Wrong

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2013
  • Opdateret: 2 jul. 2014
  • Status: Færdig
Maj Andersons far - Des Anderson, er flyttet sammen med sin kæreste, Maura Horan, som er mor til den verdenskendte boyband-stjerne, Niall Horan. Tanken om at hendes far har fundet sammen med en, hader Maj virkelig. Og så vil hun skide på Niall. Han kan bare rende hende, ligesom hans mor. Niall, ønsker heller ikke deres forældre skulle være kommet sammen, han ønsker bare at hans forældre kunne være sammen igen, så alt var som før. De har aldrig mødt hinanden, så det indtryk Niall har dannet sig af Maj er, en pige der hører efter hvad der bliver sagt og med lyserød lipgloss i tasken, men det er ikke virkeligheden. Maj er det stik modsatte.. Hvad sker når Maj og Niall endelig mødes, når Niall kommer hjem på ferie i en hel måned? Hvad sker der når to modsætninger mødes? Kan de udstå hinanden? Følelserne bliver sat på prøve. Og historien tager pludselig en uventet drejning.
*Det er min veninde der startede på den, og jeg har så valgt at skrive videre..*

45Likes
52Kommentarer
3793Visninger
AA

20. Et stort kaos.. // Nialls synsvinkel

Jeg kiggede på Maj igen. Hun kunne også høre dem. Det var taget til efter de var kommet hjem, og det var ikke til at høre på. Der var ikke nogen der snakkede sammen når der var aftensmad, og hvis der bare blev snakket lidt, var det ikke en samtale mellem min mor og Des, men en samtale mellem Maj eller mig og en af dem. De kiggede ikke særlig meget på hinanden, og jeg kunne mærke på Maj at det gik hende mere på en som så. Det berørte også mig utroligt meget, men jeg kunne nok holde tanken ud, fordi det lignede en kopi af da min mor og min far gik fra hinanden. Der var også skænderier i hele huset og forældre der var ked af det. Maj havde fortalt mig at da hendes forældre gik fra hinanden var det stille og roligt. De havde bare konstateret at de ikke elskede hinanden sådan som man skulle mere, og at de ville slutte det der, og så leve lykkeligt som venner, og som nogle gode forældre over for deres barn.

 

”Jeg har lyst til at gå ned og sige til dem, at de skal holde deres kæft, og så tage sig sammen,” jeg holdte en pause, ”det kan ikke være rigtigt at de næsten ikke kan se på hinanden!” Jeg kunne se på Maj, at hun ville sige et eller andet, hun vidste bare ikke hvad det var hun ville sige. ”Maj, vi har hinanden, okay?” Hun nikkede. Hun vidste at jeg ville være der for hende, og jeg vidste hun ville være der for mig. Vi elskede hinanden!

 

Klokken var ved at blive mange. Stemningen omkring aftensmaden var det sammen, der var ikke noget nyt… Jeg skulle ud sammen med nogle venner i aften, selvom jeg allermest havde lyst til at blive hos Maj. Jeg havde spurgt hende flere gange om det var okay jeg tog af sted, og hun blev hele tiden ved med at sige at det var helt okay, og det endte da også med at det var hende der måtte smide mig ud af døren.

 

Majs synsvinkel:

Jeg havde lyst til at ødelægge et eller andet, men jeg havde lovet Niall at jeg bare skulle ringe til ham, hvis det hele var ved at flyde over. Men jeg kunne mærke på ham at han var ked af det, og at han havde brug for at komme ud sammen med hans venner.

 

Jeg var ikke kun ked af det inden i, jeg var også sur, skuffet og frustreret. Niall skulle snart tilbage on the road, og de var der ikke engang for ham. Snakkede med ham, viste at de savnede ham. Maura skulle hyggede med ham, bruge tiden sammen med ham, ikke skændes med min far. Min far skulle lære Niall at kende, vide hvem Mauras søn var. De skulle ikke skændes, om alt og ingenting. De skulle være her for Niall! Lige nu syntes jeg at jeg blev ved at gentage mig selv, men helt ærligt… Det kunne ikke være rigtigt!

