Nattens Cirkus

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 okt. 2013
  • Opdateret: 10 jul. 2014
  • Status: Igang
"Cirkusset ankommer uden varsel.
Der er ingen forudgående bekendtgørelser,
ingen opslag på lygtepæle eller plankeværk i byen,
ingen omtale eller annoncer i lokale aviser. Det er simpelt hen der, hvor det ikke var i går."# Fandommen er Erin Morgensterns "Nattens Cirkus".

2Likes
0Kommentarer
300Visninger
AA

4. Widget og Poppet

London, December 1891

 

Winston Aidan Murray stod i skyggen af et telt. Han havde været på vej mod den store plads, da han fik øje på monsieur Lefèvre gå med Elain og en yngre pige, der så ud til at være på Winstons alder. Han havde holdt sig i skyggerne, og studeret pigen.

Hendes hår var næsten helt sort, nærmest blankt. Hendes hud var bleg, så hendes sorte øjne nærmest strålede i lyset. Hun havde en sort kjole på, der gik hende til anklerne. Hun havde hvide strømpebukser på og sorte ballerinaer. Udenpå kjolen bar hun en sort jakke, hvor et rødt lommetørklæde hang ud af den øverste venstre lomme.

Winstons hår er begyndt at titte ud fra den grå kasket, og han forsøger irriteret at proppe det op igen. Han lægger knap mærke til det, da pigen står lige foran ham. Han gisper forskrækket og tager et skridt bagud. Han snubler over et eller andet, som han ikke helt kan se.

Pigen holder kun lige en latter inde. "Hej," siger hun, og rækker sin lille fine hånd ned til ham. Han tager den tøvende, og hun hjælper ham op. Chandresh dukker op bag hende. Han smiler fornøjet ved synet af dem. Elain står ved siden af ham, og også hun smiler.

"Winston," siger Chandresh. Winston prøver nervøst at smile, men det bliver ikke rigtig til noget. Pigens smil bliver kun større, og hun afslører et kridhvidt tandsæt.

"H-hej," siger han.

"Burde du ikke have en med dig?" spørger Elain. Winston nikker nervøst.

"Men jeg blev væk fra dem," svarer han. "Jeg var på vej mod den store plads for at finde dem."

"Dem?" spørger pigen.

"Winston og hans søster," svarer Elain. "Penelope." Winston nikker.

"Vi kan følge dig derop," siger pigen fornøjet, og smiler stort til Chandresh. Han trækker på skuldrene.

"Ja," siger han. "Hvorfor dog ikke?" Og de sætter i skridt mod den store plads. Elain går lidt foran pigen og Winston. Chandresh går ved siden af hende.

Pigen smiler stadig. "Jeg hedder Jaq," siger hun.

"Er det ikke et drengenavn?" spørger Winston, uden egentlig at tænke sig om. Han krymper sig lidt, og håber på, at hun ikke blev sur. Men det gjorde hun ikke.

"Joh," svarer hun. "Det er også bare et kælenavn. Alle kalder mig det, men mit rigtige navn er Jaqelina. Jeg kan ikke rigtig lide det navn. Det er alt for langt. Og formelt."

Wintson smiler lidt, men sørger for at skjule det.

"Jeg hedder Winston," siger han.

"Det ved jeg," svarer hun bare. Winston kigger forundret på hende.

"Hv-hvordan?" spørger han.

Jaq smiler lidt. "Min far sagde det flere gange," svarer hun bare.

"D-din far?"

"Ja," svarer hun, og peger på Chandresh.

"Oh. I ligner ikke hinanden," siger Winston.

Jaq udstøder en lille kluklatter. "Nej, vel?"

Winston ryster på hovedet. Ikke den mindste smule.

De går lidt i tavshed, inden Jaq igen åbner munden.

"Winston lyder meget formelt," siger hun. "Må jeg give dig et kælenavn?" Winston tøver lidt, men nikker så. Hun tænker lidt over det. Så lyser hendes ansigt op. "Widget! Det lyder da meget godt." Han ler, det gør hun også. Ellers fortsætter de i stilhed, indtil de står på den store plads. En rødhåret pige står sammen med en kvinde over ved stålgryden.

"Winston!" udbryder kvinden, imens pigen bare løber hen til sin bror. Hun slår armene om ham.

"Hvor var du henne?" spørger hun, uden at give slip på ham.

"Vi fandt ham ved akrobaternes telt," svarer Elain.

"Jeg tror vi har noget at snakke om, miss Johnson, om ikke at efterlade børn," siger Chandresh. "Imens kan børnene lære hinanden at kende." Kvinden, miss Johnson, nikker alvorligt, og hun går lidt væk sammen med Chandresh og Elain, som kaster et blik på hendes søster, smiler, og følger lydigt efter sin far.

"Hun efterlod mig altså ikke," siger Widget lidt efter. Penelope kvæler en latter, og vender sig så mod Jaq. Hun rækker venligt sin hånd ud, og Jaq tager den og ryster den entusiastisk.

"Penelope," siger Penelope og smiler.

"Jaq," svarer den anden pige.

"Er det et kælenavn?" spørger Penelope. Jaq nikker.

"Jaqelina lyder alt for formelt." Hun trækker på skuldrene, som om det er hvad alle tænker. "Jeg fandt også et til Widget. Jeg kan også give dig et."

Penelope smiler bare. "Såsom?"

"Poppet," udbryder Jaq næsten med det samme. "Det lyder pænt."

Poppet nikker og smiler. "Vil du med os rundt? Det er så kedeligt med miss Johnson?" Widget nikker ved siden af sin søster. Han er enig med hende.

Jaq smiler stort. "Ja tak," siger hun. Og tvillingerne følges med hende resten af natten og nætterne efter. Da cirkusset rejser, bliver Marco nødt til at tvinge hende ud af hendes værelse, og stort set det eneste hun siger til sin far, er bønfaldelser om, at få cirkusset tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...