Dear Darlin' | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2013
  • Opdateret: 4 dec. 2013
  • Status: Igang
Den dag i dag er mit navn Melodie Jackson, men det plejede at være Ashlyn Pierce. Jeg plejede at have et lykkeligt liv, jeg plejede at have Harry. Men alt ændret sig for tre år siden. Hvorfor? Fordi jeg døde, eller det var det alle troede. Alle troede at jeg døde i en brand ulykke, mine venner, min familie, og alle som jeg nogle sinde havde mødt, mistede jeg. Men i virkeligheden, var der ikke noget af det der skete. Ja, jeg har mistet mennesker jeg holdte af, men jeg var ikke død. Jeg var bare på det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt. Jeg så noget som jeg ikke skulle se, og nu er jeg tvunget til at leve et andet liv, som en anden person. Jeg troede jeg skulle leve sådan her resten af mit liv, men så dukkede han op i mit liv igen, og alt blev vendt op og ned.

200Likes
195Kommentarer
14666Visninger
AA

7. Scream

 

Ashlyn / ”Melodies” Point Of View

 

Jeg skiftede sang på min Ipod, og rettede på mine høretelefoner mens jeg var på vej over til Sasha. Jeg havde ikke set hende i to dage nu, og jeg vidste at hvis jeg ikke kom hen til Sasha, så ville hun komme til mig. 

Mens jeg gik, kunne jeg ikke lade hver med at tænke på den mystiske person, eller som han vil have at jeg skulle tiltale ham ’James Bond’ Vi havde skrevet i nogle dage nu, og hvis jeg ikke tog meget fejl, så kom vi godt ud af det med hinanden. Vores samtale gik aldrig i stå, og vi kunne næsten skrive om alt mellem himmel og jord. Udover jeg kunne ikke fortælle ham hvem jeg var virkelig var, og at han ikke ville sige sit navn. Men hvis fair skulle være fair, så kunne jeg heller ikke sige mit rigtige navn.

Jeg var netop lige nået frem til det rækkehus, hvor Sasha boede i. Og da jeg bankede på døren, troede jeg at det ville være Sasha som åbnede døren.

Men i stedet var det en 30 år ældre version af Sasha, hendes mor.

”Hej Mrs. Spencer” hilste jeg på hendes mor, og hun smilede stort til mig. ”Hej med dig Melodie” sagde hun glad, og trak mig ind i et stort knust. Jeg prøvede på at kramme med, men da hun krammede mig så hårdt at jeg knap nok kunne få vejret, så var det svært.

”Ej undskyld” fniste Mrs. Spencer, ”Men jeg har bare savnet dig så meget” sagde hun og jeg smilede sødt til hende. ”Det går” sagde jeg, og hun klukkede igen.

”Men er Sasha hjemme?” spurgte jeg om, selvom jeg kendte svaret.

Selvfølgelig var Sasha hjemme.

”Ja hun er oppe på sit værelse” sagde hun, og jeg nikkede kort inden jeg gik ind. Og det tog ikke lang tid før jeg var gået op af trapperne, og var henne foran hendes dør.

Og uden at banke på, åbnede jeg bare døren og gik ind.

”Hey ven” sagde jeg før jeg overhoved havde set hendes værelse, men da jeg havde set det åbnede jeg bare min mund og så rundt i rummet med store øjne.

Over det hele var der ting med Zayn, og kun Zayn.

Hele hendes væg var fyldt med plakater af Zayn, og hendes sengetøj var med Zayn, hendes loft var fyldt med Zayn, selv hendes gardiner var kun med Zayn på. Og jeg indrømmede gerne at jeg var bange, for det her var jo sindssygt.

”Hvad fanden har du lavede her inde?” spurgte jeg hende om, og hun smilede stort. ”Er det ikke flot” og jeg rynkede på panden. ”Eller noget” svarede jeg.

”Mel, det er fordi du ikke forstår det” sagde hun, og jeg rystede på hoved.

Yup.

Hun havde ret, jeg forstod det ikke.

”Når jeg møder Zayn, så vil jeg gerne have at når han ser mit værelse så tænker han at jeg er den rigtige Fru Malik, og så slår han op med Perrie og giver mig hendes forlovelses ring” sagde hun stolt, og kyssede en af hendes Zayn plakater på munden.

”Tror du seriøst, at det her vil virke?” jeg så mærkeligt på hende.