 

Da jeg havde hørt på det længe nok, valgte jeg at tage noget musik i ørerne. Jeg skulle væk fra deres lort. Jeg havde brug for at komme væk. Mens jeg lå og hørte musikken, sad jeg og så på billeder. Men ikke hvilke som helst billeder. Det var billeder at mig og Niall, og af Niall. Han var så dejlig at se på. Jeg kunne ikke lade være med at tænke tilbage på den tid han havde været heri huset. Jeg husker stadig da jeg kom for sent hjem, og ikke ville snakke med ham. Jeg var ligeglad med ham og han skulle bare lige så hurtigt ud som han var kommet ind. Da vi skulle handle ind sammen. Og da jeg trak bukserne ned på ham, foran nogle fans, eller hvad fanden de var. Det var ikke det mest modende jeg havde gjort, men.. Ja… sket er sket .. ups.

 

Pludselig dukkede der en besked fra Niall op.

#Hvad så smukke?<3#

#Ikke så meget, hører lidt musik.. hvad med dig?<3#

#Heller ikke så meget. Vi sidder lige og får en øl.. Er du okay, skat?<3#

#Jeg har det helt fint, tak.. Jeg elsker dig<3#

Jeg havde det ikke en skid fint, alt kørte rundt i hovedet på mig, og jeg kunne ikke samle dem, på nogen måde. Jeg kunne høre at de nu havde rykket skænderiet ud foran min dør.  

 

Jeg tog mine høretelefoner ud, og satte mig op i sengen. Pludselig havde min hånd taget fat i dørhåndtaget, og døren brev revet op i raseri. De kiggede begge forskrækket på mig. ”Maj, gå ind på dit værelse igen!” sagde min far. Jeg rystede på hovedet. ”Nej! I kan gå ind på jeres værelse!” råbte jeg. Maura så uforstående på mig. ”Helt ærligt! Kan I virkelig ikke se det?!” Jeg holdte en pause, i håb om at en af dem ville sige noget. ”For en måned siden var I så smask forelsket i hinanden, at det var til at brække sig over! Nu skændes I, og det er kræft dæme, og så til at brække sig over!” ”Hør her Maj..” sukkede min far. ”Nej, nu skal I høre her! Niall rejser på lørdag! Der er tre dage tilbage! Hvor meget tid har I brugt på ham?! Maura du er hans mor, du burde være der for ham, og snakke med ham, høre hvad der sker i hans liv, tage på familieture med ham! Og far, du burde lære ham at kende! Han er trosalt din ’søn’, lidt endnu!” råbte jeg, og hentydet allermest til at de nok burde overveje at gå hver til sit.

 

Mauras blik var faldet ned i gulvet, men jeg var ligeglad. De skulle ikke opføre sig sådan her! ”I er begge to, to fra skilte mennesker, I burde vide hvordan man skal reager, når man skændes som I gøre lige nu! Det er ikke rart for nogen mennesker! INGEN! Heller ikke for jer! Maura, tror mig når jeg siger at Niall at han kan huske da du skændes sådan her med hans far! Han ville have det skulle stoppe, og det samme vil han have nu! Og far, dig og mor gik fra hinanden uden at skulle skændes og om det ene eller det andet! I kunne snakke sammen! Det der lort I har gang i nu, og er største omgang lort jeg nogensinde har set!”

