Love At First Sight - A One Direction Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2013
  • Opdateret: 28 feb. 2015
  • Status: Færdig
En koncert, En helt normal pige og en helt normal drøm. Det er da ikke så specielt er det? Jo. For Sara Walker er det. Hun skal endelig til koncert ved hendes yndlings band og få sin drøm opfyldt. Alt er planlagt. Hendes mor skal aflevere hende og hendes far hente hende. Men det er ikke så let om vinteren. Især ikke i en snestorm. Hun er nødt til at blive ved koncert stedet og vente i to timer på sin Far, fordi han er fanget i en snestorm. Lyder kedeligt, huh? Ikke for Sara. Mens hun sidder der kommer 5 drenge ud til hende og underholder hende. Dvs ikke bare 5 tilfældige drenge, men de fem hun elsker så højt. Hun får et stærkt venskab med dem og specielt en af dem. Det viser sig, at der ikke er plads på deres hotel alligevel, da der har været en fejl, så drengene skal bo ved Sara de 14 dage de er i Danmark. Der sker med det samme, noget mellem hende og en af drengene. Hvordan bliver dagene i Danmark? Hvad sker drengene skal hjem? Vil hende og den ene slutte deres " forhold " ?

98Likes
75Kommentarer
13949Visninger
AA

2. >>> Somebody here, is so big fan, that she wan't go! <<<

 

Sara's synsvinkel:

 

Jeg kigger på væggen, hvor at min fine plakat hænger. Ja jeg ved hvad du tænker. En 16 årig pige der har One Direction plakater? Men tjaa.... Sådan er jeg bare. Jeg elsker dem og alle ved at jeg er stor directioner, men jeg har faktisk også min grænse. Selvom jeg har plakater!

Jeg vil ikke græde over dem. Du ved, græde over jeg ikke har billetter eller at de har fået en kæreste, for enlig kan jeg bare lide deres musik. De er vel pæne og sådan, men jeg er ikke en der bruger alt min tid på dem og sådan. Jeg har rent faktisk også et liv. Jeg sukker. Det er i dag, de kommer til Danmark første gang.

Jeg har bare ikke billetter. Suk! Men jeg skal medvirke i kanal ultra, da min mor er kamera dame for dem, så skal jeg med til et show, for directioners uden billetter er. Så det bliver vel fint nok. Håber jeg. Efter showet er der præcis 5 minutter af koncerten tilbage og hvis jeg er heldig kan jeg få lov til at høre sidste sang. 

Så jeg krydser fingre. Men tjaa.... Som jeg sagde før, så vil jeg ikke græde, hvis jeg ikke må, for det er jo bare deres musik jeg elsker. " Mussi! Vi skal afsted om lid, har du pakket til far?" Spørger min mor og stikker hovedet ind af døren. Jeg nikker og siger " Mhm..." Og hun går endelig ud.

Jeg hader seriøst når ens forældre, bliver stående på ens værelse. Giv da lidt privat liv. Men på den anden side, de savner os vel bare. Jeg tænker på hvordan far mon har det. Det er 2 måneder siden, jeg så ham sidst. Han bor i København og mig og min mor på Jylland. Men han er en militær politimand, så han har aldrig rigtig tid til mig, men når han har, er jeg altid klar til at besøge ham.

Denne gang skal jeg være der en måned. Hele December faktisk. Eller næsten... Det er den 2. december i dag, så næsten hele måneden. " Vi kører nu Mussi!" Håber min mor, nede for enden af trappen. Det irriterer mig lidt at hun kalder mig `mussi´. Det er da meega pinlig, foran ens venner.

Men okay... Jeg har heller ingen venner,  så galt er det vel heller ikke. Jeg kigger mig i mit høje spejl, tager min taske og går så ned i bilen. Jeg glæder mig til at komme tilbage til København lidt.

****************************************************************************************************************

Jeg træder ud af bilen og ser de efterhånden sædvanlige kamera mænd, børne kendisser og selvfølgelig den berygtede `ultra bus´ wup wup! Er du jaloux? Nej det tænkte jeg nok! Sofie kommer hen til mig og giver mig en krammer. Altså der er to Sofie, men du ved, hende med det mørke hår.

