Wrong

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2013
  • Opdateret: 2 jul. 2014
  • Status: Færdig
Maj Andersons far - Des Anderson, er flyttet sammen med sin kæreste, Maura Horan, som er mor til den verdenskendte boyband-stjerne, Niall Horan. Tanken om at hendes far har fundet sammen med en, hader Maj virkelig. Og så vil hun skide på Niall. Han kan bare rende hende, ligesom hans mor. Niall, ønsker heller ikke deres forældre skulle være kommet sammen, han ønsker bare at hans forældre kunne være sammen igen, så alt var som før. De har aldrig mødt hinanden, så det indtryk Niall har dannet sig af Maj er, en pige der hører efter hvad der bliver sagt og med lyserød lipgloss i tasken, men det er ikke virkeligheden. Maj er det stik modsatte.. Hvad sker når Maj og Niall endelig mødes, når Niall kommer hjem på ferie i en hel måned? Hvad sker der når to modsætninger mødes? Kan de udstå hinanden? Følelserne bliver sat på prøve. Og historien tager pludselig en uventet drejning.
*Det er min veninde der startede på den, og jeg har så valgt at skrive videre..*

45Likes
52Kommentarer
3791Visninger
AA

17. ”Niall… Jeg…” // Nialls synsvinkel

 

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, eller noget andet. Det eneste jeg kunne vente på var at Maj ville komme ud fra badeværelset, og fortælle mig om hun var gravid eller om testen havde taget fejl. Jeg kiggede lidt rundt. Jeg havde altid syntes at hendes rum var noget helt særligt. Jeg kunne ikke forklare det, men der var noget over det der bare gjorde det særligt. Det var som om man kunne mærke at det var Maj værelset tilhørte. Hvis du forstår hvad jeg mener. Jeg har aldrig været særlig godt til at forklare, men jeg håber stadig du forstår.

 

Jeg kiggede hurtigt på min mobil. Det var fem minutter siden Maj havde forladt værelset, og var gået ud for sig selv, hun burde da snart være tilbage. ”Maj, er du okay?” råbte jeg. Hun svarede ikke. Min mave begyndte at dreje sig lidt. Hvorfor svarede hun ikke? Hun havde ikke låst døren, jeg havde ikke hørt det så. ”Maj?” råbte jeg igen. Igen intet svar.

 

Jeg rejste mig op fra sengen, og gik ud på gangen, for derefter at gå ud på badeværelset. Døren var lukket, det var nok derfor hun ikke kunne høre mig. Jeg bankede forsigtigt på, ”Maj?” Jeg tog fat i håndtaget, og åbnede døren. Døren var ikke låst, og derfor gik jeg ind. Jeg kiggede mig hurtigt omkring, og så hun sad på kanten af badekaret. Hendes blik var tomt, og utydeligt. ”Maj?” Hun svarede stadig ikke, så jeg satte mig ved siden af hende. Hun sad med testen i hånden. Jeg kiggede hurtigt på den. Jeg vidste ikke noget om hvor mange streger der skulle være , hvis man var gravid eller ej, jeg havde aldrig test en test i funktion før. Okay, det lød underligt, men igen; jeg er ikke godt til at forklare mig.

 

”Maj? Svar mig? Er du okay?” Jeg lagede en hånd på hendes lår. Det kan et sæt fra hende, og hun kiggede på mig. ”Maj, hvad sker der? Er du okay?” Hun kiggede hurtigt ned på testen, det var som om hun ikke kunne sige det som hun ville sige. Hun var gravid, der var derfor hun ikke kunne sige noget. ”Niall…” At hun sagde mit navn, fik mig til at smile en smule. Hun holdte en pause, hvilket fik mig til at blive nervøs igen. ”Maj, hvad sker der?” spurgte jeg. Hun smilede. Hun gjorde mig på mange måder forvirret. Jeg kunne ikke tyde hende og jeg kunne også mærke at mit temperament snart var brugt op, og jeg havde lyst til at råbe af hende. Kunne hun ikke snart svare?! Jeg ville ligesom gerne vide om jeg skulle overveje om karrieren skulle ligges på hylden, eller hvad!

 

”Maj, er du ikke sød at sige hvad den test viser?!” spurgte jeg lidt hårde, og greb ud efter testen. Jeg kiggede lidt på den. ”Niall, jeg er ikke gravid..” svarede hun og smilede. Jeg kiggede på hende. Jeg kunne heller ikke lade være med at smile til hende. Jeg var lykkelig! Lød det ondt? Det var ikke fordi jeg ikke ville have børn, der var bare nogle faktorer der spillede ind.. 

 

- Jeg var 20 år, og var i gang med mit livs største karriere.

- Det var liiidt klamt at få et barn med sin ’lillesøster’, selvom jeg var ved at se hende som noget helt andet nu.

- Hvordan skulle hun forklare hendes forældre at hun var gravid, og hvordan skulle jeg fortælle det til mine?

 

Jeg kunne fortsætte listen, hvis hun var gravid, men det var hun ’heldigvis’ ikke. Jeg kunne ikke lade være med at smile. ”Ej, hvor godt!” smilede jeg, og krammede hende. Hun nikkede, ”ja.” Vi kiggede lidt på hinanden, inden vores læber rørte hinanden. Hendes bløde læber mod mine. Det var som om det gnistrede mellem os. Selvom jeg havde lidt svært ved at indrømme det, så var mine følelser vokset for hende, og lige meget hvor meget jeg håbede på at de ville falde til ro, og jeg igen kunne se hende som den irriterende tøs, der kom for sent, første gang vi skulle mødes, og hendes som knap nok ville kendes ved mig, så kunne jeg ikke.

 

Jeg tog hende i hånden. ”Skal vi ikke få ryddet op, og så tage en tur i byen i aften?” spurgte hun. Spørgsmålet kom som et chok for mig. Ville hun i byen med mig? Det var da noget nyt. ”Mener du det?” spurgte jeg undrende. Hun nikkede, ”ja.. jeg ved godt jeg er underlig, men bær lige over med det... bare lidt endnu..” smilede hun, inden hun forlod badeværelset. Mit undrende blik fulgte hende ud. Hvad mente hun med ’bare lidt endnu..’?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...