Love At First Sight - A One Direction Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2013
  • Opdateret: 28 feb. 2015
  • Status: Færdig
En koncert, En helt normal pige og en helt normal drøm. Det er da ikke så specielt er det? Jo. For Sara Walker er det. Hun skal endelig til koncert ved hendes yndlings band og få sin drøm opfyldt. Alt er planlagt. Hendes mor skal aflevere hende og hendes far hente hende. Men det er ikke så let om vinteren. Især ikke i en snestorm. Hun er nødt til at blive ved koncert stedet og vente i to timer på sin Far, fordi han er fanget i en snestorm. Lyder kedeligt, huh? Ikke for Sara. Mens hun sidder der kommer 5 drenge ud til hende og underholder hende. Dvs ikke bare 5 tilfældige drenge, men de fem hun elsker så højt. Hun får et stærkt venskab med dem og specielt en af dem. Det viser sig, at der ikke er plads på deres hotel alligevel, da der har været en fejl, så drengene skal bo ved Sara de 14 dage de er i Danmark. Der sker med det samme, noget mellem hende og en af drengene. Hvordan bliver dagene i Danmark? Hvad sker drengene skal hjem? Vil hende og den ene slutte deres " forhold " ?

98Likes
75Kommentarer
13967Visninger
AA

7. >>> Stock in The Pancake house!<<<

Sara's synsvinkel:

 

Lige nu sidder vi i pandekagehuset. Hihi Niall løb derind med det samme, jeg havde oversat det. Komisk at man kan elske mad så meget, men altså Niall er bare lidt speciel. Ikke at jeg skal tale for højt, for jeg spiser næsten lige så meget som Niallo, men det er bare sjovere at kalde ham speciel igos!

Det er lidt mærkeligt at sidde, som den eneste pige blandt 5 drenge. Eller vent.... Ikke bare 5 drenge, men 5 verdens kendte drenge. Og det at det er fredag og klokken er ca. 15 gør bare, at der er flere her og når der er flere, er der også flere fans. Tja.... Faktisk efter vi havde mødt en lille gruppe fans, spredte rygtet sig og vi er nu på en måde fanget herinde, i Pandekagehuset.

Men det er da ikke det værste sted, at være fanget, vel? Jeg håber du tænker nej, for ellers er du for sær. Jeg kigger ud gennem vinduet, på den kæmpe gruppe fans. Faktisk vil jeg gætte på, at der er omkring 100-150 personer derude. Alle piger. Heldigvis har den søde dame, der arbejder herinde, lukket butikken så kun vi er herinde.

Jeg kigger på Niall da han rejser sig op, for endnu engang at bestille en kage. Haha! Han er simpelthen for kær. Nu jeg tænker over det, så kan jeg faktisk også spise noget mere. Jeg skubber stolen ud og alle drengenes blikke vendes, mod mig. Jeg smiler sødt tl Harry og rejser mig og går efter Niall. Nu kommer jeg kaaaaage!!!!!

====================================================================l==

 

" Paul er her nu, så han kommer herind om lidt, låser du døren op Lou?" Spørger Liam. Lou nikker og går hen til butiks døren. Alle fansene skriger endnu højere end før, da de ser ham i døren. " Tror i ik bare de går ind, hvis vi låser op nu?" Spørger Zayn og jeg smiler lidt for mig selv. 

Jeg var ikke den eneste der tænkte på det, dumme spørgsmål. Lou nikker og Niall fniser. " vi kan da prøve, at låse den op?" Jeg ser dumt på ham " Er du sindssyg?!". Alle drengene kigger sjovt på mig. " Det var ironisk" fniser han. Varmen stiger i mine kinder og jeg kigger flovt ned på mine sko....

"Ups...." Mumler jeg og drengene fniser. Butiks damen træder ind i rummet til os, altså selve restauranten, hun var i et andet rum før, hvis du forstår. " Jamen for filan da. Jeg kan jo ikke lave mad, til alle de unge mennesker." Jeg fniser af hende. Hvor er hun sød, sådan rigtig bedstemor agtig.

