Dear Darlin' | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2013
  • Opdateret: 4 dec. 2013
  • Status: Igang
Den dag i dag er mit navn Melodie Jackson, men det plejede at være Ashlyn Pierce. Jeg plejede at have et lykkeligt liv, jeg plejede at have Harry. Men alt ændret sig for tre år siden. Hvorfor? Fordi jeg døde, eller det var det alle troede. Alle troede at jeg døde i en brand ulykke, mine venner, min familie, og alle som jeg nogle sinde havde mødt, mistede jeg. Men i virkeligheden, var der ikke noget af det der skete. Ja, jeg har mistet mennesker jeg holdte af, men jeg var ikke død. Jeg var bare på det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt. Jeg så noget som jeg ikke skulle se, og nu er jeg tvunget til at leve et andet liv, som en anden person. Jeg troede jeg skulle leve sådan her resten af mit liv, men så dukkede han op i mit liv igen, og alt blev vendt op og ned.

200Likes
195Kommentarer
14569Visninger
AA

6. Who the hell are you?

 

Ashlyn / ”Melodies” Point Of View 

 

Mit hoved dunkede kraftigt, og hvis det ikke var fordi jeg også var svimmel, så vil jeg ikke have vågnet op. For jeg var træt, og alt jeg havde lyst til var at sove i min store, og varme seng.

Da jeg havde åbnede mine øjne helt, og da jeg havde fjernet søvnen fra mine øjne, gik det op for mig at jeg ikke jeg var hjemme.

Jeg kiggede rundt, og en pige med brune slange krøller lå ved siden af mig. Og jeg måtte indrømme at hun lignede Elea..

Selvfølelig, jeg var hos Eleanor!

Eller det hotel som Eleanor boede på.

Og det var jo selvfølgelig os Eleanor som lå ved siden af mig.

Jeg skulle lige til vække hende, men et nys forhindrede mig. Men jeg skulle ikke klage, for mit nys vækkede faktisk El, og i stedet for at hun sagde ’godmorgen’ sagde hun ’prosit’

”Tak” mumlede jeg, og så på det store ur som hang på den hvide væg. Men siden det ikke var et digital ur, så kunne jeg ikke se hvad klokken var.

Damn it.

”El kan du sige mig hvad klokken er?” spurgte hende op, og hun gabte. ”Der er et ur lige det?” sagde hun og jeg bed tænderne kort sammen, inden det gik op for hende at jeg ikke kunne klokken, ”Gud du kan ikke klokken vel?” og jeg trak mig på skuldrene. ”Jeg kan kun finde ud af at se på digitale ure” svarede jeg, og hun nikkede forståeligt.

”Sjovt, Harry kan os kun finde ud af digitale ure” klukkede hun.

”Det ved jeg”

”Hvad?”

Gud.

”Jeg mener, prosit” sagde jeg forvirret, og Eleanor begyndte på at grine. ”Jeg har ikke nyst, men tak” sagde hun og sendte mig et smil.

”Apropos Harry, så, så det ud til i havde det sjovt i går” sagde hun og blinkede til mig.

Hvad?

Hvad, havde jeg lavede noget med Harry? Hvad skete der? Havde Harry fundet ud af hvem jeg rigtig var? Shit! Jeg må vide hvad der skete.

”El, hvad skete der i går?”

Og hun begyndte på at grine.

Great, jeg havde sikkert gjort mig selv til grin.

Jeg hader fulde mig.

”Tænk at du var så fuld” sagde hun, og jeg kiggede bare på hende. ”Men der skete ikke så meget, i dansede bare meget sammen, snakkede, og drak, men i kyssede ikke, eller noget” sagde hun og jeg åndede lettet ud.

Tænk hvis vi kyssede og så kunne han genkende hvordan Ashlyn, jeg mener jeg, hvordan jeg kyssede. Åh gud, tænk at jeg var så forvirret at var nød til at rette mine egne tanker. Og hvorfor skulle Harry kunne genkende mit kys? Det var mindst tre år siden vi sidst havde kyssede, selvfølgelig ville han ikke have kunne huske det.

Hvilket sygt menneske ville kunne have husket sådan noget?

Svaret var: ingen.

”Men klokken er 15:14” sagde El, og trak mig helt ud fra min egen verden, og tilbage til virkeligheden.

For at være ærlig, så kunne jeg meget bedre lide min egen verden.

