Wrong

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2013
  • Opdateret: 2 jul. 2014
  • Status: Færdig
Maj Andersons far - Des Anderson, er flyttet sammen med sin kæreste, Maura Horan, som er mor til den verdenskendte boyband-stjerne, Niall Horan. Tanken om at hendes far har fundet sammen med en, hader Maj virkelig. Og så vil hun skide på Niall. Han kan bare rende hende, ligesom hans mor. Niall, ønsker heller ikke deres forældre skulle være kommet sammen, han ønsker bare at hans forældre kunne være sammen igen, så alt var som før. De har aldrig mødt hinanden, så det indtryk Niall har dannet sig af Maj er, en pige der hører efter hvad der bliver sagt og med lyserød lipgloss i tasken, men det er ikke virkeligheden. Maj er det stik modsatte.. Hvad sker når Maj og Niall endelig mødes, når Niall kommer hjem på ferie i en hel måned? Hvad sker der når to modsætninger mødes? Kan de udstå hinanden? Følelserne bliver sat på prøve. Og historien tager pludselig en uventet drejning.
*Det er min veninde der startede på den, og jeg har så valgt at skrive videre..*

45Likes
52Kommentarer
3824Visninger
AA

2. Dårligt indtryk // Nialls synsvinkel

"Tak for i dag drenge, vi ses igen om en måned, eller måske lidt før," sagde Paul og smilte til os alle fem. Jeg kunne ikke lade være med at smile, selvom jeg var trist over at vi ikke skulle se hinanden i så lang tid. Men på en måde var det også dejligt at komme lidt væk fra det hele og bruger tid med min familie, for det var sjældent det skete. Faktisk alt for sjældent. Det gjorde mig ked af det, fordi jeg savnede det og dem virkelig -især min bror, Greg. Det brude ske noget oftere at jeg besøgte dem, men i det mindste; jeg skulle være sammen med min mor, min "papfar" og "papsøster", som jeg aldrig havde mødt før. Jeg glæde mig til at møde dem, men alligevel ville jeg ønske at de ikke var der. Jeg ville allerhelst have at mine forældre fandt sammen igen, at alt var som før... men sådan skulle det ikke være.

 

"GRUPPEKRAM!" udbrød Louis pludselig, og jeg mærkede flere hænder rundt om mig. Jeg skyndte mig at kramme med, imens jeg var flad af grin, ligesom Harry.

 

Jeg tog min taske på ryggen. I et kort øjeblik følte jeg mig helt trist. Det var vel lidt sørgeligt at skulle forlade de fire drenge - man plejede at være sammen med - i en hel måned? Det vil jo ikke være meget vi kom til at se hinanden i den her måned. Harry skulle til LA, Liam skulle besøge sin familie og til Frankrig med Danielle, Louis skulle på ferie med Eleanor og derefter hjem til Doncaster og Zayn skulle på ferie med Perrie, på tour med Little Mix til USA, men dog tog han også til Bradford for at besøge sin familie. Og så var der mig, der skulle tilbringe min tid i Mullingar med min familie og venner.

 

"Vi ses!" råbte jeg til Liam, inden jeg gik ud af den store hovedindgang. Jeg hørte lige hans svar inden den store dør smækkede i. Nu var det bare mod min lejlighed for at pakke de sidste ting, inden flyet til Mullingar ville lette fra London City Airport.

 

Da jeg sad i lufthaven ringede min mobil pludselig. Jeg kiggede på skærmen, og et smil bredte sig på mine læber. Det var min mor der ringede. Hurtigt trykkede jeg på den grønne knap. "Hallo?" "Niall? Hej min skat. Er du kommet ombord på flyet?" Min mors velkendte søde stemme lød i den anden ende.  "Nej, ikke endnu. Men flyet letter snart," svarede jeg og smilede for mig selv. "Okay. Ringer du når du er kommet frem?" spurgte hun. Jeg rullede med øjnene. Typisk.

 

"Jaja mor, det skal jeg nok." "Godt, vi ses Niall." Jeg trykkede på den røde knap og puttede mobilen i lommen.

 

Hurtigt fik jeg øje på det store ur i lufthavnen. Klokken var ved at være tid til afgang. Jeg rejste mig fra sædet og bevægede mig hen mod gaten.

