selv nu 1½ timer efter de er kørt. "Jamen skat dog... Hvad er der?" Spørger han om, mens han sætter sig hen til mig og nusser mit hår. Jeg begynder at græde og fortæller alt.

Alt om mig og Harry. Alt om koncerten, hotellet og hvordan jeg afslog, at tage med til London, selvom jeg inderst inde, har en stor lyst til, at tage med. "Tag med ham!" Siger min far bestemt, da min tale er færdig. Jeg ser forvirret på ham og han begynder så, at snakke igen

"Du skal ikke blive her, på grund af din mor og jeg. Du skal med dem. Jeg ved godt, alt det med lille søster, har fået dig til, at tro, du skal blive her, men du skal gøre, det bedste for dig. Du elsker ham og dem og du skal med dem!". Jeg ser med store øjne på ham og tørrer så en tåre væk.

"Det er for sent... De er sikkert rejst...." Jeg sukker opgivende. "Der er stadig en halv time... Ud og få sko på, så kører vi!" Siger min far bestemt og skubber mig blidt på ryggen. Jeg tager undrende min mobil og ser på ham med et udtryk, der spørger "Er det din spøg?". 

"Kom nu! Tjep tjep!" Råber han bestemt og jeg løber ud i gangen og tager sko på. Hvorefter jeg løber ud i bilen, lidt efter kommer min far og han træder speederen i bund. Jeg SKAL nå det! 

**********************************************************

''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''

Aww!!!!!:')

Det var så sidste kapitel!!! Så mangler i kun en epilog og efterord!!!!

Når hun det inden, de er med flyet?

Hvad har i synes om hele movellaen????

Hvordan har det været, at læse den?

Vil i ikke godt kommentere helt vildt! Vil virkelig gerne høre jeres meninger!!!

Som i nok ved, så er jeg begyndt på en ny movella med @Dulle D. og det ville være super fedt, hvis i ville tage et kig på den!

I er virkelig de bedste og kan altid lyse min dag op! Elsker jer!<3<3

Xoxo Emi.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...