Last Christmas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2013
  • Opdateret: 29 nov. 2014
  • Status: Færdig
Den 23. december 2012 syntes at blive verdens lykkeligste dag for Brooke Davis. Hun havde på denne dato været samme med sin kæreste, den famøse Liam i et helt år, og deres kærlighed skulle fejres ved at tilbringe julen sammen. Dette så dog imidlertid ikke ud til at ske, da Liam forlod Brooke tilbage med intet andet end et brev, og derefter aldrig vendte tilbage igen.
Et helt år senere modtager hun en invitation til et storslået bryllup imellem ingen ringere end fyren der knuste hendes hjerte og en af hendes tidligere folkeskoleveninder. Brooke vælger at tage til Wolverhampton for at deltage i brylluppet, men hvad sker der, når hun atter står ansigt til ansigt med fyren, som hun engang elskede af hele sit hjerte? Vil hun være i stand til at gennemføre hele december måned klods op og ned af det forelskede par, og vil der opstå kemi imellem hende og en af gommens bedste venner? Læs med i Last Christmas, og følg Brookes meget følelsesladede december måned!

199Likes
356Kommentarer
20037Visninger
AA

15. 13 december

 

Så dum og svag som jeg nu engang var, havde jeg sagt ja til at tage med Julia ud og se på sko til brylluppet. Jeg havde absolut ingen idé om, hvorfor jeg ikke var klog nok til at sige nej, men nu stod jeg så her foran den eneste skobutik de havde i denne del af Wolverhampton, og kiggede på de

 Ene par grimme sko efter det andet. Jeg kunne ikke komme mig over, at udvalget her i England ikke var større. Tænk at briterne kunne overleve så småt et udvalg.

”Så, jeg er glad for at vi er blevet gode venner igen siden vores lille skænderi på restauranten,” udbrød Julia lykkeligt, som hun samlede endnu et par super grimme stilletter op fra en af hylderne. Egentlig havde jeg mest lyst til at fortælle hende, at vi overhovedet ikke var gode venner, og at hun kunne stikke sin falske facade langt op i røven på sig selv, men jeg havde nok ting, som jeg skulle konfrontere hende med i dag. Der var ingen grund til at gøre det hele meget værre.

”Jeg er jo et kendt ikon i modeverdenen, så jeg tænkte, at du sikkert kunne bruge noget hjælp,” ha, som om at jeg havde tænkt mig at hjælpe hende med noget som helst. Jeg kunne hjælpe hende med at sparke hendes røv ud i Atlanterhavet, hvis det var det, som det kom an på, men eller stod jeg ikke til rådighed. Jeg havde bedre ting at give mig til.

”Og det er super dejligt, at du gider hjælpe mig Brookey!” kvalme, hvorfor skulle hun være så lille-pige-møder-verden sød, i stedet for bare den manipulerende kælling, som hun var inde bagved? Så vidt jeg erindrede, så var Julia ikke nogen engel i High School, og hun havde ikke just det bedste ry. Ikke at jeg havde det – men jeg stod i det mindste ved det.

”Så, je –” jeg skulle lige til at konfrontere hende med hele jeg hader dig for at have løjet over for mig angående Liam episoden, da min telefon begyndte at ringe, og jeg derfor følte mig nødsaget til at forlade butikken for at tage den. Det gjorde mig heller ikke så meget, at jeg skulle tilbringe et par minutter væk fra Julia – det var vidst kun godt for blodtrykket.

Idet jeg rev telefonen op fra tasken, kunne jeg se Haleys navn tone frem på skærmen. Det gjorde mig lykkelig, at jeg kunne snakke med en ægte amerikaner for en gangs skyld i stedet for alt den britiske dialekt, som jeg havde hørt på de sidste par dage.

”Hej!” nærmest sang jeg ind i telefonen, som jeg satte mig ned på en bænk udenfor forretningen og krydsede mine ben ved anklerne. Sneen var efterhånden ved at forsvinde, hvilket faktisk var en skam. Jeg nød synet af sneen, når den lå så glat og skinnende på jorden. Det var så harmonisk og… Lyst. Meget god kontrast mod mine mørke tanker.

Hej tante Brooke!” jeg svor, mit hjerte kunne have bristet i en million stykker, da jeg hørte lyden af Jamies stemme fra den anden ende af telefonen. Jeg havde ikke hørt fra den knægt, siden jeg tog afsted, og jeg savnede ham helt forfærdeligt. Han var min lille guldklump.