Hvilket minder mig om farmor. Jeg skal nok besøge hende, her en af dagene, så må drengene altså gøre hvad de vil, det er bare længe siden jeg har set hende. Damen ryster på hovedet. "Men det er vel jeres normale liv.... Unge mennesker nu om dage. Tænk de har stået der i 3 timer." Sukker hun.

Harry sender hende et stort smil og nikker " ja det er vildt.... Men vi elsker dem, som var de vores familie. Det er deres skyld, vi lever af det vi brænder for.". Wow! Det havde jeg ikke forventet komme fra Harry, men jeg elsker ham bare endnu mere nu!

Vent... Tænkte jeg lige elsker? Åh Gud! Det glemmer vi bare lige, men det gør jeg IK! Okay?! Jeg håber du sagde ja, for ellers er vi seriøst uvenner. Ikke at der var noget galt hvis jeg elsker ham, for han er sød, lækker, fantastisk....... Vent nu lukker vi denne samtale eller tænketale eller samtænke. Kald det hvad du vil, jeg ved altså ikke hvad det hedder.

Igen, jeg må altså købe mig en ordbog, den vil være god for mig! Ahaha! Jeg kan slet ikke holde mit grin inde, hvad sker der for mine tanker for tiden. Drengene kigger mærkeligt på mig og jeg kan mærke varmen stige i mine kinder. De ved jo ikke hvad jeg tænkte. Heldigvis for det da.

" Nå men nu vil jeg gå ind til mig selv lidt, så må i klare det her rod selv..." Smiler damen og går. Jeg kigger flovt ned under bordet, for jeg vil ikke møde flere af drengene `hun er sær ´ blikke. Harry tager min hånd, da vi sidder ved siden hinanden og jeg kigger ham i øjnene, med et sødt, men alligevel flovt smil på læben.

"Vil du ikke sidde her?" spørger han og klapper sig selv på låret. Jeg nikker, sætter mig på ham og glemmer et kort øjeblik de andre drenge, er her. I hvert fald, lige til at Louis kommer med en `aw` lyd, som minder om en pige stemme. 

Harry tager to fingre under min hage, så jeg er tvunget til at kigge ham i øjnene. Han skal lige til at kysse mig, men da hans læber er 2cm fra mine hvisker jeg " Der er en masse fans, der kan se os Harry. Det kan vi ikke her......". Han sukker, men nikker så og trækker sig væk. 

Pludselig bliver de banket hårdt på døren og Niall løber derhen da vi ser Paul der. Vi løber alle hen til døren og Paul får os ud af pandekagehuset og ud i bilen. Jeg sidder stille i bilen og kigger ud af vinduet. Wow de kan skrige! 

Jeg tager min sele på og vi kører så hjem af mod mig. " Hvor sover du enlig Paul?" Spørger jeg, mens vi stadig kører. Han smiler til mig gennem bagspejlet og svarer " Jeg bor på det hotel, drengene skulle have boet på, men der var sket en fejl så vi havde kun bestilt til en person. Så jeg er bare alene!".

Jeg nikker og smiler tilbage. Han virker sød! Bilen stopper og jeg ser den velkendte lejelighed. Enlig forstår jeg ikke pointen i at køre, for vi bor lige ved siden af rådhuspladsen, men altså det var nok pga. fans. Jeg åbner døren og vi går alle sammen op i lejeligheden, altså undtaget Paul selvfølgelig.

Gad vide hvor resten af crewet er? Men de er nok alle forskellige steder, måske er nogle endda hjemme. Altså i London. Gid jeg boede i London! Men so sagt, så er jeg kun 16, men snart 17 ikke glem det, men pointen er, at jeg nok ikke er klar til at flytte hjemmefra endnu, men det kommer!

Med det samme, vi er inde af døren, går vi alle ovenpå og smider os i sofaerne. Jeg ligger på den store sofa, med benene på Zayn og mit hoved på Harry's skød. " Hva' så Zayn? Sidder du godt?" Spørger jeg drillende og han kigger surt på mig. " Ja da! Jeg var så heldig at få fødderne!".

