Last Christmas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2013
  • Opdateret: 29 nov. 2014
  • Status: Færdig
Den 23. december 2012 syntes at blive verdens lykkeligste dag for Brooke Davis. Hun havde på denne dato været samme med sin kæreste, den famøse Liam i et helt år, og deres kærlighed skulle fejres ved at tilbringe julen sammen. Dette så dog imidlertid ikke ud til at ske, da Liam forlod Brooke tilbage med intet andet end et brev, og derefter aldrig vendte tilbage igen.
Et helt år senere modtager hun en invitation til et storslået bryllup imellem ingen ringere end fyren der knuste hendes hjerte og en af hendes tidligere folkeskoleveninder. Brooke vælger at tage til Wolverhampton for at deltage i brylluppet, men hvad sker der, når hun atter står ansigt til ansigt med fyren, som hun engang elskede af hele sit hjerte? Vil hun være i stand til at gennemføre hele december måned klods op og ned af det forelskede par, og vil der opstå kemi imellem hende og en af gommens bedste venner? Læs med i Last Christmas, og følg Brookes meget følelsesladede december måned!

200Likes
356Kommentarer
18743Visninger
AA

19. 17 december

 

Hvor lidt lyst jeg end havde, så var der absolut ingen måde, hvorpå jeg kunne skippe aftenens event. Julias polterabend skulle afholdes på en af byens største natklubber, og selvom hende og jeg ikke just havde begravet stridsøksen, så var jeg alligevel blevet inviteret med. Det var ikke just fordi, at jeg havde specielt meget lyst, men eftersom jeg havde haft sex med hendes forlovede bag hendes ryg, så var det måske ikke så smart at sige nej. Jeg måtte bide i det sure æble.

 

Et svagt bank på min dør, gjorde mig bevidst om, at Danielle og Christina var kommet for at hente mig. Det betød meget, at jeg ikke skulle ankomme til natklubben alene. Specielt når skyldfølelsen sådan hang ubesværet ind over mig. Okay – jeg havde faktisk ikke så utrolig meget skyldfølelse tilbage, eftersom hun startede det her. Lidt barnligt, ja, men også sandt.

”Jeg kommer!” råbte jeg tilbage i det samme øjeblik, som jeg fik sat det sidste præg på mine make-up. Der var faktisk ikke mere, som jeg kunne gøre nu, så man kunne mere eller mindre godt sige, at pigerne kom på det helt rigtige tidspunkt.

I et par trippende bevægelser fik jeg balanceret mig selv hele vejen hen til døren, som gik op i en hurtig bevægelse. På den anden side stod både Christina og Danielle iklædt hver deres fantastisk smukke outfits, som næsten fik mit eget til at se forfærdelig kedeligt ud. Jeg havde blot valgt en simplet rød kjole med et par sorte stiletter, men nu fortrød jeg faktisk, at jeg ikke havde valgt noget lidt mere prægende. Det her var næsten for simpelt.

”Hello ladies, er I klar til en nat fyldt med mystik og sjov?” spurgte jeg dem smilende, før jeg trådte ud i gangen til dem og låste døren efter mig. Vi skulle ganske snart være på diskoteket, så vi blev nødt til at tage af sted lige med det samme.

”Fuldstændig klar, Harry venter nedenunder, han kører os,” Danielle hankede lidt op i sin håndtaske, før hun tog anførerrollen og gik foran os andre mod elevatoren. Hun var trods alt den eneste der vidste, hvor hende og Harry havde aftalt, at de skulle mødes.

”Kan du godt undgå at rive hovedet af Julia en hel aften?” spurgte Christina drillende, i det vi stoppede op foran de lukkede elevatordøre, og Danielle diskret trykkede på knappen. Et eller andet glædede jeg mig til, at få brændt en masse krudt af. Jeg skulle drikke så meget som min lever tillod mig det. Det var der ingen tvivl om.

”Jeg vil gøre mig et forsøg. Hvis det ikke lykkedes, så kan I betale min kaution i fængslet,” skød jeg smilende tilbage, da dørene til elevatoren gik op. Og vi alle trådte ind. Jeg havde været vant til at køre i elevator fra min tid i New York, men det var ikke just fordi, at jeg brød mig særlig meget om det. Det var for klaustrofobisk og indelukket efter min mening. Jeg følte mig alt for isoleret fra omverden.

