A Dangerous Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 okt. 2013
  • Opdateret: 26 apr. 2014
  • Status: Igang
....Bare læs den der er FANTASTISK!!!

52Likes
14Kommentarer
5915Visninger
AA

6. A Dangerous Love 6

Tidligere: Justin inviterer dig med ind på en restaurant, og hentyder til, at det er en date. Du siger selvfølgelig ja. 

--------------------- 
Du fniser, og puffer til ham. ”Ja! Ja, jeg vil gerne med derind!” 
”Fedt!” han lægger sin ene arm rundt om dig, og går ind på restauranten med dig. ”Det er min skyld, hvis du er syg i morgen.. Den her restaurant er nogen gange virkelig dårlig, jeg har været her før, men igen.. det er det eneste jeg har råd til.” 
”Det er altså okay!” du smiler, og lægger din hånd ovenpå hans hånd, der ligger på din skulder. 
Han smiler, kysser din hånd, og trækker dig med hen til en vinduesplads. ”Der er rotter og mus over det hele herinde.. det er sygt klamt..” han rynker næsen. 
Du kigger chokeret på ham. ”Hvad?!” 
”Det vrimler med dem.. man skal passe på sine sko.. elles er der hul i dem når man går ud..” Justin smiler skævt. 
”Justin!” udbryder du. ”Lad os finde et andet sted! Jeg skal nok hjælpe med at betale så!” 
Han begynder at grine. 
”Hvad?” du kigger på ham, og trækker langsomt dine ben op til dig. ”Jeg mener det..” 
”Det var en joke.” han fniser og griner lidt lydløst. ”Det var.. det var for sjov, Hailey.. din tøs.. nu ved jeg det.” han tager en lille blok frem, og skriver noget ned i den. 
”Hvad ved du?” du kigger mærkeligt på ham. ”Og hvad var en joke? Duh, du forvirrer mig, knægt..” du klasker dig på panden. ”Sagde jeg lige ’knægt’? What? Hvorfor?” 
Justin griner. ”Du er virkelig cute..” han smiler. ”Lad være med at slå dig selv.” 
Du kører din hånd nedover dit ansigt, og kigger så på ham. ”Forklar..” 
Han tager fat i dine hænder, da du bliver ved med at sidde og slå dig selv i hovedet. Han holder stramt om dine håndled. ”Ikke slå dig selv, okay?” siger han med sammenbidte tænder, og sender dig et seriøst blik. 
Det seriøse forsvinder efter 10 sekunders øjenkontakt og stilhed. Mærkeligt nok føles stilhed ikke akavet sammen med Justin. Det er som om, I kommunikerer med øjnene. Lyden af noget mærkeligt kan høres, selvom I ikke siger noget.. Lyden af.. af.. kærl.. 
”Hallo?” Justin river dig ud af dine tanker. ”Du hører slet ikke efter, vel?” han griner sødt. 
”Øh.. nej, undskyld.. hvad sagde du?” spørger du, og bider i din læbe. 
”Hvad tænkte du på?” han smiler. 
”Ikke noget..” du hoster akavet, og kigger ned i bordet. 
Han får dig til at kigge op, ved blidt at puffe til din hage med din hånd. ”Nej, kig på mig. Hvad tænkte du på?” han sender dig et uimodståeligt charmerende blik. 
”Øh..” Du kigger ned, men Justin stiller sin albue ned i bordet, og holder jeres hænder under din hage. Du kigger ind i hans øjne. ”Øh.. bare.. eh.. matematik..” What? Hvorfor sagde du det? Argh! 
”Virkelig? Jeg kan faktisk godt lide matematik. Jeg er ret god til det. Kan du lide matematik?” han giver langsomt slip på dine hænder, og samler så et menukort op. 
”Uhm.. ikke rigtigt.. jeg er ikke så god til det..” du trækker på skuldrene, og bider i din læbe. 
”Seriøst, lad v.. årh!” Justin ryster hurtigt på hovedet, for at ryste nogen tanker væk. ”Those lips, I.. Argh!” Justin slår sig selv i hovedet med det hårde menukort, og vipper næsten baglæns på stolen. Han gisper kort, og slår ud i luften, hvor han rammer en tjener, der går med en masse glas. Tjeneren snubler, og falder ned på gulvet, hvor alle glassene knuses. Justin griber fat i bordkanten, og stiller sin stol ordentligt. ”Well.. I det mindste faldt jeg ikke..” 
Du fniser. 
Tjeneren sender Justin et vredt blik, og Justin smiler usikkert. ”Undskyld..” siger han med en lille stemme. ”Hailey..” hvisker han, og vipper hovedet hen imod døren. ”Nu!” 
Du forstår hentydningen, og rejser dig op, hvorefter du helt uskyldigt går hen imod døren. 
Justin rejser sig op.. lidt for hurtigt, for i farten vælter han stolen.. Han rejser den hurtigt op, hopper over tjenerens ben, og løber ud af restauranten. På vej ud af døren griber han fat om din arm, og hiver dig med ud på fortovet. 
”Undskyld, Hailey..” Justin kigger dig i øjnene, men du ligger mærke til, at hans blik bliver ved med at falde ned på dine læber. Han giver slip på din arm. ”Vil du tage med hjem til mig? Jeg vil gerne hjælpe dig med at blive bedre til matematik. Hvad hedder din skole? Jeg kan få din far til at indskrive mig!” 
Du smiler. ”Det er okay.. jeg vil gerne med dig hjem! Men behøver vi lave matematik?” du siger hurtigt din skoles navn. 
Justin griner. ”Der går jeg.. jeg har aldrig set dig før? Nå, men jeg vil bare lige lære dig nogle få ting.” 
