Love At First Sight - A One Direction Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2013
  • Opdateret: 28 feb. 2015
  • Status: Færdig
En koncert, En helt normal pige og en helt normal drøm. Det er da ikke så specielt er det? Jo. For Sara Walker er det. Hun skal endelig til koncert ved hendes yndlings band og få sin drøm opfyldt. Alt er planlagt. Hendes mor skal aflevere hende og hendes far hente hende. Men det er ikke så let om vinteren. Især ikke i en snestorm. Hun er nødt til at blive ved koncert stedet og vente i to timer på sin Far, fordi han er fanget i en snestorm. Lyder kedeligt, huh? Ikke for Sara. Mens hun sidder der kommer 5 drenge ud til hende og underholder hende. Dvs ikke bare 5 tilfældige drenge, men de fem hun elsker så højt. Hun får et stærkt venskab med dem og specielt en af dem. Det viser sig, at der ikke er plads på deres hotel alligevel, da der har været en fejl, så drengene skal bo ved Sara de 14 dage de er i Danmark. Der sker med det samme, noget mellem hende og en af drengene. Hvordan bliver dagene i Danmark? Hvad sker drengene skal hjem? Vil hende og den ene slutte deres " forhold " ?

98Likes
75Kommentarer
13962Visninger
AA

3. >>> Flashback <<<

 

Sara's synsvinkel:

" Nogen elsker os så højt, at hun ikke kan gå?" Spørger Harry.

Jeg begynder at grine " Njaaa... Min far sidder fast i en snestorm, men det kan vi vel godt lege!" Svarer jeg og Louis begynder at grine " Ahaha Haz! Tag den!" Jeg smiler stort. De er fuldkommen som jeg har forestillet mig. Især Louis.

Det mærkelige er bare, at jeg ikke tænker over hvem de er. Jeg er en kæmpe fan, men alligevel flipper jeg ikke ud. Harry lave sadface og spørger så " Er du virkelig slet ikke fan?" Jeg fniser og nikker så. " En smule..." Harry udbrydder et " Yeah! Jeg vidste det Lou! Tag den!".

Jeg griner af dem hvor er de søde. Min mave knurer og Niall kigger skræmt på mig. " Er du sulten?". Jeg nikker og kigger flovt ned i gulvet. Niall fniser og siger " Så kom med!". Jeg smiler stort og går så med dem. " Hvor gammel er du enlig?" Spørger Zayn og jeg smiler stort " 16, men snart 17!". Liam fniser " Så du er en 16 årig One Direction fan?".

Jeg kan mærke jeg rødmer, men nikker alligevel. " Hvad hedder du så?" Spørger Harry charmerende, mens han lægger en arm om min skulder. Jeg kan mærke varmen stige i mine kinder endnu engang, men svarer så " Sara. Sara Walker!". Niall tager mig fra Harry og løber hen til et kæmpe skilt, med skriften `VIP´. Jeg tøver lidt før jeg følger efter ham, men løber så ind til ham.

Bag mig kan jeg høre de andre drenge grine. " Wow!" Smiler jeg, da jeg træder ind af døren. Her er jo alt her! Alle slags kager, tærter og taco, softice og alle mulige drikkevarer. " Det er fedt, ikke?" Spørger Niall og jeg nikker og smiler stort. Niall løber hen til alle kagerne og spiser tre stykker. Jesus den dreng, er hurtig til at spise man. 

" Slå dig løs!" Griner Niall og jeg følger Niall eksempel og løber over til kagerne. Jeg tager to stykker og sætter mig ned. Niall griner af mig, men bliver stående for at spise mere. Hehe! Han er da seeeeeji! 

De andre dreng kommer ind af døren og sætter sig ned i sofaerne. " Wow der har vi Niall i pige udgave!" Griner Louis og jeg fniser. Hihi måske han har ret. " Bor du så her i København?" Spørger Liam intereseret og jeg nikker og svarer så " Altså min mor bor på jylland og min far i København. Så ja. På en måde."