Jeg griner af ham og kigger så på tv'et. " Skal vi ikke se en film?" Lyder det fra Louis og jeg nikker. " Men hvilken?".... Niall fniser " Hvis jeg kender Liam ret, så synes han toy story!" " Uuuh ja! Vi skal se toy story!!!!!!" Afbrydder Liam og jeg fniser af ham. Hehe, den er nu også god, men jeg aldrig set en mand/dreng der elskede lige præcis den film.

Jeg nikker og går så hen til kassen med dvd'er i. Hmm... `Men in black` niks...... ` LOL´ Nope...... `Cars´ nej...... Uuuh der!!!!! Jeg tager den og sætter den på. Da jeg har startet filmen går jeg nedenunder, for at hente nogle popcorn. Jeg er altså lækker sulten og man kan altså ikke se disney film, uden noget lækkert.

Jeg finden kassen med popcorns poser i og tager en pose, som jeg lægger i micro ovnen. Så skal jeg bare vente 10 minutter. Jeg sætter mig utålmodigt på køkkenbordet og går på facebook. Altså med min mobil, hvis du er i tvivl. " Må jeg få mit kys nu?" lyder en stemme og jeg kigger forskrækket på Harry, som til min overraskelse, står lige foran mig.

Jeg smiler sødt og ryster så på hovedet " Nope!". Han laver `sadface´ og begynder så at kilde mig. " Harryyyyyyyyyy.... Stoo....ooop!" Griner jeg, men han bliver bare ved. " Fiiin.........int... Du få...år dit ....... kys......" Da jeg har sagt det stopper han med det samme.

Han løfter mig ned fra bordet og snurer mig så en omgang rundt. Da jeg vender mig om, altså mod ham efter rundturen, står han helt tæt på mig og smiler stort. " Du er fantastisk...." Hvisker han og hans læber nærmer sig mine.  Jeg smiler svagt og presser så vores læber sammen.

Som i går er der tusindvis af sommerfugle, der blafrer rundt i min mave og jeg kan slet ikke lade være med at smile i kysset. Det her er fantastisk. Han er fantastisk. Jeg lukker øjnene af nydelse og udvikler så kysset til snav. " Vas happenin?!" Lyder det fra døren og jeg trækker mig forskrækket ud af kysset og ser Zayn stå og kigge mærkeligt på mig og Harry.

Okay... Dårlig timing lille Zaynie! Zayn's udtryk ændres og han ser pludselig en smule såret ud... " Jeg ville bare se hvad i lavede, men i har tydeligvis travlt...." Han vender sig om og går så op igen. Jeg kigger undrende efter ham. Han er da ikke trist er han?

" Er popcornene ikke snart færdig?" Spørger Harry og brydder den akavede stemning. Jeg ryster på hovedet. " Der er stadig 7 minutter..." Han kigger skræmt på mig. " Er det din spøg? De skal ikke engang have så lang tid! De skal have 3-5 minutter!". Han åbner micro ovnen og tager posen ud.

" Ups..." Mumler jeg og han fniser af mig. " Du lærer aldrig at lave med!". Jeg ryster på hovedet. " Men så har jeg jo bare dig i huset, som kan lave maden til mig!" Svarer jeg flirtende og Harry kigger mig trist i øjnene. " Ja... Indtil om en uge....". Sorgen rammer mig, da han siger de ord.

Han har ret. Der er kun en uge og en dag, til de spiller deres sidste koncert og så rejser morgenen efter. Jeg kommer sådan til at savne dem. Min lille Harry pus! Min følsomme Zaynie! Min madglade Niallo! Min ansvarsfulde Liam og min sjove brormand Lou! De må ikke rejse.

Nogle tårer kommer frem i mine øjne og jeg lukker dem stille i. Harry må ikke se det. Han må ikke se at jeg græder, over at de snart skal rejse igen. " Jeg kommer til at savne jer..." Hvisker jeg og Harry knuger mig ind til ham. " Vi kommer også til at savne dig....". Jeg sukker " Tror du vi holder kontakten når i er rejst og tror du... `Vi´ stadig har..... `det her´ ?"

