Nattens tanker

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 okt. 2013
  • Opdateret: 1 dec. 2013
  • Status: Færdig
Den første tekst var med i en konkurrence.
Jeg har siden 7. klasse skrevet min allerdybeste tanker ned. De tanker og ord der bliver skrevet sort på hvidt. Alle teksterne er skrevet om natten, dette forklarer titlen. Mine mest personlige emner bliver mest formuleret om natten. Om natten i mørket sker der noget magisk for mig.
Teksterne er meget personlige for mig. Jeg ved ikke, om I kan fornemme, hvor jeg vil hen med dette, men der er flere dybere tanker med dette end som lige så.
Jeg håber, I kan sætte jeg ind i dem alle sammen. De fleste tager enten udgangspunkt i mine egne erindringer eller billeder, jeg selv har taget. Hvis det er sidst nævnte, vil billedet selvfølgelig være at se i kapitlet.

3Likes
2Kommentarer
307Visninger

2. ❷

Ensomhed og ligegyldighed

Ensomhed er følelsen af, at man er ladt alene. Noget man bestemt ikke har lyst til at føle. De fleste vil sige, at ensomhed er, når man er det eneste levende væsen i et rum. Det er det også. Men for mig er ensomheden værst, når man er sammen med tusindvis af mennesker, men stadig føler sig alene. Når man er sammen med så mange mennesker, at man drukner. At man ved, at ingen lægger mærke til en. At man står imellem alle de andre. Går i ét med alle de andre. Selv har jeg oplevet at føle mig alene, selvom jeg havde en masse mennesker omkring mig. At det fællesskab, jeg burde være en del af, lukkede mig ude. At jeg var ligegyldig. Lige meget hvor meget jeg prøvede, følte jeg mig altid alene. Jeg blev ignoreret. I en lang periode var jeg sikker på, at jeg kunne være død, og de ville alligevel ikke opdage noget. Hvis man har prøvet det, er jeg sikker på, at man kan sidde og nikke genkendende til min beskrivelse. Hvis ikke, så tror jeg ikke, I forstår, hvordan det er. I kan måske sætte jer ind i situationerne, men I vil aldrig kunne forstå det helt, før I selv har prøvet det. Jeg gik i et år og hørte de forskelliges meninger om det fællesskab, folk mente, alle var en del af. ”Alle har det godt. Og alle er med i alt det sociale”. Det tidspunkt, hvor man sidder tilbage. Det tidspunkt hvor alle udelukker én. Nemlig dig selv. Hver gang der skal ske noget socialt, er du den, der sidder i det ene hjørne dybt koncentreret i, at din vejrtrækning ikke skiller sig for meget ud. Aldrig har jeg følt mig så alene, som jeg gjorde i den periode. Jeg ville tusinde gange hellere sidde alene end at være omgivet af mennesker, som ikke engang skænker dig den mindste tanke.
Selvom det er lang tid siden, at jeg selv havde det sådan, så er det stadig noget, der sidder virkelig dybt i mig. Det vil altid være min værste frygt, at jeg kommer til at føle sådan igen.
Ligegyldighed og ensomhed er det værste et socialt væsen, som vi mennesker er, kan føle.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...