Zayn fniser og hvisker til Harry " Du spørger mate!" Men jeg lader som om, jeg ikke har hørt det. " Det er ikke fordi vi vil trænge os på, men kan vi måske bo ved dig nogle dage? Der skete en fejl ved hotelbookningen." Harry kigger flovt ned i sine bukser. Jeg fniser. Hehe nurh hán genert og ikke mig! 

" Altså jeg tror vi har plads nok, men en af jer er nødt til at sove ved mig så? " Siger jeg forsigtigt. De skal ikke tro, jeg vil gøre alt, for at sove med en af dem, for sådan er jeg ikke. Der er bare ikke plads til alle, hvis ikke det er fint nok. Harry nikker og siger " Det kan jeg godt, hvis det er i orden med dig?" Jeg fniser " Selvfølgelig, men der går nogle timer, før min far er her."

Drengene nikker og smiler så lumsk til hinanden. Hvad sker der lige? " 1, 2.3 nu!" Råber Zayn og de springer på mig og kilder mig helt sindsygt. Jeg sparker og slår med mine arme og ben, så jeg rammer dem alle sammen. Drengene går væk igen, eller dvs alle undtaget Harry. Han kilder mig stadig og jeg kan slet ikke stoppe med at grine.

" Så stop dog broccoli!" Griner jeg og han stopper med det samme, med et smørret smil på læben " Broccoli?" Spørger han. " Ja. Du har stort krølle bølle hår og er lille og tynd, du er en broccoli." Svarer jeg og han begynder at kilde mig igen. " Jeg er ikke lille og tynd, det er muskler siger jeg dig!" Og jeg flækker af grin.

" Det.... Godt med.... Selvtillid... Men ikke ha....v falske forhåbninger!" Griner jeg. Han bliver ved med at kilde mig helt sindsygt og siger så " Sig, Harry er den bedste i hele verden og han har massere af muskler, så skal jeg nok stoppe!" Jeg ryster på hovedet og griner stadig som en sindsyg. 

" Sto.....opp!" Hviner jeg, mens jeg forsøger, at stoppe med at grine. Det går bare ikke heeeelt så godt for mig. " Sig det!" Griner han og jeg opgiver. " Så sto....ooo...op!" Griner jeg og han stopper. " Harry er den bedste i verden, uden en muskler!" Griner jeg og han kilder mig igen. " Stop......n...u!" Griner jeg og han stopper endnu engang.

" Så sig det!" Jeg sukker " Harry er den bedste i verden og han har mange muskler!". Han smiler tilfreds og rejser sig så op. Ja han sad altså på mig og kildede mig. Ellers havde jeg ikke opgivet! Jeg opgiver aldrig. Aldrig! Husk det! " Brug for en hånd?" Spørger han og rækker en hånd ned til mig.

Jeg tager modvilligt i mod den og sætter mig så ved Niall. Han giver mig i det mindste mad og har respekt for mig, i forhold til visse andre! Jeg nævner ingen navne. Ingen navne. *host*Harry*host*! Pludselig begynder den sædvanlige melodi at komme "  Hey how ya doin' sorry you can't get through. Why don't you leave your name and your number and w..." Jeg skynder mig at finde min mobil og trykke besvar. 

" Hej pusser! Jeg er på vej nu, så bare gå udenfor." Lyder min fars velkendte stemme. Jeg smiler og nikker " Super det gør vi!" Ej ups, sagde jeg lige vi? Jeg har jo glemt at fortælle de skal med. " Vi?" Spørger min far og jeg nikker endnu engang, selvom han ikke kan se mig. Dårlig vane ved det! " Øhm ja... Altså jeg har fået 5 kamerater her, som ikke har noget sted at sove, så jeg sagde det var ok, de sov ved os"

Forklarer jeg og han svarer så " Bare i orden, jeg er der om lidt!" jeg lægger på og tænker så lidt over hans svar. Det er måske lidt mærkeligt, han bare siger `bare i orden´ men jeg har ingen venner, så når jeg så har nogle med hjem, er det altid helt i orden. Og så har vi også bare meget plads.