Den sødeste! Hihi. Jeg gengælder krammet og trækker mig så fra det " Længe siden!" Siger jeg og hun nikker. " Er du klar til showet?" " Jeps! Jeg ville bare ønske, jeg kunne komme til koncerten..." Sukker jeg og hun nikker.

" Jaaa.... Vi må håbe du kan nå, den sidste sang efter showet!" Smiler hun og jeg nikker. Hun går hen til min mor og de hilser også. Nu må jeg enlig bare gøre som jeg vil, i hvert fald til showet starter. Jeg kigger på min mobil, for at se klokken. ` 19:05´. Så er der stadig 25 minutter til showet. Jeg går hen til der hvor publikum står og siger hej til nogle af dem.

Et eller andet skal jeg vel lave. Jeg sukker og sætter mig i sofaen, midt på pladsen. Altså folk må kalde mig uhøflig og hvad de nu vil, men jeg vil da ikke stå op og glo. Desuden skal jeg kun sidde her en halv time. Eller hvis man er præcis så 20 minutter nu. 

Jeg tager min mobil frem, faktisk en pink iphone! Du ved de nye 5'ere. Jeg trykker på twitter ikonet og skriver så " Don't have any tickets! But instead im gonna be on the ùltra´ show tonight! Somebody coming?;)". Jeg smiler tilfreds og tjekker så One Direction's fælles account. Måske de har skrevet noget om Danmark?

Jeg sukker. Niks intet om Danmark! Men okay, ikke så mærkeligt Danmark er kedelig, så hvorfor tweete om Danmark? Jeg gad godt bo i London eller New Yourk. Og måske endda Florids eller Australlien. Bare sådan nogle spændende steder, hvor det mest turist rige sted, ikke er `den lille havfrue´. Men jeg venter til jeg er 17 eller 18, for så har jeg nemmere ved at bo selv tror jeg.

Jeg kigger endnu engang på klokken og opdager at der kun er 10 minutter til showet starter. Jeg mangler stadig at fixe make up, hår og skifte tøj, så jeg løber ind til stylisten. Hun griner af mig og sukker " Sent som altid!". Jeg fniser og sætter mig så på stolen foran hende.

Hun smiler og forklarer så hendes ide for mig " Jeg tænker noget løst, måske en waterfall braid, hvis du ved hvad det er og så en naturlig make up? " Jeg nikker og smiler så stort til hende " Super ide! Jeg beholder altså bare mit tøj på!". Hun nikker og svarer så " Du har heller ikke tid til andet min ven!"

Jeg ryster på hovedet og fniser så. Hun er da også altid så glad! 

 

****************************************************************************************************************

 

" Tadaaaaaaa!" Hviner hun og jeg kigger mig i spejlet. Det er faktisk super smukt, med den enkle make up og så den fine `waterfall braid´sammen med. Jeg smiler stort " Tusind tak! Du er jo fantastisk som altid!" Hun gengælder mit smil og siger så " Aww tak da! Men jeg var dig, så ville jeg løbe, for der er 7 sekunder til showet starter.

Mit hjerte stopper. Fuck! Jeg løber alt jeg kan og falder ned i sofaen, ved siden af Sofie pigen. " Ja der kom Sara så!" Griner hun og smiler til kameraet. Ej røv og nøgler jeg kom for sent! Pinligt! " Ehm.... Ja halløj!" Smiler jeg akavet ind i kameraet. Sofie griner og snakker så om dagens program.

Hun er fantastisk. Hun hjælper mig altid ud, af sådan nogle situationer her og det elsker jeg hende virkelig for. Hun kan virkelig redde enhver akavet situation. De optager ovre ved Nikolaij og Sofie smiler til mig og siger ligesom stylisen " Sent som altid!" Og griner så. Jeg kigger ned i sofaen og siger så " Ups."

Hun fniser og vi gør så klar til, at blive filmet her igen. 

