Under Londons gader

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2013
  • Opdateret: 16 okt. 2013
  • Status: Igang
Under Londons gader er der masser at lave. Den lille by Drak'mul har nemlig eksisteret der i flere hundrede år, og er stadig skjult for det menneskelige øje.
Men hvad sker der når en mægtig vampyr, med onde planer kommer til? Vil Drak'mul stadig være skjult, eller vil Englænderne endelig opdage hvad der findes i deres kloarker?
Denne historie er til 24 timers konkurrencen.

0Likes
0Kommentarer
259Visninger

1. Markedet

De hurtige skridt gav genlyd i tunnellen. Hans jakke blev slæbt hen af gulvet, og hans hænder svingede let frem og tilbage i takt til at han gik. Hans ryg var rank, og hans ansigt var koldt, og al form for farve var for længst stukket af fra hans kinder. Et tynd lag sne lå henover hans skuldre, som han hurtigt børstede væk.  Han kom ind i et stort oplyst lokale, og stoppede. Gadestøj og musik kunne høres. Hans ansigt blev hårdt. Han hadede musik. Han rystede på hovedet, og gik længere ind i lokalet. En masse gade boder i alle regnbuens farver var sat op, og mindede ham om hans tid i Arabien. Han gik ind midt i lokalet. Det var stort, og der var højt til loftet, og han kunne næsten ikke skimte den ende han kom fra. Han lukkede øjnene og tog en dyb indånding. Han var tilbage. Tilbage i byen under jorden. Han åbnede øjnene og pustede ud. Et par hjemløse børn fangede hans opmærksomhed ovre ved en bod. De havde fundet en mus, og sad og gav den mad og vand. Han smilede og gik hen til dem. Musen pev højlydt da han nærmede sig, og skyndte sig væk igennem et lille hul i muren. Børnene så op på ham, med en form for ærefrygt i øjnene. Han satte sig på knæ foran dem, og kiggede dem dybt i øjnene. 
"Her." Han fandt nogle mønter frem, og gav dem til børnene. "Brug dem nu klogt." Børnene tog imod dem med et smil på læben, takkede mange gange, og skyndte sig hen til en bod der solgte mad. 
Han rejste sig igen, og så sig omkring. En kvinde med et barn på armen gik rundt til forskellige boder og snakkede med folk. Et ældre ægtepar gik, hånd i hånd, og kiggede på de forskellige boder i stilhed. To teenagere gik, med armen om hinanden, og kyssede i smug bad en bod. Hans hjerte føltes som var det ved at briste. Alt den kærlighed og omsorg var for meget for ham. Han kunne ikke huske hvornår han sidst havde kørt sine læber op af en kvindehals, eller hvornår han sidst gav en kvinde en rose. Han tog sig selv til lommen, og fandt en lille rød rose frem. Han gik med hastige skridt efter kvinden med barnet, og da han halede op på hende, bukkede han pænt, og strakte rosen ud mod hende. Hun drejede rundt, og så rosen. Hendes kinder blev røde, og hun tog pænt imod den, imens hun takkede og nejede. Han bukkede igen, og gik videre. Han smilede for sig selv. Han havde ikke været sød i lang tid, og følte det var på tide.

Han knyttede sin ene hånd, og mærkede hvordan hans negle pressede sig ind i hans håndflade. Han kiggede over på børnene igen, og kunne ikke undgå at smile. Men nej. Han har en mission. Han skal følge ordre eller dø. Blodet kom langsomt frem i hånden på ham, og han kunne mærke sin hunger. Sin hunger efter ondskab. 

Han mumlede stille nogle ord, og rummet blev kort efter mørklagt. Lyden af tusinde skrig skar gennem ørerne på ham, og han skyndte sig ned af den stig han kom fra igen. Han ville ikke se hvad han havde gjort. Hvilke rædsler han havde bragt ind i denne verden. Han ville ikke se de døde børn og kvinder, som lå, uvidende om hvad grunden til dette makabre slagteri skulle til for. Kun han vidste det. Og han hadede det. Han tænkte på kvinden med barnet. Så uskyldfri og ren. Med hastige skridt bevægede han sig ud af lokalet, og gik ned af tunnellen igen. 

Han skulle bare væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...