Dear Darlin' | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2013
  • Opdateret: 4 dec. 2013
  • Status: Igang
Den dag i dag er mit navn Melodie Jackson, men det plejede at være Ashlyn Pierce. Jeg plejede at have et lykkeligt liv, jeg plejede at have Harry. Men alt ændret sig for tre år siden. Hvorfor? Fordi jeg døde, eller det var det alle troede. Alle troede at jeg døde i en brand ulykke, mine venner, min familie, og alle som jeg nogle sinde havde mødt, mistede jeg. Men i virkeligheden, var der ikke noget af det der skete. Ja, jeg har mistet mennesker jeg holdte af, men jeg var ikke død. Jeg var bare på det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt. Jeg så noget som jeg ikke skulle se, og nu er jeg tvunget til at leve et andet liv, som en anden person. Jeg troede jeg skulle leve sådan her resten af mit liv, men så dukkede han op i mit liv igen, og alt blev vendt op og ned.

200Likes
195Kommentarer
14992Visninger
AA

3. Starbucks

 

Ashlyn / ”Melodies” Point Of View

 

”MELODIE! HAR DU HØRT DET” en skrigende Sasha, kom løbede hen mod mig med et begejstret ansigt. Og jeg kunne ikke lade hver med at grine, ”Hvad så Sas?” spurgte jeg om, mens jeg foldede et par bukser sammen og stillede dem pænt på hylden.

Jeg var på arbejde, og jeg arbejdede i en tøjbutik der hed ’Top shop’ hvor jeg skulle ordne tøjet hvis det sad skævt, og hjælpe kunderne hvis de havde brug for hjælp.

”One Direction er her, i LA! Jeg kan ikke fatte det, kan du? Nå jo, du er ikke fan, men fuck! De skal være her i otte uger! Jeg kan officielt blive Mrs. Malik” selvom hun stod lige ved siden af mig, så skreg hun. Og jeg bed mig hårdt i læben. Nu kom tankerne fra før tilbage, og det skulle de bestemt ikke.

Jeg havde vidst at denne her dag ville komme, men jeg var ikke forberedt på den. Men på den anden side hvad var chancen for at jeg vil støde ind på dem? På ham? Den var jo ikke stor, så jeg skulle bare tage det med ro.

”Vil du ikke hjælpe mig med finde dem?” spurgte Sasha så om, og jeg løftede mine øjenbryn højt op i vejret. Hell no! Hun kunne tro om, hun ku så!

”Nej” sagde jeg, og foldede et til par bukser. Sasha kunne godt glemme alt om det, jeg vil ikke finde dem, jeg vil ikke møde dem, jeg måtte ikke finde ham, eller se ham. Og jeg gjorde kun som jeg gjorde for at beskytte mig selv, min fortid, og ham.

”Kom nu! Jeg hjalp dig med at finde Jason Derulo, du skylder mig ligesom en” sagde hun og spæret for mig, så jeg kunne stille bukserne på plads.

Ser i, Sasha var min bedste veninde og hun havde altid været god til at stalke kendte. Og siden jeg var stor fan af Jason Derulo, så hjalp hun mig med at finde ham.

Men jeg havde ikke forventet at jeg skulle hjælpe hende, for ærligtalt så havde hun ikke brug for min hjælp.

”Jeg har virkelig ikke lyst” sukkede jeg så, og skubbede blidt til hende så jeg kunne stille bukserne på plads. ”Men Mel, du er min bedste veninde og jeg har brug for dig” sagde hun så, og jeg bed mig hårdere end før i underlæben.

”kom nu”

Hvis jeg bed hårdere end jeg gjorde nu, så vil der komme et hul på min læbe.

”Please”

Stop nu Sasha!

”Med sukker på toppen”

HVIS HUN IKKE STOPPEDE NU, VILLE JEG BLIVE SYG!

”Kom nu Mel, så ville jeg elske dig for altid”

Godt hun ikke kunne læse mine tanker.