”Hej J-Scott, hvor er jeg dog bare glad for at høre din stemme!” jeg kunne næsten mærke, hvordan tårerne pressede sig på. Normalt skulle der meget til at gøre mig utrolig sentimental, men jeg havde virkelig et ømt punkt overfor den dreng.

Græder du tante Brooke?” åh gud, han kendte mig næsten alt for godt. Hans få ord fik i hvert fald den første tåre til at trille ned af min kind. Jeg savnede Amerika utrolig meget, men det var ingenting målt mod savnet af min gudsøn. Jeg kunne næsten ikke klare at være adskilt fra ham mere end to dage af gangen.

”Det er okay Jamie, jeg bliver bare en smule rørt af at snakke med dig,” jeg tog en dyb indånding, i det jeg pressede telefonen tættere på øret. Jeg var ikke klar over, om jeg gjorde det for at føle mit hjem tættere på – men det var sikkert noget i den dur.

Min mor har fortalt mig, at nogle gange har folk brug for at græde alle deres tårer ud for at give plads til et hjerte fyldt med smil,” det var sådan cirka der, at jeg mistede alle hæmninger og lod de tårer, der i flere dage havde presset sig på få frit løb. Jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg skulle blive her eller tage hjem til Amerika, hvor jeg hørte til. Jeg var på udebane her, og jeg hadede det.

”Din mor er meget klog,” halvt græd – halvt grinede jeg, hvilket fik mit hjerte til at accelerere på en meget underlig og unaturlig måde. Jeg var ikke vant til, at have det på den her måde. Jeg brød mig ikke om det.

Du skal bare ud med alle dine følelser, så bliver du glad – jeg skal i seng nu, farvel tante Brooke!” jeg forstod simpelthen ikke, hvad jeg skulle stille op. Før jeg vidste af det, lagde han røret på, og jeg sad alene tilbage med endnu flere frustrationer end før. Jeg var godt klar over, hvad jeg skulle gøre nu. Jeg skulle gøre præcis det, Jamie havde sagt til mig. Jeg skulle ud med mine følelser.

Jeg rejste mig op fra min plads på bænken, og begav mig ind imod skobutikken, hvor Julia stadig sad på gulvet og prøvede det ene sæt sko efter de andre. Selvom det ikke var fair, at hun skulle være den første, der mærkede mit udbrud – så skulle jeg jo starte et sted. Desuden var det også hende, der havde startet det hele – ved for det første at sabotere mit og Liams forhold, og for det andet ved at lyve omkring det bagefter.

”Hey Brookey, hvem ringede?” som om det ragede dig, din dumme kost, jeg havde lyst til at slå hende i hovedet med en sko, og give hende en ordentlig opsang om hvor falsk og utilregnelig hun var, men det var måske en tand for overgearet. Jeg blev nødt til at tage mig en lille smule sammen, ellers så endte jeg med at blive smidt ud af hotellet.

”Det var bare et kald hjemmefra – ikke noget særligt,” jeg trak en anelse på skuldrene, før jeg foldede hænderne over brystet og kiggede anklagende ned på hende. Jeg kunne meget godt lide, at hun sad på gulvet, for det gjorde mig nemlig højere end hende. Jeg havde behov for at virke større, når jeg skulle starte på det her.

”Julia, må jeg godt høre dig ad, hvorfor du har løjet for mig omkring din sabotage af mit og Liams forhold?” jeg kunne ikke rigtigt undgå at fryde mig, da hun kiggede op på mig med disse paniske og chokkerede øjne. Hun havde ikke regnet med, at jeg ville bringe dette emne op endnu engang, men det var svært at lade være. Hun havde godt af det, havde hun.

”Hvad snakker du om, jeg –” jeg løftede hånden for at feje hendes dårlige undskyldning af mig, før jeg  kørte den selvsamme hånd igennem håret. Der var ikke tid til flere af hendes løgne nu, og jeg havde slet og ret ikke noget tilovers for dem mere. Hun kunne rende mig noget så grusomt, og jeg var bedøvende ligeglad med, om hun hadede mig for det eller ej.

”Liam fortalte mig, hvordan du løb efter ham som en lille hvalp efter han forlod mig, og plagede ham i stride strømme om at gå på en date med dig,” selvom det var en smule overdrevent i forhold til sandheden, så var det ikke desto mindre essensen af det Liam fortalte mig dagen forinden. Hendes ansigt så opkogt ud, som hun satte de sko tilbage på plads, som hun netop havde taget op i hånden. Hun var forsvarsløs, hun havde ikke nogen begrundelse for det hun havde gjort, og hun vidste godt, at jeg havde ret.