 

Lige nu kunne det kun gå for langsomt. Jeg ville gerne mærke min mors varme arme omkring mig, det savnede jeg virkelig. Men tanken om at de også var der, gik det perfekte moment ligesom lidt ud. Men jeg må bare tage det som det kom. Så slemme kunne de vel heller ikke være? Jeg håbede da at jeg komme noget godt ud med hende Maj, eller hvad hun nu hed? Selvom min mor havde sagt hun godt kunne være lidt streng.

 

Taxaen holdt ind til siden, og jeg kiggede op på det hvidlige hus, med de brune vinduer og det grønne græs. Det hus jeg havde opvokset i. Det hus jeg elskede højere end andre huse. Det hus der betød mest for mig. Jeg kunne ikke lade være med at smile stort. Endelig var jeg her.

 

Jeg gav chaufføren pengene og steg ud af bilen, med min kuffert. Jeg snak en klump, inden jeg bevægede mig op mod huset. Jeg bankede på to gange i træk og inden jeg kunne nå at se mig om, stod min mor der, med det største smil placeret på hende læber.

 

Jeg kunne ikke lade være med at smile stort, inden jeg trak hende ind i et kram. Det var det perfekte moment. "Hvor har jeg savnet dig," sagde hun, inden hun trak sig lidt ud så vi kiggede på hinanden. Jeg smilede; "Du aner heller ikke hvor meget jeg har savnet dig."

 

Jeg tog min kuffert og gik indenfor. Huset lignede sig selv, med de hvide vægge og familiebilledet af Greg, min mor, far og jeg. Det minde mig om dengang ... dengang vi alle fire var en familie. Suk, det var tider. Bare hvis alting var ligesom dengang, så stod jeg ikke her og skulle møde min nye familie for første gang.

"Klokken er over 16, hvor bliver hun af?" sagde Des frustreret. Vi sad og ventede på Maj skulle komme hjem. Allerede nu havde jeg fået et dårligt indtryk af hende, eller det ved jeg ikke om man kunne sige, men at hun ikke mødte op til tiden, det gav altså et lidt dårligt indtryk ... som om hun ikke gad. Måske gad hun faktisk ikke? Jeg kendte hende jo ikke. Selvom jeg hadede at jeg har fået en pap-søster-halløj så vil jeg faktisk gerne møde hende og lære hende at kende. Selvom mor sagde at hun ikke altid opfører sig så pænt, så skulle det ikke afholde mig fra at jeg ikke ville bare gøre en smule for at vise interesse for hende.

 

Pludselig smækkede døren op og ind kom tre grinende piger. De stoppede dog alle tre hurtigt da de så Des, min mor og jeg sidde henne i sofaen. Jeg løftede et øjenbryn og ville med det samme indskyde at hende pigen der stod forreste med det lange gyldnede hår og de brune øjne var Maj. Hun var faktisk ret smuk, og en træng til at smile til hende steg op i mig, som en vane, men jeg lod være, det her var ikke det rette tidspunkt at gøre det på.

 

Des rejste sig med det samme og udbrød: "Hvor har du været? Vi aftale du skulle komme hjem klokken 16? Den er halv fem nu!" Jeg kiggede på de to piger bagved, det måtte være hendes veninder? Eller tog jeg fejl af det?

 

Da jeg kiggede over på Maj, var hendes blik på mig. Det var helt tydeligt at hun studerede mig. Jeg rynkede med panden. Havde hun virkelig ikke set mig for på et billede eller i en video?

 

"Skal I ikke hjem?" spurgte Des og viftede med hånden mod pigerne bagved Maj. "Nej, de bliver her!" råbte hun og tog ved den ene piges ærme. "Jeg tror bare det er bedst hvis vi går ..." sagde den ene pige og som lynet falder til jorden var begge piger forsvundet ud af døren.

 

"Maj, kom lige med her engang," sagde Des strengt inden han trak Maj med ind i køkkenet med døren lukket. Jeg kunne høre deres stemmer, men ikke hvad de sagde. Pludselig kunne jeg høre dem råbe. Jeg kiggede hen mod min mor, der bare sukkede imens hun stak mig et blidt smil.

 

Døren blev smækket op og Maj farede ud af døren og ovenpå. Des kom langsomt imod os; "Maj ... hun ehm ... hun har bare lige brug for lidt tid alene." Jeg nikkede og sukkede på samme tid. Hun var slet ikke som jeg troede. Langt fra…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...