”Fint Sasha! Jeg ville tænke over det” jeg gav endeligt op, eller ikke helt. Jeg gav hende svaret måske, fordi hun ikke kunne tage et ’nej’ for et ’nej’ men så har hun bare at respekter et måske.

”Tak, tak, tak, tak! Jeg elsker dig Melodie!” hun overfaldet mig i et kæmpe kram, og hun kyssede endda også min næse. ”Det er kun et måske” sagde jeg mens jeg træk mig ud af krammet, ”Men det var så lidt” sukkede jeg, og smilede på samme tid.

”Stadig, jeg elsker dig” sagde hun og havde den største tandpasta smil om læberne. ”Elsker også dig, men smut så jeg er stadig på arbejde” hun nikkede, kyssede mig på kinden, og gik glad af sted.

”Undskyld mig?” en pige med langt lysebrunt hår, og på omtrent samme alder som mig, stod foran mig. ”Jaer?” sagde jeg en smule forvirret. Kendte jeg hende? ”Arbejder du her?” spurgte hun så, og jeg kunne lige så godt slå mig selv i hoved. Selvfølgelig snakkede hun til mig, jeg arbejdede jo her.

”Ja, ja det gør jeg” sagde jeg og smilede til hende og hun begyndte at bare på at grine. ”Fedt at du citerede Phineas og Ferb” sagde hun, og nu grinte vi sammen. ”Wow, du er den eneste anden som jeg har mødt der kunne regne det ud” sagde jeg, og hun sendte mig et stort smil. ”Virkelig? For jeg elsker den serie du ved ’Hey hvor er Perry’ ” sagde hun så, og så grinte vi sammen igen.

Den pige havde humor.

”By the way, jeg har faktisk en veninde som hedder Perrie” sagde hun og smilede stort, ”Virkelig? Det er faktisk et ret sejt navn” og det mente jeg, nu skulle mit barn helt klart hedde Perrie. Og fordelen ved det var at det kunne hedde det, udanset om det blev en pige eller en dreng.

”Ja, hun er også virkelig skøn” sagde pigen så, og jeg smilede. ”Når men skulle du have hjælp?” spurgte jeg så om, for jeg var jo på trods alt på arbejde. ”Yup, ved du hvor kjole sektionen ligger henne? Jeg har aldrig været i denne her topshop før, da det er første gang jeg er i LA” det gav faktisk meget mening, da hun havde britisk accent.

”Ja selvfølgelig gør jeg det, bare følg med mig” sagde jeg og begyndte på at gå hen til kjole sektionen. ”Her” sagde jeg, da vi var henne ved sektionen. ”Oh tak” sagde hun og begyndte på at kigge på en lilla stropløs kjole. 

Men.

Den sandfarven ved siden af var meget pænere, og den vil sikkert stå mega godt til hendes øjne.

”Du har ret” sagde hun og tog den sandfarvet kjole i stedet.

Ups, jeg tænkte højt.

Typisk.

”Ej undskyld det var ikke meningen at det skulle ud, fordi mit motto ifølge min chef er: Kunden har altid ret, så det må du undskylde” jeg smilede uskyldigt til pigen.

”Det skal du slet ikke tænke på, du havde jo ret” sagde hun og sendte mig et stort smil.

”Well, tak så” sagde jeg og kløede mig i nakken.

”Okay det her er måske lidt mærkeligt, men du er rigtig sød og jeg har ikke så mange venner så skal du noget efter du har fri?” spurgte hun om, og jeg klukkede sødt. ”Aw, du er da os sød. Men hvad med Perrie?” jokede jeg, og hun grinte. ”Men nej jeg skal ikke noget” sagde jeg, og hun smilede endnu større end før.

”Super, hvad siger du til starbucks? Og hvornår har du fri?” spurgte hun om. ”Det lyder godt, og om små tyve minutter” sagde jeg.

”Godt, så kan jeg lige nå at købe den her kjole”

”Og jeg er Eleanor” sagde hun, og jeg nikkede.

