I sidste sekund

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 okt. 2013
  • Opdateret: 16 okt. 2013
  • Status: Igang
En fin lille historie til fotograf-og-forfatter-i-én-konkurrencen. Gennemretning og længereskrivning kommer.

9Likes
7Kommentarer
312Visninger
AA

2. The Story

Det var kun 31 minutter siden vi lettede, da de første turbulenser dukkede op. Thor sad i sædet til venstre for mig og bladrede i et blad, han havde købt inden afgang.

Jeg skævede forskrækket til ham, og håbede, han ville sende mig et beroligende smil, men han reagerede ikke. Jeg fnyste og kastede et blik ud ad det snavsede flyvindue i stedet. Under os drev mosekonebryggen hen over markerne.

Faktisk hadede jeg at flyve. En efterårsferie i min onkels sommerhus havde været fint. Et par timer i bil, og så ikke mere bøvl. Men nu sad vi alligevel her.

”Kun det bedste er godt nok,” havde Thor sagt, da han viste mig flybilletterne. Seks dage i en taglejlighed i Paris. Hvor skidt kunne det være?

Siden var der bare sket så meget.
Min far var død, og Thor havde misset begravelsen, fordi han havde tømmermænd efter en fest.
Vi var flyttet sammen, og skændtes dagligt.
Og så var jeg blevet gravid.

Det sidste vidste Thor ikke endnu, selvom jeg længe havde forsøgt at sige det. Det var snart for sent med en abort, og jeg vidste ikke, hvordan Thor ville reagere, når jeg endelig fik det sagt.

Et par minutter efter, rystede flyet igen. Den lille lampe, der indikerede, at vi skulle spænde sikkerhedsbæltet lyste. Endelig kiggede Thor op fra sit blad.

Pludselig krængede flyet skarp mod højre.
”Forhold jer i ro. Det er bare lidt turbulens,” forsikrede stemmen i højtalerne.
”Det siger de altid, når der er noget galt,” grinede Thor. Jeg så koldt på ham.
”Ikke sj-” nåede jeg at sige, inden vi styrtdykkede. Med et forskrækket hvin så jeg jorden komme tættere på i det lille vindue. Jeg mærkede Thors hånd finde min.

”Jeg er gravid,” hviskede jeg og lod tårerne trille.
”Hvad? Hvorfor har du ikke sagt det?”
”Jeg turde ikke.” Rundt om os begyndte panikken at brede sig.
”Skal vi have et barn?”
”Hvis du vil?”
”Vil du gifte dig med mig?” spurgte han så. Jeg så på ham og nikkede. Han klemte blidt min hånd.
”Jeg elsker dig,” sagde vi i kor.

Så ramte vi jorden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...