”Bare du ikke får min hjerne til at eksplodere..” du kigger på ham, og I begynder at gå. 
”Hvorfor har jeg ikke set dig på skolen?” spørger han. 
”Fordi jeg ikke har været der.. I en periode pjækkede jeg hele tiden, så min far hyrede en privatlærer, så jeg kunne få hjemmeundervisning. Men jeg kan sagtens komme hen på skolen igen.” du smiler skævt. 
”Hvorfor pjækkede du?” spørger Justin nysgerrigt. 
”Jeg var vel bare skoletræt..” du trækker på skuldrene. Du ved godt, at det ikke er fordi, du var skoletræt. Dine forældre var lige gået fra hinanden dengang, og du orkede ingenting. Du gider bare ikke til at fortælle Justin hele din livshistorie. 
”Oh, kender det..” Justin hæver øjenbrynene. ”Mine forældre kræver sindssygt meget af mig, og nogen gange bliver det bare for meget, ikk?” 
Du nikker, og kigger på ham. 
”Jeg bor derhenne.” han peger hen imod et lille forfaldent skur. 
”Bor du i et skur?” spørger du. 
Han griner. ”Nej. Kig til venstre. Man kan vist ikke kalde det et skur. Jeg pegede derhen.. ikke på skuret..” siger han, og drejer dit hoved lidt til venstre. 
Du spærrer øjnene op, og åbner langsomt din mund, imens du udbryder en ’waaauw’ lyd. ”Jeg synes du sagde, du ikke havde råd til en anden restaurant?” du stirrer på det kæmpestore, flotte, hvide hus. 
”Det har jeg heller ikke..” han griner, og I går videre. ”Det er mine forældre, der har penge. Ikke mig.” 
”Er du mega forkælet?” spørger du. 
”Hm..” han smiler skævt. ”Det kan man godt sige.. men mine forældre kræver så meget af mig, at det ikke er til at holde ud. De kan heller ikke lide, at jeg går så meget op i musikken. De vil have, at jeg skal have topkarakterer, og de mener, at musikken forhindrer mig i det..” han himler med øjnene. ”De har forbudt mig at være med i bandet, og de aner ikke noget om, at jeg går derned, hver gang vi skal øve. Så ikke nævn noget om bandet, okay? Bare sig at vi går i klasse sammen, hvis de spørger.” 
”Okay.” du smiler. 
Han tager i din hånd, og I løber hen af en lille sti, og op af trapperne til huset. Han banker på, og træder et skridt tilbage. 
”Banker du på ind til dit eget hjem?” spørger du. 
”Jeg ved ikke, om jeg har lyst til at kalde det hjem.. Bandets rum er mit hjem.” han smiler. 
Døren bliver åbnet, og en kvinde, der ligner en rengøringsdame, smiler overrasket til Justin. ”Justin? Din mor sagde, du var oppe på dit værelse, og var i gang med at lave lektier?” 
”Jeg har ikke lektier for.” Justin smiler. ”Det her er Hailey. Jeg skal hjælpe hende med nogen lektier.” 
Kvinden kigger på dig. ”Velkommen..” hun smiler en smule falsk. 
Justin hiver dig med indenfor og går op af trappen. 
”Skoene af!” synger kvinden efter ham. 
”Årh..” hvæser Justin. ”Jeg tager dem med op på værelset.” 
”Oh, vil du selv gøre trappen ren?” spørger kvinden med en irriterende, sukkersød stemme. 
Justin sukker, stopper op på trappen, tager sine sko af og kaster dem ned til hende. 
”Også pigens.” siger kvinden. 
”Hun hedder Hailey.” Justin skubber dig ned at sidde på trappen, tager langsomt dine sko af, og kaster dem ned. Han rammer kvinden i maven med din ene sko, og han fniser lavt. 
”Justin Drew Bieber!” siger hun med en skarp stemme. 
Justin løber hurtigt ovenpå med dig slæbende efter sig. Han hiver dig med ind på sit værelse, og skubber dig hen at sidde i hans seng, hvorefter han låser døren. 
”Sorry.. Det er vores hushjælper.. hun gør rent og så videre. Hendes navn er ligegyldigt.” Justin lægger sig hen i sengen, og kigger op i loftet. ”Bare kald hende mrs. W. Hun er en bitch.” 
Du griner, og kigger på hans søde, perfekte hår. Du roder lidt rundt i det, og som forventet sætter han sig lynhurtigt op. 
”Nå, det matematik.. hvad er 1+1?” han smiler. 
Du sender ham et dumt blik. ”Come on.. Så dum er jeg ikke.. det er 2..” 
”Godt!” Han smiler. ”Så prøver vi med mennesker. Hvad er dig + mig?” 
”Hvad?” du kigger forvirret på ham. 
”Hvad?” siger han hurtigt, og smiler. 
Du fniser. ”Du sagde ’dig + mig’..?” 
”69!” udbryder han. Han holder sig hurtigt for munden. 
”Hvad?!” du kigger på ham. 
”Hvad?!” siger han meget hurtigt. ”Jeg sagde ingenting.” han holder hænderne for øjnene. 
”Du sagde ’dig + mig’ er ’69’?” du griner. 
”DER ER EN FORKLARING!” råber han. Hans råben bliver lidt til en mumlen, for han råber jo lige ind i sine hænder. 
”Oh, virkelig? Den dirty forklaring, eller..?” du når ikke at sige mere, da Justin springer op, og vælter dig ned at ligge. 
Du kigger på hans ansigt. ”Nuurgh, du rødmer!” du griner. 
”Nej, stop, ikke kig på mig!” han slår hovedet ned i sengen. 

Det banker på døren, og Justin kigger op. ”Hvem er det?” spørger han. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...