Wrong

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2013
  • Opdateret: 2 jul. 2014
  • Status: Færdig
Maj Andersons far - Des Anderson, er flyttet sammen med sin kæreste, Maura Horan, som er mor til den verdenskendte boyband-stjerne, Niall Horan. Tanken om at hendes far har fundet sammen med en, hader Maj virkelig. Og så vil hun skide på Niall. Han kan bare rende hende, ligesom hans mor. Niall, ønsker heller ikke deres forældre skulle være kommet sammen, han ønsker bare at hans forældre kunne være sammen igen, så alt var som før. De har aldrig mødt hinanden, så det indtryk Niall har dannet sig af Maj er, en pige der hører efter hvad der bliver sagt og med lyserød lipgloss i tasken, men det er ikke virkeligheden. Maj er det stik modsatte.. Hvad sker når Maj og Niall endelig mødes, når Niall kommer hjem på ferie i en hel måned? Hvad sker der når to modsætninger mødes? Kan de udstå hinanden? Følelserne bliver sat på prøve. Og historien tager pludselig en uventet drejning.
*Det er min veninde der startede på den, og jeg har så valgt at skrive videre..*

45Likes
52Kommentarer
4017Visninger
AA

14. Fortvivlede tanker // Majs synsvinkel

Mit blik stivnede. Det kunne ikke være rigtigt. Hurtigt var jeg inde på værelset igen. Jeg fumlede med brugsanvisningen.

 

Viser testen to streger, er den positiv.

 

Jeg kiggede op på væggen. Jeg havde lyst til at græde. Bare lade tårerne få frit løb, og først stoppe når jeg ikke havde mere væske i kroppen. Hvad skulle jeg gøre? Det måtte være en fejl. Hun måtte have løjet for mig, hende der i butikken. Jeg kunne ikke være gravid. Hun måtte have snydt mig, så hun bare kunne få de flere penge i kassen. Kælling!

 

Jeg sukkede. Jeg kunne ikke tænke klart. Selvfølgelig have hun jo ikke snydt mig. Jeg havde haft ubeskyttet sex, og det var endt galt. Okay, jeg kunne ligeså gode have fået en eller anden kønssygedom, og det ville jeg også på en måde hellere have nu end det her. Jeg kunne ikke være gravid, og især ikke med min halvbror!

En ting var sikkert; han skulle ikke vide noget om det. Jeg skulle have en abort, før nogen bare fik mistanken om at jeg havde et lille barn i maven. Hvor var det engeligt lidt klamt, når man tænkte over det. Et menneske inde i maven. Mmmh, appetitligt!

 

En banken afbrød mine tanker. ”Må jeg komme ind?” spurgte stemmen, og åbnede døren. Jeg kunne genkende stemmen. Det var Niall.. Hvorfor skulle han også komme lige nu, som en eller anden film. Jeg kiggede mig omkring, for at være sikker på at testen var væk. ”Ja…” svarede jeg, selvom det ikke var med min godt vilje. Han kom ind, og lukkede derefter døren.

 

”Hvad så smukke?” spurgte han, og satte sig ved siden af mig. Jeg trak på skulderne. Han kiggede bekymret på mig. Åh, nej! Nu skulle han ikke opdage det! ”Er der noget galt?” spurgte han. Jeg rystede hurtigt på hovedet, og smilede. ”Og det er du sikker på?” Jeg kunne ikke lade være med at komme med et lille fnis, ”ja, ellers skal jeg nok komme til dig – det har jeg jo lovet dig!” Han nikkede stille. ”Far og mo..” Jeg kiggede strengt på ham. Var der noget kan ikke skulle sige så var det ’far og mor’, hun ville aldrig blive min mor, og min far ville aldrig blive hans far. ”.. Ehm.. De voksne skal ud i aften, så vi er alene hjemme. Er der noget du kunne tænke dig, eller?” ”Jeg har en aftale.” Jeg skulle ikke være alene sammen med ham, og især ikke nu hvor jeg havde fundet ud af at jeg var gravid med hans barn. Han sukkede. ”Maj.. Kan du ikke aflyse den så?” ”Hvorfor fuck skulle jeg dog det?!” svarede jeg. ”Fordi vi kunne havde lidt alene tid sammen,” svarede han og forsøgte at smile. ”Drop det der.. Jeg er ikke i humør til det. Hvorfor kan vi ikke bare være sammen en anden dag, hvor jeg ikke skal noget?” svarede jeg. Han sukkede. Jeg vidste godt at jeg ikke gjorde noget let for ham, men at han var kommet ind i mit liv, var heller ikke en dans på røde roser. ”Du har jo forfanden aldrig tid!” svarede han. Hans stemme var ikke til at tage fejl af, han var irriteret..

