Fosterfødt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 nov. 2013
  • Opdateret: 8 jun. 2014
  • Status: Færdig
ROMAN: Lim har aldrig sat spørgsmålstegn til Jagten – en begivenhed, der giver zonernes befolkning syv dage til at slå et udvalgt menneske ihjel. Da det magtfulde Industries dog vælger en hjort ingen havde forudset, går denne menneskejagts egentlige formål op for Lim, og hun beslutter sig for at bryde ud af dens klogreb. Men det er farligt at lege med systemet, og uden varsel er hun pludseligt tvunget til at flygte for livet ud i den nådesløse ørken med en komplet fremmed som den eneste, hun kan stole på. Spørgsmålet er bare, om menneskers fornuft er større end deres grådighed – og hvordan starter man en revolution, når alle ønsker at se dig død? [ADVARSEL: Spoilers i kommentarerne!]

73Likes
52Kommentarer
4416Visninger
AA

2. 1. Jagtoptakt

Jeg får dannet øjenkontakt med det rullende kamera. Spotlightet brænder skarpt og varmt i mig, men i det mindste visker det menneskemængden foran mig ud. Deres blikke virker ekstra forventningsfulde i aften. Jeg vil prøve at give dem et retfærdiggørende show.

“Velkommen tilbage til Jagtoptakten!” siger jeg med et skinnende hvidt smil, og publikum bryder ud i jubel. “Det er godt nok først i morgen, den nye hjort afsløres, men det hindrede mig ikke i at invitere en meget særlig gæst herind. Byd velkommen til vinderen af sidste Jagt, Victor Ratten.”

Der hujes igen. De gange vinderne er lidt smukkere at se på, plejer der også at blive piftet, men dem er der ikke mange af i aften. Det kan jeg godt forstå. Victor Ratten er ikke et attraktivt menneske. Det ser ud som om, alle hans ansigts kanter er slebet ekstra spidse, og hans øjne sidder for langt fremme. Det stikkende blik er rettet mod mig. Det gør mine hænder klamme, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mine notatark. Han er ubehagelig at være så tæt på.

“Velkommen, Mr. Ratten,” siger jeg så afslappet som muligt, men jeg har svært ved at narre andre end mig selv.

Han nikker som svar.

“I dag er det snart seks måneder siden, du sidst sad i stolen dér. Det var dengang, du havde vundet Jagten efter bare fire dage og to timer.” Det giver ingen mening, at jeg sidder og siger alt dette. Alle kan tydeligt huske det. “Ret mig hvis jeg tager fejl, men var det ikke en person fra din egen hjemby i Zone 2, der var hjorten dengang?” Jeg tager ikke fejl.

Victor læner sig tilbage i sædet. “Korrekt. Jeg kendte ham i forvejen, så jeg havde ikke svært ved at regne ud, hvor han tog hen for at gemme sig.” Smilet på hans ansigt får mig til at krumme tæerne sammen i stiletterne. “Jeg gik jo sammen med nogle gamle venner om at finde ham - men i sidste ende er der kun én vinder.”

Min mund føles tør. “Præcist, og det er dét, jeg godt kunne tænke mig at snakke lidt om. Hvilke tanker havde du gjort dig, inden du besluttede at få hjælp?” Jeg tager en tår af mit glas vand.

Han tøver ikke et sekund med at svare mig. “Jeg tror ikke, jeg direkte tænkte over det. For mig var det en naturlighed, at Jagten kun har én vinder, og at det den vinder skulle være mig. Længere er den ikke.”

“Så du havde altså ikke svært ved også at slå dem ihjel?” spørger jeg som Doc lærte mig. Interesseret uden at virke anklagende. Under Jagten er det meste trods alt tilladt.

Han ryster på hovedet. “Hvis ikke jeg havde gjort det som den første, så ville jeg være en død mand i dag. Det handler om altid at være et skridt foran - også når det gælder venner. Og for helvede, se lige hvor det førte mig hen,” siger han og slår dramatisk armene ud. “Drengene ville sgu næsten være glade for den kniv i ryggen, hvis bare de kunne se mig sådan her.”

Der opstår en lav latter blandt publikum, og jeg smiler med. “Ja, på hvilke måder har dit liv ændret sig på det halve år? Fra en lille by i anden zone til Las Luces - jeg kunne forestille mig, at det har været noget af en omvæltning for dig.”

Gæsten nikker en anelse for overdrevet, og det forvirrer mig, hvordan han skifter mellem to personligheder. “Mmh. Altså, det tætteste jeg før havde været på Luces var engang i Zone 1, hvor jeg kun kunne skimte lysene i horisonten. Men jeg havde aldrig forestillet mig, hvor store bygningerne rent faktisk kunne være, og det er stadigt helt surrealistisk så oplyst her er, selv når det er nat.” Hans øjne glimter næsten. “Altid mere mad at bede om, og aldrig noget, en tjener ikke kan skaffe. Jeg tror, man selv skal opleve forskellen på egen hånd - ikke at jeg ligefrem vil foreslå zonerne,” siger han og ler højt af sig selv.

Jeg lader som om, han ikke gør mig ubeskriveligt utilpas, og griner tøvende med. “Jeg er nok ikke den eneste herinde, der er enig i, at Las Luces er det foretrukne sted at leve.” Ikke at vi andre har prøvet så meget andet.

Han ser nysgerrigt på mig. “Har du egentligt nogensinde været uden for Luces?” spørger han mig.

Jeg tager en dyb indånding og påpeger med et smil, at det ikke er mig, der er kommet for at blive interviewet. “Men har du et godt råd til lykkejægerne i den nye Jagt?” spørger jeg for at få gang i samtalen igen. “Hvordan vinder man rent faktisk Jagten?”

Victors smilende ansigtsudtryk forsvinder pludseligt, og han rykker sig hurtigt og indgående frem mod mig, helt til kanten af sædet. “Hør her, Glaspige,” siger han og ser direkte på mig og ikke halvt ind i kameraet, som han skulle. “Du har kun én uge. Én uge til at finde og eliminere ét menneske. Man bliver for det første nødt til at slå til hurtigt - efter et halvt døgn kan hjorten være flere zoner fra dig, og så har du på forhånd tabt. Heller ingen må på noget tidspunkt overhale dig, med mindre du kan fælde dem på en anden måde. Det handler udelukkende om at være nytænkende og målrettet. Du kan kun vinde, hvis alt du har i dit hoved, er det ønske om at vinde, der er så stærkt, at det langsomt ætser din hjerne op, indtil kun tørsten efter blod er tilbage.”

Han holder en kunstpause. Jeg har aldrig oplevet et øjeblik så dødstille som dette. Mit blik vandrer ufrivilligt ud på vores publikum, som helt hypnotiserede lapper hver og et af hans ord i sig. Det er næsten ligegyldigt, at interviewet ikke er gået som helt efter bogen. De er underholdte.

Victor Ratten vender også endelig tilbage til virkeligheden med ordene, “Sådan vinder man Jagten.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...