”Brooke det – jeg… Det jeg mener.. På det tidspunkt var I jo ikke sammen mere,” som om at det gjorde hendes situation meget bedre. Den eneste grund til, at hun fik en date med ham til sidst, var da på grund af hendes viljestyrke. Hun lod ham jo praktisk talt ikke være i fred.

”Spar mig for de dårlige undskyldninger Julia, jeg vil bare gerne have en begrundelse,” jeg satte armene i siden, før jeg tog et hurtigt kig på mit armbåndsur. Jeg ville gerne væk herfra hurtigst muligt, så jeg lige kunne få en bid mad på vejen tilbage til hotellet. Jeg var sulten, og jeg gad ikke spilde mere tid med hende end højest nødvendigt.

”Jeg forelskede mig i ham,” udbrød hun med oprigtighed i hendes øjne, men selvom hendes ærlighed burde gøre mig glad og stolt, så blev jeg faktisk kun utrolig irriteret på hende. Hvordan kunne hun gøre det imod mig? Hvordan kunne hun gøre det imod nogen? Var det kun, fordi han var kendt? Hadede hun mig inderst inde? Uanset hvad, så fandt jeg det utrolig upassende, og jeg syntes hun var falsk og lusket. Jeg hadede det.

”Okay, og fordi du forelskede dig i ham, så var det pludseligt okay at sabotere vores forhold? Jeg var forelsket i ham også, husker du nok,” jeg forsøgte mig med et meget falsk og påklistret smil, som fik hende til at slå blikket ned lige med det samme. Tog jeg ikke meget fejl, så skulle man tro, at hun var bange for mig.

”Jeg er ked af det Brooke, det er jeg virkelig – men jeg kan enten løbe fra min fortid eller lære fra den,” hvem troede hun, at hun var? Troede hun virkelig, at hun kunne tillade sig at sige sådan noget til mig? Hvor var hun dog bare en manipulerende… En…. Jeg kunne ikke engang nedværdige mig selv til at sige det præcise ord, som jeg havde i tankerne.

”Du skal ikke spille på de følelser der Julia, for det virker ikke på mig – faktisk, så har jeg overhovedet ikke spor lyst til at deltage i et bryllup, hvor følelserne er bygget på det forkerte grundlag,” jeg talte om Liam. Hans følelser for Julia var jo bygget på noget helt forkert. Hun tvang ham jo næsten til at forelske sig i hende, når hun i tidens løb havde presset sig så meget, som hun havde. Jeg ville vædde med, at hvis det ikke havde været for hende, så var Liam og jeg stadig sammen i dag. Se hvor meget hun havde ødelagt.

”Så lad være,” hun trak lidt ligegyldigt på skuldrene, som hun samlede endnu et par sko op fra gulvet. Okay, den kom bag på mig. Jeg havde bestemt ikke regnet med, at hun ville sige mig igen på den måde. Det havde hun aldrig gjort for.

”Der er ingen, der tvinger dig til at komme. Dog er jeg ret sikker på, at Liam vil blive knust, hvis du bare holder dig væk,” hørte hun sig selv lige nu? Fandt hun det ikke underligt at sige, at hendes forlovede ville blive knust, hvis hans ekskæreste ikke dukkede op til hans bryllup? For mit synspunkt syntes det hele meget besynderligt.

”Jeg vil overveje det – men du skal ikke sidde der og lade som om, at du ikke er en bedragerisk kælling Julia, for det er du – og du ved det!” og med de ord drejede jeg om på hælen, og begav mig ud af dørene på præcis den samme måde, som jeg var kommet.

Jeg måtte indrømme, at jeg muligvis havde kørt den lidt for langt ud til sidst, men jeg var sikker på, at hun ikke ville smide mig ud fra hotellet alligevel på baggrund af hendes sidste sætning. Liam ville blive knust, hvis jeg ikke deltog i brylluppet, derfor kunne hun ikke finde mod nok til at sige fra og smide mig ud – selvom hun havde lyst.

Jeg lovede mig selv, at når jeg engang kom tilbage til Amerika, så ville jeg give Jamie den største is, han overhovedet kunne ønske sig. Han havde reddet mig ud af denne kattepine. Han havde givet mig modet til at stå frem og sige min mening, selvom det var en smule risikabelt.

Jeg trak vejret dybt ned i maven, som jeg kiggede mig over skulderen mod butikken, jeg lige havde forladt. Gik alting galt, så måtte jeg give Julia en undskyldningen i morgen – hun var alligevel så snot dum, at hun tog imod den alligevel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...