”Det kan du godt glemme søster, hvis du kommer i ballade, så må du selv se dig vejen ud af det,” fnes Danielle køligt, da vi begyndte at køre ned mod stueetagen. Jeg vidste godt, at hun sagde det i ren og skær sjov, derfor tog jeg det heller ikke personligt. Det var der ingen grund til – og desuden var Danielle en utrolig sød og kærlig pige. Virkelig noget for sig selv.

 

Jeg nåede aldrig at svare hende tilbage på hendes bemærkning, for dørene til elevatoren gik op, og vi blev mødt af en smilende Harry på den anden side. Vi var en etage længere nede end stueetagen, det var ikke svært at skue. Vi var i parkeringskælderen. Selvfølgelig.

”Godaften kære piger, jeres lift er ankommet,” han bukkede elegant for os, før han åbnede døren til bagsædet i sin sorte Range Rover. Jeg havde altid elsket det køretøj og at have privatchauffør på, gjorde mig bestemt ingenting. Det var blot en endnu mere opsigtsvækkende entre.

”Det betyder meget, at du gider bruge din tid på, at fragte os, Styles,” smilede Christina kærligt, i det hun hoppede ind på bagsædet som den første. Jeg regnede med, at Danielle gerne ville tage forsædet, så jeg havde intet problem med, at skulle sidde bagi sammen med frøken Tomlinson. Selvom jeg ikke kendte hende særlig godt endnu, så var jeg sikker på, at hun var en pige lige efter mit hoved. Hvis Danielle kunne lide hende, så kunne jeg med garanti også.

 

Omtrent ti minutter senere stoppede Harry bilen foran indgangen til natklubben Zensa i det indre Wolverhampton. Normalt ville jeg ikke mene, at så lille en by som Wolverhampton kunne diske op med et ordenligt udvalg af nattelige aktiviteter, men jeg havde alligevel valgt, at give byen en chance.

”Pas nu på jer selv og ring til enten Niall eller jeg, når I skal hentes. Vi kører FIFA turnering hele natten,” det kom ikke bag på mig. Da jeg datede Liam, brugte drengene også utrolig meget tid på deres vanlige FIFA aftner. Det var blot en ting, som man skulle acceptere, når man datede en af de fem tosser. Det, og det faktum at de turnerede hele tiden. Selvfølgelig,

”Will do,” svarede Danielle ham med et forsigtigt kys, før vi alle tre steg ud af bilen og smækkede dørene i. Dette skulle nok blive en god aften, det var jeg næsten ikke i tvivl om. Eller var jeg? Jeg var ikke helt klar over, hvad jeg skulle forvente. Hvordan jeg skulle reagere, når jeg så Julia, og i værste fald, hvad hun ville sige, når hun så mig. Gys.

”Jeg håber virkelig ikke, at vi kommer til at hænge på Victoria hele aftenen, hun hader mig som pesten,” udbrød Christina mut, i det hun kørte hånden igennem sit lange blonde hår. Jeg var godt klar over, at hun refererede til sin svigerinde – nærmere betegnet som Louis’ kæreste. Jeg havde ikke socialiseret med hende overhovedet, men jeg havde hørt, at hun efter sigende skulle være en led kælling. Jeg kunne selvfølgelig ikke være sikker.

”Bare rolig skatter, i så fald så drikker vi hende så ufattelig fuld, at hun ikke kan gå på sine egne ben,” forsvarede Danielle hende om, i det vi trådte ind over dørtærsklen til et scenarie, som jeg bestemt ikke brød mig om at se. Der var hængt lyserøde balloner og guirlander over hele rummet, og midt i det hele stod Julia – ligeledes i en lyserød kjole og en overdådig tiara i håret. Det var til at kaste op over. Hun mindede mig om en Barbie.

”BROOKEY, CHRIS, DANI, HVOR ER DET VIDUNDERLIGT AT SE JER!” alle mine spekulationer om hvorvidt Julia stadig hadede mig eller ej var efterhånden forsvundet. Hun havde det samme vanlige smil spillende om sine læber, da hun kom valsende hen imod mig, og jeg tog villigt imod et af de champagneglas, som tjeneren rakte mig. Jeg skulle drikke mig fuld allerede nu, ellers så klarede jeg mig ikke igennem denne aften.

 


 

Omtrent femten drinks og fire timer senere fik jeg endeligt placeret min røv på en af de mange barstole, der stod placeret ved borde i lokalet. Pigerne var så småt begyndt at danse og feste rundt, men jeg var så usikker på mine ben, at jeg ikke kunne fokusere på at stå oprejst. Jeg havde derfor besluttet mig for at holde en pause – både fra alkohollen og fra dansen.

