Regnvejr


0Likes
0Kommentarer
168Visninger

1. Regnvejr

 

Hun kigger ud over byen. Grå og kedelig som altid. Den eneste smule farve der er, kommer fra de rødbrune blade fra træerne. Hun mærker vinden suse gennem håret. Det får hendes kjole til at blafre blødt bag hende. Hun strækker armene ud til hver side. Tager en dyb indånding. Lukker øjnene et øjeblik.

Hun føler sig hævet højt op over alt andet heroppe. Hævet over de ting der tynger hende ned.
Heroppe føler hun ingen smerte. Heroppe føler hun ingenting.
Hun åbner øjnene. Ser op i himlen. Den er dækket af et tykt lag gråhvide skyer. Kunne hun bare forsvinde. Svæve op i himlen. Højt oppe over skyerne. Op i den blå himmel.

Deroppe ville hun aldrig behøve at bekymre sig længere. Aldrig behøve at føle. Ikke vrede. Ikke sorg. Ikke frygt. Hun går hen mod kanten af taget. Hun kigger ned. Ser på alle bilerne. Alle de travlt optagede skikkelser. De ser ingenting. Kigger altid bare ligeud. Følger den grå asfalt. Hun overvejer kort om grunden til hun står her nu er, at hun kigger op. Ser op i himlen. Ser det hele i en helhed. Hvad er grunden til at man er sat her på jorden?

Man bliver født. Går i børnehave, så man er klar til at begynde i skole. Så går man i skole, for at få en uddannelse. Man får sig en uddannelse, så man kan få et job. Så får man et job. Arbejder. Hvorfor arbejder man så? For at få råd til overflødige materielle ting. Hvorfor så det? ganske enkelt for at føle sig hævet over andre. Bare tanken om at have flere penge, mere moderigtig tøj, en federe bil end naboen, er nok til at gøre de fleste folk små liderlige.

Hun tager endnu en dyb indånding. Når man så har brugt hele dit liv på at arbejde. Er blevet slidt ned i kampen for prestige. Så bliver man pensioneret. Og hvad sker der så? Ja. Så venter man vel egentligt bare på den fælles skæbne som ingen kan flygte fra. Døden.

Hun mærker en tåre trille langsomt ned af kinden. Hvorfor ikke bare skærer mellemleddet væk? Hun mærker et sug gennem kroppen. Hun har stillet sig selv det spørgsmål længe. Hun har ikke tal på de gange hun har overvejet at gøre en ende på det hele. Gå op på taget af deres bygning. Ikke den højeste bygning i byen, men bestemt heller ikke den mindste. Og så tage springet. 
Hendes hjerte begynder at hamre hurtigere. Hun er næsten bange for om det skal hamre sig vej ud af brystet på hende. Hun tager sig til brystet. Træder et par skridt tilbage. Falder sammen på det golde beton tag. Tårnene triller ned af hendes kolde kinder. De drypper fra hendes hage, og ned på hendes kjole. Der dannes små sorte pletter på det hvide stof. Hun kan hører en buldren i det fjerne. En dyb rungende lyd. Torden. Det begynder så småt at regne. De kolde dråber falder over byen. Falder på hende. Men hun ænser dem ikke. Hendes hoved er fyldt med helt andre tanker. Tanker om ro. Om fred. Om død. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...