”Du ligner også en Eleanor, og jeg hedder As.. Øhm Melodie” rettede jeg mig selv, og rynkede på panden. Kæft, det var aldrig sket for mig før. Jeg må aldrig tvivle på mit nye navn, aldrig.

”Melodie, det er et pænt navn” sagde hun og jeg takkede hende.

Hende Eleanor var sød.

 

**

 

 

”Jeg skal have en Pumpkin Spice Latte og en BlueBerry Scone” jeg sagde min bestilling til kassedamen, selvom det var en mand som stod ved kassen. Han hed Brian. ”Navn tak” sagde han og jeg smilede. ”Melodie” sagde jeg, og han nikkede.

Eleanor havde allerede bestilt sit og nu havde hun fundet pladser til os. Så jeg ventet bare på vores bestillinger så mig og Eleanor kunne få en hyggelig snak.

Fordi Eleanor var en sveske.

Yup, du hørte rigtig.

En sveske.

 

Harrys Point Of View

 

Alt jeg havde lyst til var at sove, jetlag var næsten værre end tømmermænd. Men kunne jeg sove? Nej. For Louis skulle absolut have mig med til at hente Eleanor. For Eleanor kunne åbenbart ikke gå selv? Eller var det Louis som ikke kunne gå selv, siden jeg skulle slæbes med?

Jeg var i tvivl.

”Kom nu Harry smil nu, vi er i LA” Sagde Louis mens vi gik, og jeg sukkede. ”Måske har du ret, altså der er ikke nogle fans som jagter os. Måske burde jeg smile lidt mere” sagde jeg og bed mig i underlæben.

Det var rart at kunne gå uden at blive mobbed af fans.

”Selvfølgelig er der ikke fans efter os, Harry vi er i LA de kendtes by” sagde Louis og tog sin solbriller op i toppen af hans hoved. ”Lou, er det ikke Hollywood som er de kendtes by?” spurgte jeg om, og han himlede med øjnene.

”Same thing”

Helt klart Lou.

”Okay vi er her nu” sagde Louis, og både ham og jeg standsede op foran en starbucks butik. ”Så lad os gå ind” sagde jeg og åbnede døren.

Louis fik hurtigt øje på Eleanor, for der gik ikke lang tid før han var henne ved hende. Men hun var ikke alene, hun var sammen med en.

Sammen med en som lignede Ash.. Det var løgn, det kunne ikke være hende? Hun var jo, jeg mener hun var, og jeg… Så jeg syner?

Uden at sætte et spørgsmålstegn for, gik jeg over mod El og hende. ”Ashlyn” var det første der kom ud af min mund, men selvom det kom ud som en hvisken, var jeg stadig sikker på at hun kunne høre det.

”Undskyld hvad?” sagde hun, og kiggede på mig med et løftet øjenbryn.

”Undskyld, du ligner bare en jeg kendte. Hun er død nu” sagde jeg mens jeg kløede mig i nakken, det her var meget akavet.

”Oh, det er jeg ked af. Men jeg er Melodie Jackson” sagde hun og rakte hånden frem imod mig. Og jeg så lidt forvirrende på hende. Og før jeg gav hende hånden, gik det op for mig at Louis og Eleanor ikke var her mere.

Hvor var de gået hen?

”Hej” sagde jeg og tog min hånd tilbage. Selv hendes hånd føltes som Ashlyns.

Hvad var det jeg sagde?

”Nå men jeg må hellere gå, vi ses måske” sagde hun og før jeg vidste af det, så var hun ude af min synsvinkel.

Wow.

 

A/N

Så kom kapitel nummer to ud! Og selvom der ikke er særlig mange likes, kommentar og mange der har favoriseret den. Så elsker jeg stadig at skrive på den. Og jeg er taknemlig for jer der følger med i den!

Og jeg har fundet på et ship navn til Ashlyn og Harry, det er Hash! Ej haha, det er Harlyn. Så her kommer kapitlets Harlyn billede! Tadaaaa  


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...