Last Christmas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2013
  • Opdateret: 29 nov. 2014
  • Status: Færdig
Den 23. december 2012 syntes at blive verdens lykkeligste dag for Brooke Davis. Hun havde på denne dato været samme med sin kæreste, den famøse Liam i et helt år, og deres kærlighed skulle fejres ved at tilbringe julen sammen. Dette så dog imidlertid ikke ud til at ske, da Liam forlod Brooke tilbage med intet andet end et brev, og derefter aldrig vendte tilbage igen.
Et helt år senere modtager hun en invitation til et storslået bryllup imellem ingen ringere end fyren der knuste hendes hjerte og en af hendes tidligere folkeskoleveninder. Brooke vælger at tage til Wolverhampton for at deltage i brylluppet, men hvad sker der, når hun atter står ansigt til ansigt med fyren, som hun engang elskede af hele sit hjerte? Vil hun være i stand til at gennemføre hele december måned klods op og ned af det forelskede par, og vil der opstå kemi imellem hende og en af gommens bedste venner? Læs med i Last Christmas, og følg Brookes meget følelsesladede december måned!

200Likes
356Kommentarer
18672Visninger
AA

6. 4 december

 

Jeg var ikke klar over, hvordan det var gået til. Jeg var ikke klar over, hvad jeg havde rodet mig ud i, før jeg havde bestilt flybilletten, og var i gang med at pakke min kuffert. Hvordan det hele var nået så vidt, var jeg slet ikke klar over. Mine tanker var ustyrlige, men efter min snak med Jamie i går, var jeg blevet enig med mig selv om, at jeg ville fortryde det, hvis jeg blev væk. Derfor havde jeg lavet en aftale med Penn, om at han ville køre mig til lufthavnen, og give mig nogle opmuntrende ord med på vejen.

Selvom det pinte mig ned til den mindste knogle i min krop, havde jeg valgt ikke at vente med at tage af sted til efter Jamie fik fri. Det ville blive fuldkommet sørgeligt, og jeg ville med garanti fortryde mig valg, hvis han gav mig en lige så kærlig omfavnelse, som han havde gjort, da jeg hentede ham i børnehaven. Smerten var for stor, og mit hjerte kunne i forvejen næsten ikke bære mere.

”Brooke, er du hjemme?” lyden af hoveddøren der smækkede i stuen, fik mig til at stoppe med pakningen og begive mig i retningen af lyden. Der var godt en time til, at vi skulle køre, så jeg var stadig i ufattelig god tid.

”Hey Penn, du kommer tidligt,” jeg gik imod ham med åbne arme, for at blive trukket ind i et meget tiltrængt kram. Når Penn omfavnede mig, gav det mig en anden følelse indeni, end det gjorde når Jamie gjorde det. Jeg blev ikke så følelsesmæssigt påvirket, når Penn holdt om mig, men jeg følte mig i stedet endnu mere tryg. Han var tryg.

”Jeg tænkte, at du sikkert kunne trænge til nogle muffins og moralsk support,” han trak sig ud af omfavnelsen, og rakte mig i stedet den bagerpose, som han havde i hånden. Kendte jeg ham ret, så var det blåbær muffins med chokoladestykker. Det var han godt klar over, at jeg elskede.

”Se, det er derfor, at du sådan en god ven,” jeg blinkede kækt til ham, som jeg fandt et kage fad fra et af køkkenskabene, og satte de fine muffins over på fadet. De var købt i et af mine yndlings butikker, og de duftede lige så himmelsk, som de smagte.

”Hvordan har du det egentlig? Klarer du den?” han satte sig ned ved køkkenbordet, og jeg besluttede mig for at lade pakningen ligge et lille stykke tid. Jeg var alligevel næsten færdig, og ville meget hellere bruge tid sammen med Penn for en gangs skyld.

”Altså, det bliver underligt at se ham igen, forstår du? Jeg har ikke set ham siden vores meget bratte afsked, men… Alligevel er det som om, at jeg glæder mig. Jeg glæder mig til at se ham lykkelig igen, for… Hans lykke er måske det, der skal til, for at jeg kommer videre,” et lille uskyldigt smil tog form om mine læber. Det var et sandt faktum, men det var ikke den hele sandhed. Jeg havde så meget vrede indeni mig, som jeg aldrig havde fået ud. Så meget vrede over det faktum at han forlod mig til fordel for en af mine bedste veninder. At han forlod mig i det heltaget uden nogen ordentlig afsked.

”Mange ting kan man sige om hele eskapaden Brooke, men du er en af de sejeste og stærkeste kvinder jeg kender,” han blinkede let til mig, hvilket fik smilet til for alvor at blomstre om mine læber. Penn havde hundrede procent ret. Jeg var stærk, og jeg blev nødt til at blive ved med at være det, og vise ham, hvad han havde sagt farvel til. 

 


 

To timer senere stod både Penn og jeg i lufthavnen, og kiggede på den store skærm der fortalte, hvilken gate jeg skulle flyve fra. Der var godt tyve minutter til at indtjekningen sluttede, så vi havde god tid til at sige farvel til hinanden.

