I will be an ANGEL!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 okt. 2013
  • Opdateret: 15 okt. 2013
  • Status: Igang
Angel trust på 17 år. Bliver voldtaget og slået i hjemmet. Hvorfor siger hun det ikke? Er hun alene barn? Bliver hun mobbet? Læs her hvad det ender med...!

5Likes
6Kommentarer
370Visninger
AA

1. Pain

Jeg så på ham med en tåre i øjenkrogen. Vi sad ved bordet. Alle tre. Det var faktisk lidt usædvanligt, at vi alle tre sad sammen. Både min mor Ann, min far Erik og mig. Normal var det kun min far og mig. "Angel, ræk mig lige saltet!" Sagde Erik med den hårde og bestemte stemme, han altid skulle bruge mod mig. Jeg greb langsomt fat i saltet, min hånd rystede og var is kold. Da han tog saltet, tog han også fat i mit håndled og hviskede stille "Vi mødes på dit værelse efter vi har spist..." Jeg vidste godt hvad der skulle ske nu... Det vidste alle. Der var bare ingen. Ingen der vil hjælpe mig væk. Væk fra tæskene, som jeg fik. Det eneste jeg havde lyst til, var at få fred. Hvorfor var det lige præcis mig? Hvorfor ikke en eller anden, som jeg ikke kendte? En som alligevel var dømt til døden. 

Vækkeuret ringede 6:30. Jeg skulle op i skole. Jeg stod derfor op og tog tøj på. Jeg tog et par sorte jeans og en hvid T-shirt på. Jeg magtede ikke det store modeshow i dag. Jeg var nemlig knust over hændelsen igår. Jeg havde faktisk ikke oplevet det så slemt, som det var igår. De blå mærker på min krop var ømme. Vi havde svømning idag. Der var ingen der måtte se min krop og jeg forfalskede derfor mine forældres underskrift. 

 

Hej Dorthe.

Angel må desværre ikke have svømning idag. 

Kærlig hilsen Erik og Ann.

 

Jeg gik ud af min værelse dør, som der var et par ridser på. Jeg tænkte tilbage hvordan de var kommet der. 

Det var en dag hvor jeg havde fået sommerferie. Og sommerferie betyder flere bank, for så var der ingen der kunne se alle de blå mærker. Han havde givet mig så mange bank en dag og var klar til at misbruge mig. Jeg prøvede at komme ud, men han havde låst døren, så jeg bankede og kradsede i døren. 

En lille tåre begynde at løbe ned af min kind. Jeg tørrede den hurtigt væk og gik ud af døren. Hvis min far opdagede at jeg havde grædt, turde jeg ikke tænke på hvordan det ville blive. Jeg sprang hurtigt i min jakke og mine sort converse. Jeg sprang morgenmaden over. Jeg skyndte mig ud af døren og hoppede op på min cykel. Fuck.. Jeg havde glemt min mobil. Jeg hoppede derfor af min cykel. Jeg løb ind på mit værelse hvor den plejede at ligge. Men ikke den her gang. Jeg gennemrodede mit værelse, men den var væk. Jeg var desværre nødt til at spørge min far. om hvor den var. Jeg var ikke så glad for at tale med ham. "Far? Hvor er min mobil?" Jeg kiggede ud af min dør. Der stod han. Han stod med den i hånden. "Er det den du leder efter?" spurgte han igen med den meget, hårde og bestemte stemme, som var fuld af selvtillid, som om han havde magten over mig. Det havde han jo også, men... "Ja," sagde jeg meget stille og begyndte at gå lidt hen til ham. Mine ben føltes tunge. Tungere end normalt. 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...