Ocio Ville

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 okt. 2013
  • Opdateret: 13 okt. 2013
  • Status: Igang
Da hendes forældre bliver skilt, flytter Amelia Collins med sin mor til byen Ocio Ville. En trist lille by i det nordlige USA. Amelia tvinges til at ændre skole, venner og liv, men på den lille skole sker der sære ting som Amelia bare MÅ finde en forklaring på...

4Likes
0Kommentarer
292Visninger

1. Skilsmissen

"Men hvorfor?" hulkede jeg hen over bordet, da vi alle tre sad ved det slidte spisebord i køkkenet. Min mor svarede ikke, men stirrede bare koldt ud i luften. "Din mor og jeg har haft nogle... problemer her for tiden," svarede min far mig kort. Jeg kunne ikke fatte det. Hele mit liv ville ændre sig. Bare fordi mine forældre ikke kunne døje hinanden. Mit hoved var proppet med vrede, gråd, tanker og 10.000 spørgsmål der ikke kunne besvares. Jeg så min far prøve at forklare mig situationen i slowmotion, men det eneste jeg kunne høre var urets tikken på den hvide væg. Jeg VILLE ikke høre. 

De næste dage gik på at pakke. Jeg havde efter et stykke tids tænken, besluttet mig at flytte med min mor til en lille by i det nordlige U.S.A kaldet Ocio Ville. Jeg sad på mit lille værelse og pakkede mine gamle legesager ned. De, der var for hårde at smide ud, skulle selvfølgelig med til den nye by. Hvis jeg brugte hovedet engang, ville jeg nok ikke have så meget imod at flytte. Her var alligevel trist og tomt. Jeg havde ingen venner, ud over en enkelt. Hun hed Mia. Sød pige som var flyttet hertil fra Indien for nogle år siden. Hun havde altid været så sød overfor mig, og nu skulle jeg forlade hende. Suk! 

Alt det med at flytte havde virket så uvirkeligt indtil dagen hvor jeg stod med vintertøj på i sneen med en stor flyttekasse mellem mine skælvende hænder. Jeg kunne ikke forstå at jeg skulle væk. Mit mørke, kastanje brune hår hang som et bølget slør over mit blege ansigt. En tåre trillede forbi min kind, og passerede over mine læber og ned på kassen. "Kommer du Amelia?" spurgte min mor mat. Tænk at få ødelagt hele december måned af en åndsvag flytning, tænkte jeg, og smed kassen om bag i min mors gamle Fiat. Jeg hadede mit liv. Jeg hadede mine forældre, jeg hadede mig selv og jeg hadede endda også min gamle hankat, Dave, selvom intet af det der var sket, havde noget med ham at gøre. Jeg vidste, der var langt til Ocio Ville, så da vi endelig sad i bilen, proppede jeg noget musik i ørerne, og lagde mit til at sove op ad ruden. Da vi havde kørt et stykke tid, vågnede jeg ved at jeg hørte et stort brag. Bilen var punkteret. Ude i en skov. Klokken 21.30 en helt normal onsdag aften i december. Fedt!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...