føniks tåre

Cassie er speciel, hun har aldrig ønsket det. Derfor hader folk hende. Men hvad sker der når hun skal hjælpe de mennesker der hader hende?
for der er tale om en føniks men den brændte en hel by ned og er det den sidste by?

1Likes
2Kommentarer
786Visninger
AA

2. den brændende by

Føniks tåre

Et stort brændende flamme hav, det var sådan at den store by Alryda faldt. Det eneste der overlevede, var det der brændte byen ned, var en besynderlig lille fugl, med en gylden rød krop og lange skinnende hale fjer. Den fløj gennem den flammende by, mens den så sørgmodigt mod flammerne. Dens krop var i flammer men den ænsede det ikke, den var smuk og sørgmodig, mens den fløjtede en sørgmodig melodi, og en gylden tåre gled ned af dens kind. Cassie vågnede op med sved på panden. Var det et syn? Nej, hun vidste bedre. Hun drømte ikke, men hun fik et syn. Alryda var faldet, hun var sikker. Men den by ville ikke blive den sidste. Hun sad i grotten, som efterhånden var blevet hendes hjem. Det var ikke bare en klippegrotte, det var et hus der var blevet brugt som skjulested for en lovløs forfatter engang for hundrede år siden. Det var et halvt bibliotek, og der var også bandlyste bøger og alverdens troldtøj og mystiske steder. Det passede hende fint, da hun selv er speciel, og det havde hurtigt gjort hende lovløs. Det var ikke hvad hun gjorde, det var hvad hun var. Hun var meget speciel, og folk afskyede hende, hun var noget rædsomt, hun var halv føniks, og det ville aldrig ændres. Hendes hår var mange gange det, der vækkede folks mistanke, det var rødbrunt, og hun havde gyldne brune øjne. Det var når hun var normal, men engang imellem fik hun syn, og så gik det galt. Hendes øjne lyser og hendes hår bliver rødglødende. Derfor bor hun alene, ingen kunne klare en føniks og slet ikke en halv føniks pige. Hun havde en indre diskussion med sig selv, det er farligt, og hvad har de gjort for dig? Rid til Tykoskopa og find manden Samuel han blev nævnt i et af de gamle breve fra den tidligere ejer af grotten. Han var medlem af skygge ordnen. En orden der beskyttede mod alt ondt, og var en slags hemmeligt politi. Tykoskopa er hovedstaden, og der hvor det kongelige palads er. Et perfekt sted til skygger blandt de høje huse. I et af brevene beskrev han stedet, og hvordan man kom derhen. Jeg kan ikke bare lade flere mennesker dø. Jeg ved at ordenen vil hade mig for hvad jeg er, men det er lige meget. Hun trak hætten over hovedet, og tog tasken over skulderen, hvorefter hun gik ud i mørket.

**************************************************

”Har du hørt om Alryda? De sagde at hele byen brændte ned!” Hviskede de med skræk i deres stemmer. ”Hvordan kunne det være sket?” Spurgte den ene vaskekone skræmt. ”Åh, hold op det ved du udmærket godt.” Sagde den ene vaskekone med en skarp sarkasme i stemmen. ”Hvad kunne ellers brænde en hel by til grunden på så kort tid? Det er selvfølgelig en..”. ”TI STILLE du må ikke sige det højt hvad hvis den kommer? Jeg skal ikke have sådan et uhyre her!” siger hun skingert. Sikke nogle tåber de aner ikke hvad de snakker om. Hun havde for travlt, til at tænke yderligere om det. Hun skulle diskutere med skyggerne hvad de skulle gøre for at stoppe føniksen, ud fra damernes beskrivning kunne der kun være tale om en ting, og det var det der skræmte hende. Der var ingen fejl det var en føniks. Hun løb ned af sidegaden mod muren et normalt menneske ville have troet var en normal mur, men Cassie vidste bedre hun bankede på muren og skubbede så til en mursten og muren gik til side. I døren stod den gamle mand Samuel han kiggede gennemborende på hende. ”skynd dig de andre venter på dig” han kiggede omkring og sørgede for at ingen så muren lukke. Da folk nok ville finde det en lille smule mistænkeligt. Kappen flagrede omkring hende da hun gik, hun vidste tiden var knap og det var kun hende der kunne stoppe den. Da hun selv ikke var normal, de mennesker hun snart skulle møde ville sikkert ikke accepterer hende men det regnede hun heller ikke med. De fleste der fandt ud af hvad hun var, havde anmeldt hende. De andre få stykker havde pænt ud sagt bedt hende om at skride. Derfor havde hun aldrig boet lang tid et sted og helt stoppet med at tro folk ville nogensinde forstå hende. Hun var helt ligeglad med at ikke engang dem ville forstå hende, hun fik en klump i halsen. Hun fik tårer i øjnene men tværede dem hurtigt væk. Det var rigtigt hun gjorde kun for at rede mange tusinde mennesker. Når hun havde gjort det kunne hun vende tilbage til grotten og lade som om hun var den eneste i verden. Hun lod sine hænder glide over lædertaske for at sikre at der stadig lå de tre gamle bøger. Hun smilede lettet hun ved ikke hvad hun ville gøre hvis hun mistede dem. Det eneste hun lavede var de bøger hun havde taget med. I hele hendes grotte var der cirka 569 bøger. Hun havde læst næsten halvdelen dele af dem. Hun havde en stor viden om landet og kontinenterne. Hun husker nemt grotten og det halve bibliotek. Hun prøver at genkalde den velkendte duft af gamle bøger for at falde til ro. De når en stor trædør, med store hængsler. ”Vent her.” Siger han og går ind. Hendes hjerte banker og hun får næsten lyst til at løbe langt væk herfra. Men efter to minutter går døren op. Hun går langsomt og forsigtigt ind.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...