***************************************************************************************************************

 

" Og det var så alt, fra Ultra her med vores 1D special! Håber i nød det også selvom det ikke lige var en koncert!" Smiler Sofie ind i kameraet og showet slutter. Jeg kigger på min mobil. Klokken er freaking `21:20´. Jeg har jo stadig 10 minutter!

Jeg råber stresset " Mor!" Og peger på der hvor koncerten er. Hun nikker med det samme og jeg løber så hurtigt jeg kan, mod den store koncerthal. Jeg når det. Jeg SKAL nå det! Endelig er jeg der og jeg siger forpustet til dørmanden " Sara Walker fra Ultra her!" Og begynder så at gå forbi ham, men han holder mig.

Jeg kigger undrende på ham og han siger " kode!" Og jeg tænker. Hvad filan var det nu, den skide kode, jeg skulle have for at komme midt i koncert var. Y....Yr... " Yrsa!" Udbrydder jeg og han slipper mig endelig. Nu skal jeg dælme til koncert!

Jeg løber gennem den lange gang og når endelig ud til hvor jeg skal sidde. Næsten helt foran. hehe jeg er en celeb! Ej okay ned, jeg kender nogle, så det tæller altså. De begynder at synge og jeg får store øjne. Det er så vildt, at mine største idoler er lige foran mig. At det jeg har ønsket, de sidste 2 år virkelig sker  lige nu.

Jeg koncentrerer mig om deres stemmer og bliver skuffet. Det lyder jo hæsligt live! Ej okay gas! De er faktisk vidunderlige live og man kan virkelig se, at de elsker det de gør. Jeg smiler stort. Det her er vildt! Sangen slutter, de siger farvel og går. Alle fansne græder over de går og jeg er enlig ret glad, for at jeg ikke er sådan. 

Hvis jeg var, måtte jeg da være depri. Folk begynder at gå ud og efterhånden er der faktisk kun mig og tre piger her. Jeg trykker på min fars nummer og ringer endnu engang til ham. Han lovede at hente mig bagefter og min mor er altså på vej til Jylland nu. Jeg sukker. Det er bare typisk far. De tre piger rejser sig og går.

Nu er jeg bare helt alene her. Helt alene i et kæmpe rum, fyldt med sæder. Det er enlig ret vildt, at jeg har opfyldt min drøm i dag. Hvad skal jeg nu drømme? At møde dem måske? Eller også skulle jeg få  mig, et mere voksent ønske. IDK men det ved jeg vel engang.

Jeg ringer igen til mig far og venter i lang tid endnu engang, men endelig bliver den taget. " Hej skattemus! Jeg kan først være der, om lidt tid, for tjaaa.... Sidder fast i en snestorm. Men jeg kommer. Bare bliv inde. Jeg ringer når jeg er der. Lige nu venter jeg på falk." Jeg sukker og nikker så, da det går op for mig, at han ikke kan se mig.

" Okay, men prøv at skynd dig. Det er ikke specielt sjovt at være her helt alene." Min far fniser, sit `mandelige fnis´som han selv kalder det og svarer så " Selvfølgelig! Vi ses forhåbentlig snart Saramus!"

" Vi ses far." Siger jeg og lægger på. Det her skal da nok blive sjovt. Not! Pludselig hører jeg en lyd. Det lyder som en der fniser eller sådan noget. " Shh!" Bliver der sagt og jeg kigger rundt i det store rum efter nogen. Pludselig kommer en fyr frem. Ikke bare en hvilken som helst fyr, men en af mine største idoler.

" Nogen elsker os så højt, at hun ikke kan gå?" Spørge Harry. 

 

***************************************************************************************************************''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''

 

Det var så første kapitel!

I skal lige vide, at drengene snakker engelsk, men at jeg skriver deres samtaler og sådan på dansk, det er lidt nemmere at skrive og læse synes jeg!

 Håber i kunne lide det og vil læse med! Og selvfølgelig håber jeg også lidt, på nogle likes og farvoritister, men altså hvem gør ikke det?!;) Hihi

Nå men tak for at du læste med! 

Xoxo Emi.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...