føniks tåre

Cassie er speciel, hun har aldrig ønsket det. Derfor hader folk hende. Men hvad sker der når hun skal hjælpe de mennesker der hader hende?
for der er tale om en føniks men den brændte en hel by ned og er det den sidste by?

1Likes
2Kommentarer
811Visninger
AA

5. ruinernes kalden

Cassie var forvirret hvor kom lyden fra. men hun blev dog hurtig klar da der kom et brag mere. Til højre. Kel og Celila var allerede fremme ved braget. Cassie spurtede ned af en sidegade og fandt dem. De havde våbnene fremme og stod i kampstilling, de næste sekunder foregik i slowmotion. Celila faldt til jorden. ramt lige i maven. Føniksen baskede med vingerne og en ild bølge blev sendt mod Kel. Cassie sprang frem og skærmede Kel mod flammerne. Hun mærkede flammerne slikke sig mod hendes krop men hun følte ingen smerte. Kel var ikke skadet og han sad forbavset og gloede på hende. Cassie gik mod midten af flammerne mod føniksen. hun kiggede i dens store gyldne øjne. den kiggede nysgerrigt på hende. Hun rakte tryllebundet hænderne frem. Den var smuk en tåre ramte hendes hånd. En stor rød diamant. Med skinnende øjne kiggede den på hende. Den lagde sig ned på jorden og blev til støv der blæste væk med vinden. Cassie mærkede noget vådt på hendes kind. Hun fandt ud af at hun græd. Hun hængte diamanten rundt om halsen der kom et lysglimt fra den og ilden forsvandt. der var forkullede rester over det hele. Cassie gik mellem askerne og råbte “Kel, Celia hvor er i?”.

*******************************

Imellem nogle murbrokker lå der 2 skikkelser. “Kel, Celia er det jer” hun flyttede ivrigt murbrokkerne. Det var helt sikkert det var Kel og Celia. De var begge besvimet. “Vågn nu, kom nu!” skreg cassie så tårerne drev ned af hendes kinder. En tåre hver ramte deres kinder. Deres sår helede på deres krop de var stadig besvimet men de var ikke i fare. Cassie stoppede med at græde mens hun stirrede forundret på hendes hænder.  Var det hende? helede hun dem. kan hun så også lave ild? Cassie kiggede koncentreret på sine fingre hun lavede en lille flamme. Hendes ansigt lyste op. Men så snart hun smilede skippede hendes koncentration, og flammen slukkede. Ruinerne knaste og gav en ubehagelig lyd. hun måtte hellere få dem flyttet. Hun trak dem lidt for lidt mod byens centrum. Sveden drev ned af hendes pande. “jeg er der næsten”. bare lidt længere. Hun satte dem op af fontainen, og vaskede blod fra deres ansigter. Efter noget tid kom Samuel gående sammen med Daniel og Klarissa. “søde hvad er der sket med dig, se lige dit tøj fuld af kul og jeg vil ikke nævne dit hår” sagde Klarissa bekymret. Cassie smilede “det hele er forbi bare rolig”. Samuel og Klarissa sendte nogle blikke. “Cassie hvis du vil må, du blive hos skygger” sagde Samuel. “Selfølgelig skal hun blive hun reddede vores liv” Cassie vendte forbavset hoved mod Celia der smilede venligt til hende. “du har ikke noget valg vi vil ikke af med dig” smilede Kel fra den anden side grinende. “Børn tal ordentligt” sagde Klarissa med hænderne i siden. “Selvfølgelig vil jeg blive” Svarede Cassie glad. dette er min skæbne og der er ikke andre jeg heller vil dele den med, end de personer foran mig.

Det er første gang jeg ikke benægter hvem eller hvad jeg er og lige meget hvad der venter står vi sammen og vi er klar.

 

-standing in ashes standing in pain

knowing nothing will ever be the same

 

 

 

Hej her er lige noget fra mig, tak fordi i gad læse min "korte" movella. Det var en opgave i skolen så ville høre hvad i syntes om den. tak for jeres tid :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...