" Nå drenge, min far er her om lidt, så vi skal gå udenfor nu, men har i ikke en kuffert eller sådan, i skal have med?" Spørger jeg på engelsk og Liam nikker. " Jo det har vi, kom med!" Siger han og alle går med ham undtaget Louis. Han sidder vidst lidt i sin egen verden. " Louis?" Griner jeg og han kigger forvirret på mig.

" Hvad?" " I skal finde jeres kufferter, min far er her snart!" Forklarer jeg og han smiler stort " Når h ja! Vent på mig!" Råber han og løber de 6 meter der er mellem os, hen til os. Mens vi går spørger Zayn " Nogen der er lidt mixer?" Jeg fniser, nikker og kigger ned i gulvet " En smule!". Zayn griner og siger så drillende " Jaa.... Perrie kommer jo måske de sidste to dage".

Mit hjerte stopper " Seriøst?!" Han nikker og jeg hopper op og ned i gulvet. Wow wow wow! Jeg har mødt One Direction og skal måske møde Perrie! OMG! Jeg ved godt, jeg ikke vil være en sindsyg fan, men det er da for vildt!

Man kan vidst roligt sige, at jeg måske elsker Little mix en smule mere end One Direction, men altså jeg vil stadig ikke spilde tårer på dem. For det er bare forkert, at lade dem fylde så meget, i ens liv. Alligevel kan jeg ikke beskrive, den glæde jeg har indeni mig lige nu. Det er jo så vildt, det her.

" Ahaha rolig nu. Det er da vildere at møde os!" Griner Louis og jeg ryster på hovedet. " Desværre drenge!". Alle laver sadface, kigger mig dybt i øjnene og stopper op. Jesus jeg føler mig nedstirret.

Prøv forestil dig, 5 drenge lave sadface til dig og totalt nedstirre dig. Ubehageligt, siger jeg bare!    " Rolig nu drenge! I er da også specielle, men Perrie er bare.... Perrie!" Redder jeg den, men det virker slet ikke. Måske mit hvin ødelægger det lidt, men altså det er jo sandt.

Perrie er altså lidt mere speciel end de er. Sorry but true! " Du elsker os!" Siger Harry og jeg nikker " Jeps og i elsker miiiiiig!" svarer jeg igen og alle ryster på hovedet " Kun Haz!" udbrydder Lou og jeg kigger undrende på ham. Hvad mener han med det?

****************************************************************************************************************

Klokken er nu 1:47 og drenge har fået madrasser og Harry en dyne og pude, i min seng.

" 1,2,3 nu!" Griner Louis og vi hopper alle sammen ned fra min seng, ned på deres madrasser. Vi flækker alle af grin, lig indtil vi hører en lyd. " Læg jer til at sove nu, i larmer!" Råber min far vredt, fra sit soveværelse. Vi smiler alle stort og lægger os så, på vores pladser. " Godnat drenge." Hvisker jeg og vender mig om i sengen.

" Godnat alle sammen" Svarer Liam og der bliver så helt stille. Mine øjenlåg bliver tungere og tungere og falder til sidst i.

Jeg går ind i stuen og ser et syn jeg ikke har regnet med. Min søster. Ikke bare min søster, men min søsters lig. Og lige bagved hende står min bedste far. Han ser sur ud og siger " Hun var selv uden om det!" Jeg skriger og løber og løber. Jeg vil bare væk. Væk fra bedste far. Væk fra Milles lig. Og bare væk fra verden. Jeg begynder at falde. Falde ned i et dybt hul.

Jeg slår mine øjne op og kigger rundt i rummet. Her er helt mørkt. Det eneste jeg kan skimte er et ansigt ved min side. Harry. Jeg har haft mareridt. Det samme mareridt, jeg har drømt de sidste 3 dage. Det er et flashback. Et flashback fra min søsters død. 

Jeg kan mærke nogle tårer presse på. Jeg savner hende. Hun var så fin med sit lyse hår med prinsesse krøller, der bare så endnu sødere ud med hendes havblå øjne og små æble kinder. " Er der noget galt?" Bliver mumlet ved min side og jeg kigger hurtigt på Harry og ser han er vågen. " Bare mareridt...." Siger jeg.

