Efterår i luften

Historien er autentisk, og er nogle tanker, jeg har gjort mig, efter en oplevelse en oktobermorgen.
Den er skrevet udfra 'coverbilledet' som jeg selv har taget.
(6/10 2013)

1Likes
2Kommentarer
261Visninger
AA

1. Efterår i luften


Jeg var stået tidligt op denne morgen. Jeg havde kigget ud af vinduet, og betragtet det idylliske landskab. Jeg lagde mærke til hver en detalje, naturen bød øjet at se. Jeg så hvordan duggen, på hvert enkelte græsstrå, glitrede som gennemsigtige perler, hvordan bladenes gyldne farver lyste mod den blå himmel. Det var en uendelig smuk morgen. Der var stille og fredeligt, lige meget hvor jeg lod mit blik falde. Nu havde jeg set, men jeg ville høre efteråret, mærke det. Jeg åbnede vinduet. En smuk fuglestemme nåede mine ører.

Jeg var afslappet, men besluttet på, at jeg måtte se at komme i gang. En time efter åbnede jeg entrédøren. Den kølige efterårsvind smygede sig om mig, kærtegnede min kind. Luften var frisk og mild, solen stod højt på den blå himmel. Jeg begyndte at gå ned af skovstien. Jeg havde ikke travlt, tiden var alt jeg ejede. For hvert skridt jeg tog, følte jeg mig lettere. Det var efterår. Jeg elsker efterår. Overalt blev jeg opmærksom, på lige netop denne årstid. De gyldne farver, bladende der langsomt dalede mod jorden. Den kolde, men friske vind. Jeg lod mit hoved falde bagover, og kiggede mod himmelen. De høje træer bøjede deres trækroner, nejede nærmest for mig. Jeg så hvordan èt enkelt  lille blad, langsom mistede den sidste kontakt til dets gren, og faldt mod jorden. Jeg stoppede op. Betragtede det. Nu begyndte flere blade at dale mod jorden. De blæste omkring mig, lagde sig i mit hår. Jeg måtte forevige dette øjeblik. Efteråret er noget af det smukkeste jeg ved, der er noget fredfyldt over det, noget man ikke kan beskrive. Lige idet jeg tog billedet faldt endnu et blad til jorden, men ikke et hvilken som helst blad. Til min store ærgrelse fangede kameraet det ikke. Det er gået tabt, men jeg kan stadig huske denne efterårsmorgen. Jeg kiggede mod huset, og begyndte endnu en gang at gå. Jeg måtte videre. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...