Det var længe siden, at jeg sidst havde set noget til Danielle og Christina, i det de kort efter vores ankomst var løbet væk fra hende pigen, Victoria, som de jo så ikke kunne lide. Jeg gad ikke følge efter, hvilket havde resulteret i, at jeg ikke havde set dem lige siden. Der var så mange piger til stede i lokalet, at det var umuligt at se hverken hoved eller hale i noget som helst.

”Hey Brookey!” jeg vendte det hvide ud af øjnene, da Julia dumpede ned ved siden af mig. Selvom jeg et eller andet sted havde lovet mig selv, at jeg ville være sød ved hende her til aften, så var planerne så småt faldet til jorden, jo mere alkohol jeg havde fået indenbords. Jeg kunne ikke styre mit sprog – og der ville med garanti komme en masse grimme ting ud, som jeg ikke ville kunne huske i morgen.

”Hvad synes du om mit polterabend? Lige så strålende som mit bryllup vil blive?” det var dog dråben. Hvorfor kunne hun ikke bare holde sin fede kæft lukket og holde sig langt væk fra mig? Skulle hun bare tvære det ud i hovedet på mig, at hun fik prinsen, og jeg ikke gjorde? Det føltes sådan.

”Du kunne også bare lade være med at gifte dig. Liam kunne finde så meget bedre end dig,” påpegede jeg ærligt, i det jeg prøvede på at dreje mig på stolen, men i stedet næsten endte med at falde ned. Jeg var virkelig alt for klodset i fuld tilstand, og jeg overvejede ihærdigt, om jeg skulle ringe efter Niall eller Harry. Det her ville snart gå galt. Det havde jeg meget stærkt på fornemmelsen.

”Hvad er det dog du siger?” spurgte hun forbavset, i det hun forfærdet tog hånden op for munden og gav slip på et koldt gisp. Hun var overhovedet ikke overrasket over mit udbrud, men hun var virkelig god til at spille på det. Den falske trold.

”Jeg siger, at Liam kunne finde meget bedre end dig – du er ikke andet end ude efter hans berømmelse og hans penge. Din.. Finke,” dette var bestemt en udmelding, som jeg ville fortryde i morgentimerne. Jeg havde ingen idé om, hvorvidt det jeg sagde overhovedet passede, og derfor var det slet ikke i orden. Jeg burde faktisk skamme mig.

”Brooke, kan du ikke se ud over din egen næse i bare to minutter? Blot fordi jeg ikke er lige så succesrig som dig, giver det dig ingen ret til at beskylde mig for sådan en anklage! Hvad bilder du dig ind?” det der kom mest bag på mig, var faktisk ikke, at hun ophidsede sig. Det der kom bag på mig var, at hun ikke benægtede det, som jeg sagde. Hun sagde ikke, at det var løgn.

”Hvad jeg bilder mig ind? Skulle vi ikke nærmere spørge hvad du bilder dig ind? Sådan at stjæle andres mænd – du burde skamme dig!” jeg var sikker på, at hvis det ikke havde været for Danielle og Christina, der rev mig væk fra hende, så havde hun klappet mig en lussing. Jeg var utrolig uforskammet over hende, og pigerne var virkelig det eneste, der reddede mig fra en fuldkommen ydmygelse og et blåt øje. Ingen tvivl om det.

”Rolig nu Brooke, hun er ikke det værd,” hviskede Danielle beroligende, i det hun støttede mig meget standhaftigt på vores vej ud af diskoteket.

”Jeg ringer til Niall, og beder ham hente os,” udbrød Christina, der allerede havde hevet sin telefon op ad lommen og var gået et par skridt foran os. Jeg var stadig meget usikker på benene, men med Danielles hjælp, lykkedes det mig faktisk hundrede procent at gå uden at vælge. Hun var virkelig stærk. Meget stærkere end jeg ville have dømt hende til at være.

”Jeg er en stor idiot,” mumlede jeg snøftende, idet alkoholen så småt begyndte at pulsere rundt i kroppen på mig endnu engang, og tårerne også fandt sin vej til mine øjne og kinder. Jeg følte mig som den værste slyngel, og det blev slet ikke den mindste smule bedre af, at jeg havde drukket så meget alkohol. Hvor var det dog typisk.

”Du er bestemt ikke nogen idiot Brooke, du er bare ulykkelig,” og det var som om, at den lille simple konstatering var svaret på alle mine bønner og alle de spørgsmål, som jeg atter ikke havde svaret på. Danielle havde fuldkommen ret. Jeg var ulykkelig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...