Spørger jeg og tager en dyb indånding. Det er et spørgsmål jeg har tænkt ret meget på, så jeg er ret spændt på svaret. Harry sukker " Jeg ved det ikke......." Mit hjerte falder i tusinde stykker... Han ved det ikke. Han ved ikke om han stadig vil se mig og om `vi´ stadig har `det her´.

Enlig ved jeg ikke hvad jeg havde forventet. Vi har jo kun kendt hinanden i 6 dage, men alligevel havde jeg bare håbet på `Selvfølgelig vil vi det. Du vil altid være en del af vores liv. Af mit liv.` . Istedet fik jeg `jeg ved det ikke´. Det er lidt skuffende, men han har jo ret. Vi kan ikke vide det.

Vi er ikke engang kærester, alligevel kan jeg bare ikke klare tanken om, ikke at se dem igen. Like never! Jeg knuger Harry hårdere ind til mig og nogle små hulk forlader min mund. " Jeg vil savne dig..." Mumler jeg med hovedet gemt i Harry's skulder. " Jeg vil også savne dig... Men lad os leve i nuet..." Svarer Harry og jeg nikker.

Jeg trækker mig fra hans, dejlig varme favn og tører så mine tårer væk, med mit ærme. " Lad os gå op til de andre, med popcornene..." Mumler jeg og vi går så ovenpå med popcornene. 

**********************************************************************************************************

Harry's synsvinkel:

Det rørte mig virkeligt, at Sara var så ked af at vi snart skal hjem. Føler hun måske det samme som jeg gør for hende? Det ved jeg ikke, men jeg er bare rørt over, at hun rent faktisk græd. Men det jeg sagde, var måske også en smule ondt, men sådan er det jo. Uanset hvor meget jeg ikke ønsker det, så er det sådan.

Jeg kigger ned på Sara, som har sit hoved på mit skød. Hun er meget optaget af filmen og jeg smiler af at se hende se så sød og lille pige agtig ud. Jeg kysser hende blidt i hendes hår og hun kigger op på mig. Jeg hvisker " Alt bliver okay..." Så drengene ikke hører det og hun nikker.

Hun tager min hånd, kysser den og følger så med i filmen igen. Hun er så smuk. Så sød. Så perfekt. Jeg har aldrig følt sådan for en pige før og da slet ikke efter 6 dage, men sådan er det med hende. Hun gør noget ved mig. Det irriterer mig at jeg skal forlade hende, især når jeg er helt sikker på, hun er den eneste ene.

Jeg vil sådan savne hende. Jeg kigger på de andre drenge og lægger mærke til at Zayn, som har rykket sig over i den anden sofa, ser en smule trist på mig og Sara. Men hvad sker der for ham? Han er da ikke jaloux? Han har Perrie, som han elsker højt og snart skal giftes med, han kan da ikke have følelser for Sara? Eller kan han?

 

*********************************************************************************************************'''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''

Tadaaaaaa!

Her kom så et nyt kapitel, til jeres yndlings movellaaaaaa! Ahaha! Håber jeg da!;)

Hvad synes i? var kapitlet godt? Hvad med Zayn? Og tror i der bliver et `vi´ når drengene rejser?

Please kommenter også hvis du har en ide til næste kapitel! Totalt ideløs selv nemlig! Hihi!;)

Håber stadig i kan lide denne movella og vil følge med i den og like og farvorit og alt det der!

Tusind tak for alt! I betyder virkelig meget! Nu kommer mig og Sille M. 's nye movella nok også sådan rimlig snart, så det er jeg meget spændt på!

Hun er en meget talentfuld forfatter og en fantastisk veninde, så hvis i vil læse med  i den, så glæd jer! Hehe! Hun er fantastisk!

Nå men tak fordi, du rent faktisk gider at læse mit braller! Hehe!

Xoxo Emi.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...