Hvis det ikke var fordi, at jeg havde købt billetten, så stod jeg her ikke lige nu. Flere gange på vejen til lufthavnen havde jeg bedt Penn om at vende om, og køre mig tilbage til mit trygge hus, da jeg ikke følte, at jeg kunne håndtere situationen længere.

Tanken om, at jeg var på vej til England på den anden side af jorden, hvor jeg skulle overvære et bryllup imellem to personer, jeg tidligere havde elsket, virkede så fuldkommen urealistisk for mig. Jeg kom til at være der helt alene, og jeg havde ikke nogen Haley, ikke nogen Jamie og ikke nogen Penn, som jeg kunne læne mig op ad. Jeg stod helt alene overfor det værste mareridt, man kunne forstille sig. Mareridtet hvor ens tidligere kæreste skal giftes med ens tidligere veninde. Av.

”Nu må du passe på dig selv derovre i det farlige England,” sagde Penn en anelse drillende, men stadig med denne vanlige seriøsitet i sin stemme, som han også havde været så kendt for, da han medvirkede i Gossip Girl. Han var virkelig et fantastisk menneske. Et fantastisk og meget omsorgsfuldt menneske, der bekymrede sig om mig.

”Jeg skal prøve, men mit hjerte kan ikke svare for følgerne,” forsøgte jeg en anelse upåvirket, men det fungerede overhovedet ikke. Jeg snoede en lok af mit hår rundt om fingeren, og bed lidt ned på min læbe.

”Du er Brooke Davis, dit hjerte kan klare sig igennem den værste storm. Desuden, er jeg ikke længere end en opringning væk. Hvis du på noget tidspunkt føler, at du ikke længere kan klare presset, eller det hele bliver for meget så ring til mig,” at have sådan en fantastisk ven betød alverden i en så forpulet elendig situation, som jeg nu stod i.

”Du er fantastisk Penn, ved du godt det? Var det ikke for dig, stod jeg ikke her lige nu,” jeg trak på smilebåndet, da jeg med åbne arme hev ham ind i en kærlig omfavnelse. Det var aldrig rart at sige farvel uanset hvad det var, som man sagde farvel til. Alle mine tanker skreg, at jeg ville have bedst at blive, hvor jeg var. At jeg gjorde klogt i blot at blive hjemme, da det ikke ville gavne mit hjerte, at se Liam og Julia sammen. Jeg ville blive fuldkommen knust. Hvis det ikke var fordi, at jeg var så fandens viljestærk, så var jeg flygtet for længe siden.

Du bliver nødt til at bestemme, hvad der er mest vigtigt for dig. At beholde din stolthed og ikke vinde noget eller at tage en chance og måske, måske have alt,” jeg kunne ikke undgå at smågrine af hans søde ord i mit øre. Det var en af de bedste replikker, han nogensinde havde haft i Gossip Girl, og så havde han ret oven i købet. Jeg havde ingenting at tabe, men min frihed at vinde.

”Jeg holder dig opdateret,” sagde jeg med et smil, som jeg trak mig ud af omfavnelsen, og hankede op i min enormt store skuldretaske. Det havde været mere praktisk med en kuffert, men så klog havde jeg selvfølgelig ikke været. Typisk.

Jeg vinkede en enkelt gang til ham, før jeg drejede om på hælen og forsvandt ned mod gaten, med verdens største knude i maven.

 


 

At flyve havde aldrig rigtigt været min største passion, og da slet ikke at befinde mig i en meget lille og også meget usikker flyvemaskine. Der var åbenbart kun lidt over hundrede pladser i dette fly, hvilket ikke var særlig meget. Det gjorde blot, at man lettere kunne mærke, når flyet røg ind i turbulens.

Jeg sad med invitationen i hånden, og for første gang nogensinde bredte smilet sig faktisk om mine læber. Jeg tænkte tilbage på en kølig aften for snart to år siden, hvor jeg for første gang præsenterede Liam for mit liv i Tree Hill. For Haley, for Jamie, Nathan og min kærlighed til det sted, som for evigt havde været mit hjem. 

 


 

”Jeg lover dig Liam, du bliver fuldkommen forelsket i det her sted!” begejstringen lyste ud af mig, da vi slentrede gennem Tree Hills smalle gader på vores vej op til Haley og Nathans hus. Siden Liam og jeg begyndte at date, havde Haley været ved at dø af spænding efter at møde ham, så nu havde både han og jeg endeligt fået revet en dag ud af kalenderen, hvor han kunne blive præsenteret for min verden. Det dyrebareste i min verden.

”Jeg kan ikke vente med at se det hele,” hans tykke britiske accent lød som den sødeste musik i mine øre, og fik mig næsten til at smelte helt ind i den. Jeg elskede den måde han talte på, specielt fordi den var utrolig atypisk alt jeg var vant til hjemmefra.

