I will be an ANGEL!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 okt. 2013
  • Opdateret: 15 okt. 2013
  • Status: Igang
Angel trust på 17 år. Bliver voldtaget og slået i hjemmet. Hvorfor siger hun det ikke? Er hun alene barn? Bliver hun mobbet? Læs her hvad det ender med...!

5Likes
6Kommentarer
332Visninger
AA

2. Svømme timen

Jeg begyndte lige så stille at fatte hvad der nu skulle ske. Desværre... Jeg spurgte Erik, om han ikke ville være sød at give mig den. Som om jeg ikke vidste hvad der skulle ske nu! "Jo jo, men lille Angel. Du ved at der er ikke noget der er gratis her..." Begyndte han. Han snakkede til mig som om jeg var 9 år. 

********

En halv time efter havde jeg fået min mobil tilbage, og var alene. Nogle ville nok mene, at jeg gjorde ret meget for min iPhone, men min mobil er vigtigere end noget andet. Jeg lå lidt i mine egne tanker, men mest af alt prøvede jeg at finde en god undskyldning, for at komme for sent. For sent i skolen, for første time var gået. Jeg kunne ikke få billederne ud af hovedet. Især ikke efter at min mor Ann stod og kiggede på. Hun gjorde intet... Inderst inde vidste jeg godt hvorfor, men jeg var nødt til at give skylden på andre end mig selv. Hun var jo også bange, for når jeg ikke kunne mere, skulle han jo misbruge en anden.

Jeg gik op for at tage tøj på. Igen. Jeg skulle skynde mig for ikke komme for sent til anden time også. Jeg satte mit lange lyse hår op i en hurtig knold. Jeg tog en langærmet trøje på, istedet for den hvide T-Shirt, da jeg nu havde fået et par blå mærker eller 3 mere på mine arme. Ellers var der ikke noget synligt. Jo, et par hårtotter blev også revet af. Det kunne jeg nemlig mærke ved berøring af min hovedbund. 

Jeg var nu ovre ved skolen, men længe blev jeg ikke da vi skulle med bus til svømning. Jeg havde givet Dorthe sedlen, hvor der stod, jeg ikke måtte komme til svømmetime. Hun sagde bare at jeg skulle sidde og kigge på. Så det gjorde jeg. Jeg satte mig på de hvide plastikstole, som man fik så forfærdeligt ondt i røven af. Det var varmt inde i svømmehalen. Christian vores anden svømmelærer satte sig ved siden af mig, "Har du det ikke varmt, Angel?" Spurgte han overaskene ind til mig. Uden og tænke videre over det svarede jeg "Ja." Han rejste sig op og gik hen mod mig, tog fat i min arm. Jeg var bange. Normalt når jeg fik taget fat i min arm, var det fordi jeg skulle gå ind på værelset sammen med min far... Men denne gang var det bare for at være venlig. Han smurte mine ærmer op. Jeg følte mig lidt som en hjælpeløs handicappede pige. Da han gjorde det ved begge to, begynde han at spørge ind til mine blå mærker: "Hvordan har du fået alle de blå mærker på din arm?" 

FUCK! Hvad skulle jeg svare? Mit hoved  var ved at eksplodere. "Øh, jeg faldt ned fra et træ.." Fløj det ud af mig. Da jeg tænkte nærmere over det, var det nok den dårligste undskyldning jeg nogensinde havde fyret af. "Nå, okay" Svarede Christian. Han prøvede at sige det som om han troede på mig. Men det gik ikke for godt. Timen var ved at være færdig, og de skulle derfor til at i bad. Alle pigerne havde de flotteste kroppe. Uden blå mærker. Jeg kunne ikke lagde være med at tænke på hvis det var mig der, kom fra en familie som Amandas. De var rige og jeg var 100% sikker på, at hendes forældre aldrig havde krummet et hår på hendes fine blanke hoved. Amanda var den populæreste pige på HELE skolen. Og selvfølgelig, var den populæreste pige også kærester med den populæreste dreng Jacob. De styrede skolen med hård hånd... Og som altid var det mig, som var ofret. "Hey, Angel, hvorfor skal du aldrig være med til at svømme?" Spurgte Amanda, på den snoppede måde, som hun var fantastisk til. Og som altid stod Megan og Jessica bag ved som lovrende hundehvalpe. Den her klasse var faktisk lidt ligesom i rigtig film. Der var en snop med sine håndlangere og så var der os ofre, som måtte finde sig i ALT. Men denne gang skulle det være anderledes. Så istedet for at svare hende, at det var den tid på måneden, som jeg altid brugte. Vendte jeg mig om og gik. 

Vi havde desværre kort dag i dag. Jeg hadede skolen rigtig meget. Men det var dog bedre, end at være alene hjemme med Erik. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...