The Black Winged Tengu

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 okt. 2013
  • Opdateret: 16 okt. 2013
  • Status: Igang
Jag eller bliv jaget.
Dræb eller bliv drabt.
Spis eller bliv spist.
Der er mange betingelser i livet, men alting bliver svære når man har med dæmoner og ånder at gøre. Hver på vagt. Ikke alting er som man skulle tro.

2Likes
0Kommentarer
274Visninger
AA

3. 60 sec.

Han holdte stadig min hånd, og han var for stærk til at jeg kunne rive mig fri. Jeg så hjælpeløs rundt, men det var ingen omkring os. Han stirrede stadig ind i mine øjne, mens jeg prøvede at undgå hans. Men jeg endte altid med at kigge alligevel. Mine øjne blev tiltrukket af hans, og jeg kunne ikke modstå. Der sad vi så. I 60 sekunder sad vi bare inderligt, og så hinanden i øjne. Det føltes som en evighed før bussen kom. Da den stoppede foran os, løftede han mig op, og trak mig ind i bussen. Han havde stadig ikke sluppet min hånd. Han satte mig ned på den bagerste sæde i bussen, og satte sig selv ved siden af. Bus turen var ikke så lang, men der var alligevel for langt at gå. Efter lidt tid nåede vi togstationen. Endnu engang trak han mig ud af bussen, og ud på gaden. Faktisk havde der ikke været en person i bussen ud over os, og buschaufføren. På gaden foran togstationen var der hellere ikke nogen. Alt lå øde. Jeg blev hevet rundt, og han stoppede først igen, da vi stod foran togskinnerne. Der gik ret lang tid før toget kom, og jeg stod bare der, ved siden af en vildt fremmed. Jeg kiggede igen op på ham, og han vidste der med det samme. Han vendte sig igen mod mig, og smilte. Hans ydre virkede rart og venligt, men han gjorde mig stadig bange. Det var ham fra min drøm, ingen tvivl om det, men hvem var han? Jeg kendte kun et navn. Tao. Tao. Tao. Hans navn kørte gennem mit hoved hele tiden. Han var ikke en normal fyr. Vi stod længe, bare i stilhed. Toget var forsinket. Jo mere jeg ønskede tiden ville gå hurtigere, jo langsommere gik den. Tao havde ikke sagt et ord siden vi steg på bussen, og så hellere ikke ud til, at han havde noget på hjertet. Han holdte stadig godt fast i min hånd, som om han var bange for, at jeg skulle stikke af. Efter mere tid i tavshed, stak han sin hånd i lommen, og trak en halskæde op. Der sad en ring, som vedhæng på den. Han rakte sin hånd i, og ventede bare på at jeg gjorde det samme. Han smed halskæden ned i min hånd, "Tag den på." Det var en direkte ordre. Jeg havde svært ved at få den på, så til sidst tog han den fra mig, og gav mig den på. Han placerede hans hænder i min nakke, efter han havde givet mig den på. Hans hænder var stadig kolde, men jeg var begyndt at vænne mig til det, "Den klæder dig." Han så beundrerne på min hals, og smilte så. Det fik mit hjerte til banke hurtigere, og hurtigere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...