”Vi er her nu, er du klar til at blive udspurgt om alt imellem himmel og jord?” jeg sendte ham et kækt smil, som vi nåede porten, der førte ind til familien Scotts kæmpe palæ af et hus. Et eller andet sted var jeg en smule bange for, hvordan Haley ville opføre sig. Hun kunne til tider godt være utrolig pinlig.

”Tiden vil vise det darling, men nu gør jeg det for din skyld,” det var svært ikke at smile, når ordet darling forlod hans læber. Det lød bare så godt. Så perfekt og … Så rigtigt i mine øre. Jeg elskede, når Liam gav mig komplimenter, og jeg elskede det endnu mere, når det var de engelske af slagsen.

”Så går det løs,” jeg trak vejret en sidste dybdegående gang, før jeg åbnede porten, og fandt vejen op til hoveddøren. At jeg skulle være så nervøs, havde jeg slet ikke anskuet ville ske.

Bank bank –

Jeg nåede aldrig at banke flere gange, før døren gik op, og en lille fyr, som måske gik mig til lige over knæene åbnede døren, og kiggede op med begejstrede øjne. Som altid var Jamie klædt pænt på til lejeligheden, men den begejstring der først havde været at skue i hans øjne forsvandt med det samme i det øjeblik, han fik øje på Liam.

Før jeg overhovedet nåede at reagere havde han smækket døren i igen, hvilket efterlod os alene tilbage på verandaen. Hvad gik der af ham? Han var normalvis ikke nogen uforskammet knægt, og jeg havde bestemt heller ikke regnet med, at han ville være det i dag.

Bank bank bank.

Han skulle ikke tro, at han ville slippe særlig godt fra det her. Jeg ville trække ham i julegavepenge, hvis han ikke åbnede den dør. Magen til frækkert skulle man lede længe efter. Det var sgu egentlig ret sødt. Jamie kunne jo slippe afsted med hvad som helst.

”James Lucas Scott, hvis du ikke åbner den dør lige nu, så-” jeg nåede ikke at fuldende min sætning, før døren atter gik op, og Nathans høje væsen tornede sig frem i døråbningen. Han havde til lejeligheden klædt sig i skjorte og pæne bukser, hvilket jeg helt klart skulle se som en kompliment. Man så sjældent Nathan i andet end en T-shirt og nogle slidte jeans.

”Det beklager jeg meget, han blev vidst en smule skræmt, kom endeligt indenfor,” han rykkede sig væk fra døren, og jeg så straks mit snit til at træde ind over dørtærsklen og give ham et hurtigt klem på vejen.

”Jeg er så glad for, at vi må komme Nate,” smilede jeg, i det Jamies lille hoved tittede frem fra et sted bag døren. Han så mig nok noget skræmt og tilbageholden ud, hvilket et eller andet sted gjorde mig utrolig sårbar. Det havde aldrig været min intention at skræmme livet af den stakkels lille dreng. Jeg arme fjols.

”Hey J Scott, hvordan har du det?” jeg bøjede mig ned på hans niveau, og kort tid efter kom han da også trippende. Nate og Liam var allerede gået i gang med en gennemgående præsentation af hinanden, så hvorfor dog ødelægge stemningen? Desuden var det vigtigt for mig at fortælle Jamie, at han ikke skulle frygte Liam. Han havde ikke tænkt sig, at gøre ham noget.

”Hvem er han, tante Brooke?” uden at ligge noget skjul på, hvem han talte om, pegede han i retningen af Liam, der straks stoppede sin samtale med Nathan for at besvare hans spørgsmål.

”Jeg…” han bøjede sig ned, så han også kom på øjenhøjde med os andre, hvorefter smilet tog form på hans læber.

”Jeg er din tantes nye kæreste,” hvor tosset og fuldkommen tåbeligt det end lød, så var Jamies accept den, som jeg var mest bange for. Jeg var så bange for, at han ikke ville kunne lide Liam, og derfor ikke ville besøge mig længere. Det ville simpelthen knuse mit hjerte.

”Lover du at være sød ved hende?” ordene kom helt ud af den blå luft, og mine øjenbryn røg fluks i vejret. Hvad? Den havde jeg bestemt ikke forventet komme. Den bemærkning kom dalene førend jeg overhovedet havde regnet med. Hvor var det dog bare sødt.

”Det lover jeg,” Liam knyttede sin hånd sammen, hvorefter han løftede sin lillefinger og holdt den strakt i retning af den lille dreng foran ham. Lillefingerære. Jeg havde fortalt Liam, hvor meget det betød for Jamie, at man holdt sit ord overfor ham, og at han havde taget det meget til sig, gjorde mig et eller andet sted utrolig rørt. Det betød fandens meget.

”Okay så,” Jamies lille, tynde finger fandt vej rundt om Liams, hvorefter de straks havde knyttet bånd. Et tæt bånd endda. 

 


 

Det var et faktum, jeg helt havde glemt. Jeg var ikke den eneste, der blev knust, da Liam forlod mig. Lille Jamies hjerte, blev lige så knust som mit. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...