Wrong

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2013
  • Opdateret: 2 jul. 2014
  • Status: Færdig
Maj Andersons far - Des Anderson, er flyttet sammen med sin kæreste, Maura Horan, som er mor til den verdenskendte boyband-stjerne, Niall Horan. Tanken om at hendes far har fundet sammen med en, hader Maj virkelig. Og så vil hun skide på Niall. Han kan bare rende hende, ligesom hans mor. Niall, ønsker heller ikke deres forældre skulle være kommet sammen, han ønsker bare at hans forældre kunne være sammen igen, så alt var som før. De har aldrig mødt hinanden, så det indtryk Niall har dannet sig af Maj er, en pige der hører efter hvad der bliver sagt og med lyserød lipgloss i tasken, men det er ikke virkeligheden. Maj er det stik modsatte.. Hvad sker når Maj og Niall endelig mødes, når Niall kommer hjem på ferie i en hel måned? Hvad sker der når to modsætninger mødes? Kan de udstå hinanden? Følelserne bliver sat på prøve. Og historien tager pludselig en uventet drejning.
*Det er min veninde der startede på den, og jeg har så valgt at skrive videre..*

45Likes
52Kommentarer
3803Visninger
AA

4. Kedelige fyre er ikke Maj Andersons stil // Majs synsvinkel

Jeg vendte mig rundt, og mødte Nialls blik. Jeg åndede let ud. Han havde en ingen T-shirt på, kun boxers. Jeg sank en klump og prøvede ikke at lade mig distrahere af hans sixpack. Hans overkrop var virkelig... nej, hvad var det jeg tænkte?!

 

"Det rager ikke dig," svarede jeg. Han løftede det ene øjenbryn. "Ehm.. Jo, det tror jeg faktisk. Klokken er halv tolv?!" svarede han strengt og gik et skridt tættere på mig. "Og? Kan du ikke være ligeglad?" spurgte jeg med øjnene knebet sammen. "Nej, jeg kan sgu da ikke lade dig rende alene rundt derude, er du godt klar over-" jeg orkede ikke mere så jeg afbrød ham; "Jaja, far. Men nu er det sådan at jeg er 18, jeg kan godt selv passe på mig," smilede jeg falskt.

 

Da jeg trådte en skridt tilbage imod døren, trådte Niall et skridt tættere på. Han var kun en halv meter  eller mindre fra mig. "Det ved jeg nu ikke," sagde Niall og trådte yderlige et skridt tættere på, det fik mig til at træde tilbage og støde lige ind i døren. Jeg sank en klump. "Hold nu op. Kan du ikke bare lade mig være, og lade mig gøre som det passer mig?"

 

"Tror du selv på det?" sagde Niall, imens han trådte et skridt nærmere så vi stod få centimeter fra hinanden. Vi kiggede hinanden direkte i øjne. Jeg sank endnu en klump og vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. "Niall, lad nu bare være," vrissede jeg. Det var utroligt, han kunne blive ved! Han kendte mig jo ikke engang? Kunne han ikke bare blande sig uden om? Det ragede jo ikke ham en skid!

 

"Lad nu selv være, og gå op i seng i stedet for de der børnelege du har gang i," svarede han og trådte væk fra mig. "Jeg siger det bare, hvis det bliver opdaget, får du balde eller hvis nu ..." "DU SLADER IKKE!" råbte jeg, ligeglad med om de voksne vågnede. Han smilede bare falskt, inden han vendte sig om og gik ovenpå.

 

"Argh!" udbrød jeg i frustration for mig selv.

 

Jeg kom sådan i tvivl. Skulle jeg gøre det? Ville han saldere, eller var det bare noget han sagde? Ville det overhovedet blive opdaget, hvis jeg nu bare sørgede for at være hjemme lidt før 4?Jeg tog mig til hovedet. Måske skulle jeg bare lade være? Eller hvad? Nej, det skulle han fandme ikke bestemme!

 

Jeg kiggede mig tilbage, inden jeg åbnede døren og var smuttede ud.

 

Jeg mærkede røgen i mine lunger, det føltes så befriende, endelig at være tilbage og glemme alt omkring mig, men lige da jeg aller mest nød jointen blev jeg afbrudt af tiden. Den var ved at løbe fra mig, men jeg var endelig lidt ligeglad. Jeg vidste at hvis jeg forsatte, ville jeg være så træt at jeg ikke orkede skolen, men jeg vidste godt at jeg blev nød til at tage i skole lige meget hvad.

 

Jeg hadede skolen. Gud, befri mig for den! Det var den værste opfindelse, der nogen sinde var opfundet. Hvordan fanden kunne det være rigtigt at man skulle bruge ti år af sit liv på lektier og sure lærer? De vidste vel godt at jeg ikke var den skraptest til deres shit af gange og lange stile at være. Så hvorfor skulle jeg så blive ved når jeg alligevel ikke kunne? Det kunne jo være lige meget - fuldstændig ligegyldigt! 

 

Pludselig mærkede jeg en person skubbe mig op af væggen. En fyr med brunt hår, blå øjne og en hvid tank top stod foran mig. Jeg kendte ham ikke, men jeg ville skyde på det var en af Alison D's venner eller bekendte. Det virkede til han var ret fuld, for ham begyndte med det samme at tage mig på røven og presse sine læber mod mine. Jeg kunne ikke lade være med at grine indvendigt. Jeg kunne ligeså godt få noget sjovt ud af den her aften.

 

Jeg kyssede ivrigt med og pressede min krop mod hans, for at irritere ham lidt ekstra pressede jeg mit underliv imod hans. Han undslap et støn, og jeg vidste at det havde virket. Fyren kørte sin hånd omkring min ryg og efterfølgende ind under min bluse.

 

Han kyssede mig ivrigt ned af halsen, og aflagde også et par sugemærker, som jeg kun grinede af. Jeg bed ham blidt i øret, imens han stak sin hånd ind under min bh. Han stønnede blidt, inden jeg trak ham ind i et voldsomt kys.

 

Han var så nem ham her, der var ikke nogen spænding ... måske lidt? Jeg vidste godt det ikke blev til mere end det her. Endelig så gjorde jeg kun det her for sjovs skyld. Fyren var slet ikke min stil ... han var kedeligt, bogstaveligt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...