”Ja selvfølgelig gør jeg det, jeg skal møde ham meget snart” sagde hun, og jeg nikkede langsomt.

”Så det skal du?” - og det var tydeligt at det var et retorisk spørgsmål.

”Ja det skal vi! Jeg fandt deres hotel, og vi skal tage der ud i dag” sagde hun begejstret.

Nej.

Bare nej, jeg skulle ikke tage der ud. Så ville Eleanor sikkert tro at jeg var en eller anden syg fangirl, som stalkede dem, og så vil Harry sikkert også tro det samme.

”Du kan ikke sige nej Melodie, please, please, jeg gør hvad som helst” bad hun om, og jeg sukkede. Jeg ved at hun ikke ville stoppe indtil at jeg sagde ja, så jeg overgav mig modvilligt. Og sagde ja.

Damn it.

 

**

 

”Er du sikker på at det er det her hotel?” spurgte jeg Sasha om, selvom jeg udmærket godt vidste at det var det her hotel.

”Ja, jeg er helt sikker på at det er det her” sagde hun, og jeg sukkede. Pokkers os.

”Kom lad os vente bag ved hotellet, det er altid der de går ud” sagde hun, og jeg så forvirret på hende. ”Hvor ved du alt det fra?” spurgte jeg om, og hun begyndte på at grine.

Hun mindede mig alt for meget om hendes mor.

”Melodie please, jeg er Directioner” sagde hun, og jeg var stadig lige så forvirret som før. Hvordan kunne tro at jeg kunne tro at svaret til det hele var fordi hun var Directioner? Det gav overhoved ingen mening.

 

 

**

 

”Vi har siddet her i tre timer, Sasha de kommer ikke ud” stønnede jeg og tog min hånd op til mit hoved. Jeg havde siddet ned i for lang tid, og min røv gjorde seriøst ondt. Men jeg ville hellere sidde ned end at stå op.

”De skal nok komme” sagde hun, og jeg sukkede højt.

”Kan vi ikke bare gå?” spurgte jeg hende om, og nu var det hendes tur til at sukke.

”Måske kan vi godt…” hun stoppede med at snakke, og erstattet sit lidt triste blik, med et chokeret blik.

Hvad var det hun skulle sige?

Hvad var det vi måske godt kunne? Kom nu, sig det Sasha!

”Det er Eleanor” sagde hun og det lignede at hun var lige ved at græde.

Oh.

”Og hun kommer her over, omg!” sagde hun, og åndede ind og ud utallige gange.

Calm down girl, it’s just Eleanor.

Fuck!

“Melodie!” kaldte Eleanor da hun var tæt nok på. ”Kender Eleanor dit navn?” hviskede Sasha til mig, mens hun stadig så lige så chokeret ud som før. Jeg nikkede bare, og bed mig kort i læben. ”Hej” sagde jeg tilbage til Eleanor, og hun grinede af mig, så jeg rejste mig op og gik over til hende.

”Hvad laver du her ude?” spurgte El mig om, og jeg kiggede bag ud hvor Sasha sad helt chokeret og kiggede på os.

”Well, min veninde er fan af One Direction, så hun tvang mig med her ud” sagde jeg, og El begyndte på at grine igen.

Var det sjovt?

”Hvorfor har du ikke sagt til hende at du kender One Direction?”

Det spørgsmål havde jeg ikke lige forventet.

”Øhm, fordi jeg var bange for at du ville begynde at tro at jeg havde udnyttet dig” sagde jeg ærligt, og hun grinede igen.

Stoppede den pige nogensinde med at grine?

”Jeg skulle rigtig ud nu, men nu har jeg hellere lyst til at invitere dig og din veninde med op til en gang filmhygge, sammen med drengene?” sagde Eleanor. Og jeg nikkede, ”Det lyder hyggeligt” og efter de ord, kaldte jeg på Sasha, og lad os bare sige at hvis jeg ikke allerede havde fået tinnitus af hendes skrig nu. Så bare vent til at hun rent faktisk mødte One Direction, inklusiv Zayn.

 

A/N

Jeg havde ikke rigtig tid til at opdatere i weekenden, så undskyld at jeg først opdater nu. Og jeg opdater formentlig os i morgen. But no promise! 

Sorry, kapitlet er ikke rettet!!

HARLYYYYYYN


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...