Wrong

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2013
  • Opdateret: 2 jul. 2014
  • Status: Færdig
Maj Andersons far - Des Anderson, er flyttet sammen med sin kæreste, Maura Horan, som er mor til den verdenskendte boyband-stjerne, Niall Horan. Tanken om at hendes far har fundet sammen med en, hader Maj virkelig. Og så vil hun skide på Niall. Han kan bare rende hende, ligesom hans mor. Niall, ønsker heller ikke deres forældre skulle være kommet sammen, han ønsker bare at hans forældre kunne være sammen igen, så alt var som før. De har aldrig mødt hinanden, så det indtryk Niall har dannet sig af Maj er, en pige der hører efter hvad der bliver sagt og med lyserød lipgloss i tasken, men det er ikke virkeligheden. Maj er det stik modsatte.. Hvad sker når Maj og Niall endelig mødes, når Niall kommer hjem på ferie i en hel måned? Hvad sker der når to modsætninger mødes? Kan de udstå hinanden? Følelserne bliver sat på prøve. Og historien tager pludselig en uventet drejning.
*Det er min veninde der startede på den, og jeg har så valgt at skrive videre..*

45Likes
52Kommentarer
3794Visninger
AA

1. "Du skal være hjemme kl16, Niall kommer." // Majs synsvinkel

Jeg vågnede op til lyden af mit vækkeur. Jeg stønnede, slukkede for uret og vendte mig rundt på den anden side. Jeg gad virkelig ikke i skole. Det skete da tit at jeg pjækkede, hvis jeg altså kunne slippe af sted med det.

 

"Maj! Op med dig! Der skulle nødig ske den sammen fejl som sidst," lød det nede fra køkkenet. Jeg sukkede bare og åbner øjnene lidt. Hvorfor skulle de altid bestemme? Hvorfor kunne jeg ikke bare gøre som det passede mig? Det spørgsmål havde jeg stillet mig selv tusinde af gange, og hver gang kom det samme svar frem; fordi de er dine forældre ... Eller min far var da, Maura var kun min papmor. Men for mig var hun ikke en skid. Hun kunne bogstaveligt rende mig ... ligesom hendes sønner - Niall og Greg.

 

Efter mere end et kvarter, hvor jeg næsten lige var faldet i søvn igen, kom en person pludselig brasende ind af døren. "Kom så op med dig, ellers kommer du for sent!" udbrød min far - Des. "Jeg sover," stønnede jeg og trak dynen længere op til halsen. "Du skal i skole, ingen brok." Og med det var han ude af døren.

 

Langsomt rejste jeg mig op og gik hen til min stol, hvorpå en lang trøje der gik mig til lårene lå. Jeg tog den på og kørte en hånd igennem mit lange hår. Jeg kiggede mig selv i spejlet og kom et frygteligt syn i møde. Min makeup fra gårsdagen fest sad der stadig. Jeg sukkede endnu engang før jeg tog mig til hovedet. Pludselig begyndte det at dunke og jeg vidste med samme at det er starten på den sædvanlige hovedpine. Den plejede at komme hver morgen.

 

"Maj, husk nu at det er i dag Niall kommer, så du skal være hjemme kl. 16," sagde Maura og puttede nogle gafler i opvaskemaskinen. Jeg tog en bid af mit æble inden jeg løftede øjnebrynet. "Jeg har en anden aftale," svarede jeg ligegyldigt. Jeg løj - jeg skulle ikke nyde noget af hendes søn. Jeg gad ikke... "Så må du aflyse den aftale."

 

Min far indtog rummet, med et blidt smil på læben, som selvfølgelige var sigtet mod Maura. "Nej, det kan jeg sgu da ikke bare sådan aflyse. Det var faktisk virkelig vigtigt!" udbrød jeg midt i deres flirteri, som var lige til at brække sig over. "Mere vigtigt end at møde din bror?" Maura løftede det ene øjenbryn. "Ja, det er det faktisk. Og han er ikke min bror.. Faktisk kan han bare ren-" Min far slog hårdt i bordet; "MAJ ANDERSON!" udbrød han. Jeg spærrede hurtigt øjnene op. Endelig blev jeg ikke chokket, mere overrasket. Kunne han virkelig råbe så højt?

"Skal du ikke i skole?" Jeg rullede med øjnene og smed æblet i skraldespanden, inde jeg gik ud i gangen og tog min taske.

 

De skulle ikke regne med at jeg gad at komme hjem klokken 16, bare på grund af Niall.

"Husk at lave side 54 til i morgen," råbte Mr. Fitz udover klassen. Hurtigt iagttog jeg Mr. Fitz bevægelser da han skrev noget ned på hans papirer. Han var endelig ret lækker, af en lærer at være. Han var vel omkring de 24? Han var nemlig ret ung af udseende og jeg håbede da også af alder. Hvis han var omkring de der 29,30 stykker ville det vel være lidt klamt at jeg synes han var lækker? Eller ville det? Whatever - han var lækker.

 

Jeg trak stolen ud og tog mine bøger ned i min tasken. Klokken var lidt over tre, hvilket ville sige at jeg endelig havde fået fri. Tanken slog mig med det samme at om en time ville Niall træde ind af døren til mit hus. Mit, ikke hans. Det kunne godt være han skulle komme på besøg, men jeg var ligeglad. Han boede jo ikke her, han var på besøg - på ferie.

 

"Hey Maj. Skal du noget i dag?" Bella Rosa, eller som jeg kaldte hende for, Bell, stod overfor mig, sammen med Lisa Hastings og stirrede direkte ind i mine brune øjne. Jeg rystede blidt på hovedet. Et smil bredte sig på Bells læber og jeg skyndte mig at gengælde det blidt. Bell og Lisa var nogle af mine bedste veninder.

Klokken var 25 minutter over 16 da jeg dunkede ind af døren med Bell og Lisa i hælene. Vi var alle tre i grineflip over Lisas lamme joke. Den var endelig ikke speciel sjov, men vi kunne ikke lade være med at grine over det.

 

Dog stoppede det med det samme da vi alle tre indtog stuen. Min far, Maura og en blondt håret fyr, jeg aldrig havde set før - men jeg gættede på at det var Niall - sad henne i sofaen. Des rejste sig op og gik hen mod os.

 

"Hvor har du været? Vi aftale du skulle komme hjem klokken 16? Den er halv fem nu!" spurgte han. Hans blik var strengt, men mit blik faldt over mod Nialls, der havde en masse rynker optegnet i panden. Var han virkelig så rynket? Tsh. Good luck girls, rynke-far er ankommet. Hvad fanden kunne de se i ham? Han var da ikke speciel køn ... eller måske lidt. Kun lidt. Men shh, det har jeg aldrig tænkt eller sagt, eller whatever, hvad jeg nu lige har gjort!

 

"Skal I ikke hjem?" spurgte han og viftede med hånden mod Lisa og Bell. "Nej, de bliver her!" sagde jeg bestemt og tog ved Bells jakke ærme. "Jeg tror bare det er bedst hvis vi går ...," svarede Lisa. Jeg bed i min læbe. Bell hviskede et forsigtig 'ses'.  Inden jeg kunne nå at sige noget var de forsvundet ud af døren og døren var smækket i.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...