 

Maura og min far, var taget af sted. Niall og jeg havde ikke snakket sammen siden han havde været oppe på mit værelse. Jeg havde faktisk fået lidt dårligt samvittighed. Hvis jeg skulle være ærlig overfor mig selv, så havde jeg jo også lyst til at være sammen med ham, men hvorfor var det så så svært at indrømme det overfor mig selv?

 

Jeg gik ned af trapperne. Jeg kunne høre at tv’et kørte inde i stuen. Niall sad i sofaen, og han havde hverken set eller hørt at jeg var kommet. Jeg gik hen til ham, og satte mig ved siden af ham. Mit hoved fandt hans skulder. Han blev overrasket, men lagde stadig sin arm om min ryg. ”Hvad ser du?” spurgte jeg og smilede til ham. ”Jeg ved det ikke rigtigt...” svarede han og kiggede på mig. Jeg kunne drukne mig i hans øjne, og hænge mig i hans hår.

”Skal vi så ikke se en film?” spurgte jeg. Han kiggede overrasket på mig, ”mener du det?” Jeg nikkede bestemt, ”Vi kan også hente noget slik og chips, hvis det er noget?” Han smilede, ”okay.” ”Okay?” ”Okay!” Vi rejste os op fra sofaen, og der gik ikke lang tid før vi sad i bilen.

 

Der var ikke mange mennesker, ude og handle ind, da klokken var ved at være 22:30. ”Skulle du ikke til fest?” spurgte han. ”Næh, det skulle jeg ikke, jeg skal være sammen med min ’bror’!” smilede jeg, og jeg kunne se på ham at han var glad for at jeg havde ændret mening.

Vi gik ned mod alt slikken. ”Hvad kunne du spise?” spurgte han. Jeg trak på skulderne, ”chokolade er altid godt,” smilede jeg. Han gav mig tydeligvis ret, da han tog en plade mørke chokolade ned fra hylden. ”Skal vi ikke også have en pose engelske vingummier?” smilede han. ”Hvorfor?” smilede jeg. ”Fordi jeg ved at du godt kan lide dem..” ”Hvor ved du... Hey! Du har fundet min slikskuffe!” ”Ja jeg har og det smagte godt!” svarede han, og smilede kækt til mig. ”Har du rodet mit værelse igennem?!” svarede jeg, og forsøgte at lyde sur, men jeg kunne ikke lade være med at smile. Han var nu sød..

 

Vi fik købt lidt slik og sodavand, inden vi igen sad i sofaen. Pludselig ringede Nialls mobil. ”Hvem er det?” spurgte jeg. ”Min mor..” smilede han svagt. Jeg nikkede, og tog et stykke slik i munden.

”Hej mor, hvad så?” ”Ikke så meget, vi ser lidt tv.” ”Ja. Det er rart!” Han kiggede på mig. ”Oh.. Det lyder da hyggeligt, hvordan kan det være at I pludselig skal det?” ”Ja.. mmh..” Han smilede til mig. ”Nå men så hyg jer, men husk beskyttelse!” grinede han, inden han sagde farvel, og lagde på.

Jeg fik det pludseligt underligt. Beskyttelse… det var det mig og ham skulle have husket. Jeg have lyst til at slå ham, for den fucked up kommentar! Men hvis han ikke skulle vide noget, måtte jeg hellere tage mig selv i nakken, og bare smile af det.

 

”Hvad så?” spurgte jeg forsigtigt. ”Vi skal være alene i 3 dage..” smilede han. Pludselig stoppede alt inde i mig. ”Hvorfor?!” udbrød jeg, det kom vidst som en overraskelse for os begge, hvordan jeg reagerede. ”Din far har bare inviteret min mor til London nogle dage..” svarede han stille. ”Føj..” sukkede jeg og tog endnu et stykke slik i munden, selvom det nok ikke gjorde så meget for kvalmen. ”Maj.. Hvad er det du har så meget imod at vores forældre dater og er glade for hinanden?” ”Skal jeg svare på det?” Han nikkede, ”helst.. jeg vil gerne forstå hvad der sker..” Kvalme igen. ”Hvis jeg skal fortælle dig det, så skal du på ingen måde, og jeg gentager på ingen måde, lyde som en psykolog, der tror de forstår det hele, og i sidste ende har de ingen ide om hvad de taler om, okay?!” Han nikkede, ”okay..”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...