føniks tåre

Cassie er speciel, hun har aldrig ønsket det. Derfor hader folk hende. Men hvad sker der når hun skal hjælpe de mennesker der hader hende?
for der er tale om en føniks men den brændte en hel by ned og er det den sidste by?

1Likes
2Kommentarer
781Visninger
AA

3. tør, tør ikke?

Det er et langt træ bord med stole. Der sidder seks personer rundt om bordet.  Den eneste hun kendte var Samuel, og han kunne ikke lide hende. Ved siden af Samuel sidder der en dreng omkring hendes alder med pjusket brunt hår. Ved siden af ham sidder der en pige med sort hår i en fletning. Hun er nok to år ældre end hende. På venstre sidde af bordet sidder der en lyshåret dreng omkring et år ældre end hende selv. Den sidste person er en dame omkring de 30 med langt brunt hår. ”hvem er det vi skal møde Samuel?” spurgte drengen med det pjuskede sorte hår. ”Hvad med at vores gæst selv præsenterer sig?” Cassie tager en dyb indånding og tager hætten ned.

De ser skræmt på hende. Den sorthårede dreng skriger til Samuel ”Hvorfor har du taget et monster med herind tror du ikke at jeg ved hvad et føniks barn ser ud som?” Samuel kigger på den vrede dreng ”hun er her for at hjælpe os med føniksen der brændte Alryda”

***************************************
De kiggede chokeret på mig “men hun er en halv føniks hvorfor skulle hun hjælpe os?” spurgte Pigen med den sorte fletning. “Hvad ved vi egentlig om føniks børn det skal jeg sige jer ingenting” sagde Samuelt roligt. Cassie kigger forundret på ham. “jeg har underøgt hende hun er ingen trussel hun har lavet lidt kamptræning men er kun lidt godt, hun læser og gemmer sig. ikke den storetrussel” Cassie kiggede undrendet på ham “hvordan vidste du det?” Samuel smilte “jeg har mine kilder, nå men det her er Cassie. Ja hun er halv føniks, men hun kan hjælpe os” Den sorthårede dreng sukkede. “jeg hedder Ketil men kald mig Kel jeg hader navnet ketil” den sorthårede pige nikkede og sagde “godt så hvis vi skal afsløre alle vores hemmelige identiteter hedder jeg Celia” den lyshårede dreng kiggede mistænkeligt på hende. “jeg er Daniel” siger han så  og sukker. “hej søde jeg hedder Karissa” hun smilede og blev helt stum det var lang tid siden at nogen havde smilet til hende. Hun var overrasket over disse sære mennesker. De kan sikkert ikke lide hende, men de er virkelig specielle. Samuel havde sat en ekstra stol, og de planlagde det hele. Men de skulle være klar til, at tage afsted hvis Cassie fik et syn. De planlagde til det blev sent om aftenen. “Kel vis hende værelset” sagde Samuel. De gik sammen op af trapperne. kel var den første der brød tavsheden “hvorfor vil du hjælpe os?” Cassie sukkede “der er ingen der bare tror på at jeg ikke er en ond dæmon der ikke vil se mennesker dø” cassie sank “jeg fik et syn om Alryda jeg så byen dø, mennesker brænde op det kan jeg ikke lade ske igen” sagde hun trist. kel nikkede “det kan jeg godt forstå men pas lige på ikke at sætte ild til noget” Cassie kiggede på ham og fnyste “jeg kan ikke lave ild endnu” De kunne se værelset for enden af gangen. “Jeg bor ved siden af, bank hvis du har brug for noget” Cassie skulle lige til at svare men stammer og læner sig op af muren hun har det som om hendes hoved skulle sprænges. mørket rammer hende og hun kollapsede på gulvet. Kel sætter sig på hug og rusker i hende “Cassie kan du høre mig!”. Han bliver chokeret hendes øjne ruller rundt i hendes hoved og hendes hår ligner det er i brand. Hun ryster og græder. Han tager fat i hende og trækker hende ind på hans værelse og lægger hende i sengen. “SAMUEL!” råber han.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...