A Dangerous Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 okt. 2013
  • Opdateret: 26 apr. 2014
  • Status: Igang
....Bare læs den der er FANTASTISK!!!

52Likes
14Kommentarer
5946Visninger
AA

9. A Dangerous Love 9

Tidligere: Justin prøver at hjælpe dig med matematik, men du siger, at han sikkert kun tilbyder ’lektiehjælp’, som en undskyldning for at være sammen med dig. Justins mor forlanger, at han skal komme med dem til familiemiddag, men har virkelig ikke lyst.. Så du foreslår, at I skal løbe hjem til dig, uden hans forældre ved det. 

-------------------- 

”Justin, det er nu!” råber hans mor igen fra hoveddøren. 
”Jeg kommer!” stønner Justin irriteret. Han rejser sig op, giver dig en hånd, børster hurtigt græsset af sig og går så hen imod hoveddøren. 
Du tager fat i hans arm og stopper ham. ”Gør du virkelig alt, hvad dine forældre beder dig om?” 
Justin vender sig om imod dig med et lidt irriteret blik. Han er ikke irriteret på grund af dig, men på grund af sine forældre. ”Gør du da ikke det?” han hæver øjenbrynene. 
Du griner. ”Jeg troede, du var sådan en badass, Justin.. selvfølgelig gør jeg ikke alt, jeg bliver bedt om! Så ville jeg ikke kunne være sammen med dig lige nu, vel?” 
”Jeg ér badass..” mumler Justin og kigger ned. 
”Du er sød, Justin!” siger du og fniser. 
Han kigger alvorligt på dig. ”Jeg er ikke.. sød..” han rynker på næsen, og kigger usikkert rundt. ”Jeg er meget badass imod… folk!” han puffer til dig. 
Du griner. ”Wow, hvor er jeg bange for dig.. følg nu med mig, Justin!” 
”JUSTIN DREW BIEBER, KOM HEN TIL BILEN MED DET SAMME!” hører du hans mor råbe. 
Justin kigger uroligt rundt. ”Er du sikker?” han smiler skævt. 
Du hæver dit ene øjenbryn. ”Come on, Justin.” 
”JUS..” 
”NEJ!” råber Justin tilbage, før hans forældre når at råbe færdig. 
Der er et øjebliks stilhed. 
Så høres hans forældres råb i kor; ”HVAD SAGDE DU?!” 
”Øh..” Justin smiler til dig, og tager hårdt fat i din arm. ”Kom! Nu!” han griber hårdere fat og begynder at løbe. 
”Justin..” du griner lavt. ”Jeg kan ikke.. følge med.. Justin, jeg flyver næsten bag dig, jeg..” 
”Stille!” hvæser Justin. 
Du lukker øjnene, og lader Justin trække dig med et eller andet sted hen. Det føles faktisk ret sejt.. dine ben når knap nok at røre jorden, før Justin tager det næste skridt, og hurtigt løber. Ja, det føles godt…. Indtil du pludselig rammer noget hårdt. Din arm flyver ud af Justins greb og du falder ned på jorden. 
Du ligger lidt stille, og i et par sekunder kan du ikke rigtigt åbne øjnene, men da du endelig åbner dem, kan du mærke en forfærdelig hovedpine. Hurtigt beslutter du dig for at lukke dine øjne i igen, men da du mærker et hårdt slag på din kind og hører Justins flabede grin, åbner du dem igen. 
Justins smilende ansigt er lige over dig. Han griner, men du kan sagtens se bekymringen i hans øjne. ”Shit, undskyld.. virkelig.. er du.. er du okay?” Justins grin forsvinder langsomt. Det gør hans smil dog ikke. 
”Hvad skete der?” du sætter dig forvirret op, men Justin presser blidt sin fod imod din mave, og får dig til at ligge helt ned. 
”Du skal ligge stille! Jeg er bange for, at du måske har fået en hjernerystelse..” han sender dig et smil, der siger ’ups’. 
I hører en bildør smække og en motor starte. Snart efter høres lyden af nogen hjul på grus, og hurtigt er de væk igen. 
”Kørte de uden dig?” du smiler. 
Justin smiler stort og nikker. 
”Jeg vil gerne vide, hvad der skete..” siger du lavt. 
”Ehm.. jeg løb.. øh.. jeg havde fat i din arm.. og, eh.. jeg løb, og jeg løb stærk, fordi, eh.. fordi.. jeg ville hurtigt væk, så øhm.. jeg tænkte ikke lige på, at du faktisk var bag mig.. så jeg løb imellem nogen træer, og syntes, at det gik super godt, indtil.. eh.. ja.. indtil jeg mærkede noget trække i min arm og blive revet ud af min hånd.. så jeg vendte mig om, og opdagede.. Haha, der lå du ligesom på jorden.. så jeg har nok slået dig ind i træet..” Han kigger uskyldigt på dig. ”MEN DET VAR IKKE MED VILJE!” råber han. ”Undskyld..” han griner lavt. 
”Okay, jeg undervurderede dine badass evner.. du slog mig lige ind i et træ..” du griner. 
”Det var ikke med vilje!” Han slår dig på panden. ”Men ja, du undervurderede mine badass evner.” han trækker dig op at stå. 
”Jeg er svimmel..” du bider i din læbe. 
”Jeg er ligeglad. Vi tager hjem til dig nu.” han smiler, smider dig over sin skulder og begynder at gå. 
”Men Justin, jeg.. min far er hjemme..” siger du usikkert. ”Jeg må jo ikke se dig sådan.. udenfor bandet..” 
Justin griner, og efteraber din tidligere kommentar til ham; ”Gør du virkelig alt, du bliver bedt om?” 
Du slår på hans ryg. ”Fint.. men hvis vi bliver set sammen af min far eller andre fra firmaet, så er det din skyld!” 
Han fnyser. ”Sikkert.” 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...