 

Min far kiggede overrasket på mig. ”Du har ændret dig Maj.. Du forsvare pludselig Niall?” ”Og? Hvis I nu ikke havde så travlt med jer selv, så kunne det måske være at I opdagede at mig og Niall faktisk snakker meget sammen! Bliv voksne for fanden! Gå fra hinanden, eller tag jer sammen! Niall savner dig Maura, og jeg savner dig far! Men det ligger I jo ikke en skid mærke til!” ”Maj… hvor er Niall?” Jeg kunne ikke tro mine egne ører, hun vidste ikke hvor hendes egen søn var! ”Ja, det burde du vide hvis du interesserede dig for ham! Niall sagde det kun 3 gange til aftensmaden! Men nu vil jeg i seng, og hvis I skal skændes mere, så gå ned i kælderen!” Jeg gik ind på mit værelse igen, gav min dør et smæk, så det klappede hårdt i. Tænk at de ikke kunne magte deres liv! Hvor var det dog sørgeligt!

 

Nialls synsvinkel:

Klokken var næsten 7 næste morgen da jeg kom hjem. Der var helt stille i huset, hvilket for en gangs skyld var rart. Jeg havde været nervøs for om jeg kom hjem til endnu et skænderi.

 

Jeg listede stille op af trapperne, da jeg gik forbi Majs dør. Hun havde ikke svaret på min sidste besked, så jeg ville lige se til hende. Og så savnede jeg hende også. Jeg åbnede forsigtigt døren. Et kedeligt syn mødte mig. Maj lå med musik i ørerne, og der var makeup ned af hendes kinder. Hun sov, men hun havde grædt. Hun havde grædt sig selv i søvn.. Hvorfor havde hun ikke skrevet?

 

Jeg tog en hurtigt beslutning om at blive inde hos hende. Derfor lukkede jeg døren, og smed mine ting på gulvet. Jeg satte mig på sengekanten. Jeg begyndte at nusse hendes kind, inden jeg lod mine læber strejfe hendes kind. Hun gav sig et lille ryk, og hun tog sig til kinden. ”Skat..?” spurgte jeg stille. Hendes smukke øjne kom til syne, og et smil kom frem på mine læber. ”Niall?” gispede hun. Jeg smilede, ”er du okay?” Hun kiggede sig forvirret omkring, og pludselig brød hun sammen. Jeg lagde mig halvt ind over hende, for at holde hende tæt. ”Maj hvad sker der?” spurgte jeg, og kyssede hende i håret.

 

Der gik lidt tid, hvor hun bare fik lov til at græde ud, inden hun satte sig op i sengen. ”Jeg har råbt af dem…” sagde hun. På en eller anden måde kom det ikke som nogen overraskelse for mig, og dog. ”Hvad sagde du?” spurgte jeg. ”At de skulle tag sig sammen, og finde ud af hvad der er galt, og så mindede jeg dem om at du tager af sted igen på lørdag..” ”Oh… hvad sagde de?” spurgte jeg, og kunne mærke at jeg var ved at blive lidt rørt. ”De sagde ikke så meget, jeg ville ikke høre på dem.. Så gik jeg herind og græd..” sagde hun, og fugtede hendes læber med tungen. ”Er du okay?” Hun trak på skulderne. ”Hvad tænker du på?” spurgte jeg. ”At du tager væk herfra på lørdag...” svarede hun og med et stod tårerne ned af kinderne på hende igen. Jeg tog hende indtil til mig. ”Maj, jeg forlader dig jo ikke. Vi skal jo stadig have kontakt til hinanden. Og vi skal mødes, og du skal med på touren i det omfang du kan!” svarede jeg hende. Jeg kunne mærke at det allerede beroligede hende en del. ”Men..” Hun holdte en lille pause inden hun forsatte, ”jeg kan ikke leve i det her skænderi..” Det var som om mit hjerte stoppede med at banke. Selvfølge kunne hun ikke det! ”Maj.. hør her. Vi finder ud af noget. Selvfølgelig gør vi det!” Det fik hende til at smile lidt, kun lidt. ”Skat..” sukkede jeg. Jeg kunne ikke lide at se hende ked af det, og især ikke over ting jeg ikke kunne gøre noget ved. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...