The Black Winged Tengu

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 okt. 2013
  • Opdateret: 16 okt. 2013
  • Status: Igang
Jag eller bliv jaget.
Dræb eller bliv drabt.
Spis eller bliv spist.
Der er mange betingelser i livet, men alting bliver svære når man har med dæmoner og ånder at gøre. Hver på vagt. Ikke alting er som man skulle tro.

2Likes
0Kommentarer
224Visninger
AA

2. Breath

Jeg tog fast rundt om min hals, men følte intet. Var det virkelig en drøm? Jeg var ikke sikker, for det hele havde virket så virkeligt. Jeg husker tydeligt følelse af hans kolde hænder, rundt om min hals. Men hvem var han? Jeg havde aldrig set ham før. Han havde store sorte vinger, som tydeligvis virker totalt unaturligt. Det var sikkert bare en drøm. En meget livlig drøm.

Jeg stod op, og gjorde klar til at gå i skole. Det var min første dag i High School, og jeg havde glædet mig længe. Det var svært at tro, at jeg allerede skulle begynde i High School. Men det var jeg hundrede på at var virkelighed. Jeg havde fået en ny uniform, og jeg var rigtig glad for den. Det var en hvid skjorte, men en rød skotsk ternet nederdel. Selvom nederdelen var meget kortere, end den fra min sidste skole, kunne jeg stadig li' den. Den fik mig til at se ældre, og mere moden ud. Jeg fyldte snart 16, og glædede mig som en sindssyg til at holde den.
Jeg tog et hurtigt stykke brød til morgenmad, og skyndte mig af sted. Der var en del vej til skolen, så jeg skulle både med bus og tog, så derfor skulle jeg tidligt op om morgen. Jeg løb hen til busstoppestedet. Bussen var stadig ikke kommet, så jeg satte mig på bænken, og spiste. Jeg var alene. Åbenbart var der ikke andre der skulle med bussen, så tidligt om morgen som mig.
Lige inden bussen kom satte en personen sig ved siden af mig. Han havde en skole uniform på, og jeg opdagede så at det var den samme som min. Han gik på min nye skole. Jeg sad længe og så på ham, indtil han vendte sig til mig, "Hej, mit navn er Tao. Hvad er dit navn?" Han virkede venlig, men jeg kunne stadig se, at han var lidt irriteret over, at jeg havde stirret sådan på ham, "Mit navn er Zica. Rart at møde dig."Jeg rakte min hånd frem for at hilse, og han havde gjort det samme. Da han tog min hånd, mærkede jeg en bekendt følelse. Hans hænder var iskolde, og fik min krop til at ryste lidt. Jeg så forvirret op på ham, og opdagede så hans gule øjne. De lyste op da jeg så i dem, og han smilte blidt til mig. Der var ingen tvivl. Det var ham, "Rart at møde dig igen Zica."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...