 

**

 

Jeg havde sagt farvel til El, og gået inden Harry eller nogle af de andre kunne nå at se mig. Ikke fordi at Harry ikke måtte se mig, det havde han jo allerede gjort. Men jeg lignede noget der så være ud end hvad kattet havde slæbt med hjem.

Og jeg mente det seriøst.

Mit hår var en stor knude, og hvis jeg var ret sikker så lå der en smøg i mit hår, og jeg røg ikke en gang. Min kjole var der flere forskellige slags pletter på, og så stank den os bare. Jeg stank bare.

Derfor var jeg glad for at jeg var hjemme nu.

For nu kunne ingen se mig, jeg kunne gå i bad, skifte tøj, og sove i min store og varme seng.

Det lød rart.

Så hurtigere end du kan nå at sige ’One Direction’ havde jeg fået mit tøj af, tændt vandet på det varmeste, og var i gang med et dejligt og varmt brusebad.

Vandet ramte blidt min krop, og jeg kunne kun sige at det føltes skønt.

Jeg lod bare vandet køre i 2-3 minutter, hvor jeg bagefter barberede mig på mine ben, under armene, og de intime steder. Efter det brugte jeg shampoo til at vaske både min krop, og mit hår. Og til sidste som var prikken over i’et, så brugte jeg en balsam som duftet dejligt af liljer.

Liljer var desuden os min yndlings blomst.

 

**

 

Jeg lå i min seng og var lige vågnet op fra en lille lur, som havde cirka varet i en halv time. Og selvom jeg kun havde sovet i en halv time, så følte jeg mig frisk nu, og mine tømmermænd var allerede væk. Hvilket var mærkeligt, for det plejede kun at være McDonalds som hjalp på mine tømmermænd.

Jeg tog min mobil frem og så på klokken.

Den var 20:08.

Men udover klokken, så var der også noget andet der fangede min opmærksomhed. – to ubesvarede beskeder, og de var begge fra det samme ukendte nummer.

 

Fra ukendt person:

Hej Melodie!

Fra ukendt person:

Jeg elsker dit smil, dine øjne, og den måde dine bussemænd hænger ud af næsen på. ;)

 

Oh.

Det var da sødt? Eller hvad man nu kunne kalde det.

Til ukendt person:

Jeg har da ikke bussemænd hægene ud af næsen?

 

Og der gik ikke lang tid, før den ukendte person svaret tilbage.

 

Fra ukendt person:

Oh shit sorry, jeg var meget fuld da jeg skrev det der. Det må du undskylde!!

 

Og jeg begyndte på at grine, inden jeg svarede på beskeden.

 

Til ukendt person:

Haha, det går nok! X

 

Fra ukendt person:

Godt! x

Til ukendt person:

Vil du fortælle mig hvem du er?

Fra ukendt person:

Nope, men jeg kan sige så meget at vi mødtes i går. Btw, du danser godt ;)x

Okay, det her var akavet.

Til ukendt person:

Ikke fair! D: du kender jo mit navn!!

Hvad kan jeg så kalde dig? For lige nu er dit navn i min kontaktbog ’Ukendt person’

 

Fra ukendt person:

Kald mig Bond, James Bond ;)x

 

Jeg kunne ikke holde min latter tilbage, den fyr var mærkeligt. Men han var sjov, det måtte jeg give ham. Så jeg ændrede navnet i min kontakt bog fra ’Ukendt person’ til ’James Bond’

Og efter det så rejste jeg mig op fra min seng, gik ud i køkkenet og der besluttede jeg mig for at tø’ en frossen pizza op, som jeg havde i min fryser.

For jeg var god damn sulten.

 

A/N

Jeg ved ikke hvor mange gange jeg lige har skrevet det her kapitel om! Så undskyld hvis det er skrevet lidt mærkeligt, men jeg har været så i tvivl om hvad der skulle ske i det her kapitel. Og WOW! 100 som har sat denne her historie på favorit! Det er vildt! Tak!

 

Men det der irritere mig er bare, at i overhoved ikke kommenter. Så jeg tror altså ikke at der er nogle som læser den her fanfic.. At i bare har den på favorit, for at have den? Eller noget.. Så hvis i læser med, må i meget gerne kommenter!

Og PLEASE LIKE SÅ, DER 100 PÅ FAVORIT OG KUN 36 LIKES… DET KAN I GØRE BEDRE! DET TAGER JER UNDER 2 SEKUNDER AT LIKE! 

 

 - og her er kapitlets Harlyn billede! - De er så søde! 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...