Han løfter den ene arm. " Kom." Siger han og jeg ligger mig helt ind til ham. Han ligger armen om mig og holder beskyttende fast i mig. " Prøv sov igen. Jeg skal nok passe på dig." Hvisker han og jeg trækker vejret dybt. Harry er her og han passer på mig. Alt skal nok gå. Jeg lukker mine øjne og falder i søvn igen, med kun en tanke indeni mig. Harry er her og passer på mig.

**********************************************************************************

Harry's synsvinkel:

Jeg åbner stille mine øjne og kigger rundt i rummet. Sara har enlig et rimelig stort værelse, som faktisk er ret hyggeligt. Jeg kigger ned på Liam og Niall, som er de eneste der sover herinde, med mig og Sara. Resten sover i stuen. Jeg drejer mit hoved, så jeg ligger ordentlig igen og det første syn, der møder mig er Sara.

Hvorfor lod jeg hende enlige sove så tæt, indtil mig? Jeg har jo lige mødt hende. Der er bare et eller andet over hende. Jeg begynder at studere hende. Hendes fine lille næse, nøddebrune øjne der passer perfekt til det mørke hår. 

Hun er smuk. Hun har fine lange øjenvipper og hendes hud er jo lige så perfekt som Zayns! Ja jeg synes altså Zayns hud er perfekt, men det er den altså også, det kan selv en der hader One Direction se. Og ja, jeg er måske lidt jaloux på hans hud, men altså tilbage til emnet! Hun er så fin, lille og smuk. En lille prinsesse på 16 år! Hehe!

Hun virker som en der altid siger sin mening. Hun bevæger sin lille hånd, der lå under puden og løfter den. " Av!" Siger jeg, da hun slår mig i hovedet med armen. Hun slår øjnene op og siger bekymret " Ej undskyld, undskyld, undskyld, er du okay?!" Jeg smiler og nikker så. Det er lidt sjovt, at hun reagerer sådan her.

Det gjorde jo ikke ondt eller noget. " Undskyld..." Siger hun endnu engang og jeg hvisker " Det er helt okay". Drengene skal jo ikke vågne. " Tak." Siger hun og ser mig i øjnene.

Har jeg gjort noget, der skal takkes for? " For hvad?" Hun tager en dyb indånding og hvisker " For at jeg må sove ved dig, ellers var jeg aldrig faldet i søvn igen.... Det var virkelig sødt af dig." Jeg smiler. Aaw hvor er hun sød. " Selvfølgelig!" svarer jeg hende og føler mig på en eller anden måde værdig.

Som om mit selvværd lige steg der. Hun sætter sig op, i sengen og spørger " Er du sulten?". Jeg nikker og vi går så ud i køkkenet. " Hvad vil du have?" Spørger hun med et sødt smil på læben. Jeg gengælder hendes smil og spørger hvad de har. Hun åbner et skab og køleskabet og jeg ser en pakke æg. 

" Æggekage?" Spørger jeg og tager æggene ud. Hun fniser og svarer så " Okay, men jeg hjælper bare. Jeg kan ikke lave mad." Jeg griner af hende. Kan hun virkelig ikke lave mad? " Det bliver der lavet om på i dag!" Fastslår jeg og hun griner og nikker " Javel!".

**********************************************************************************''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''

Det var så andet kapitel! Tadaaaaa!

Hihi! Ej okay;) Tusind tak, for at i gider at læse med. Det betyder virkelig meget og jeg er jer virkelig taknemmelig! Ahaha det lyder sådan fornemt agtigt, men ja... Det er jeg altså!

Så! Er der noget mellem hende og Harry? Hvad sker der i næste kapitel og er de ikke bare søøøøøde?! Ligger og sover sammen. Aaaaaaw! Jeg vil også have mig en ven/kæreste, kald det hvad du vil, der er så søøøøøøøøød! Ja jeg er ensom! Bwaaaaa;( Ej okay!

Håber som altid i kan lide historien og stadig vil læse med!
 

Xoxo Emi.
 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...