Nattens Cirkus

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 okt. 2013
  • Opdateret: 10 jul. 2014
  • Status: Igang
"Cirkusset ankommer uden varsel.
Der er ingen forudgående bekendtgørelser,
ingen opslag på lygtepæle eller plankeværk i byen,
ingen omtale eller annoncer i lokale aviser. Det er simpelt hen der, hvor det ikke var i går."# Fandommen er Erin Morgensterns "Nattens Cirkus".

2Likes
0Kommentarer
296Visninger
AA

1. Cirkusset prøve

London, August 1886

 

I venteværelset sidder der en masse mænd, men også få kvinder. Heriblandt Elain, mr. Lefèvres egen datter. Han ser hende naturligvis videre, men da madame Padva også skal bedømme hende, kan han kun håbe på det bedste. Og da han sender Marco ud efter hende, da han uden tøven har sendt femten andre ud, vipper han nervøst med benene.

Madame Padva lægger lynhurtigt mærke til det, og lægger en hånd på hans skulder. "Hun skal nok klare det," siger hun beroligende. "Og hvis ikke, ved hun, at hun skal finde noget andet, og så spilder hun ikke sit liv på en drøm hun ikke kan opnå." Hun sender ham et smil, og han tvinger sine ben i ro.

Den bekendte blonde pige trædder ind, og Chandresh vipper igen med benene. Hun har de samme træk som ham, de samme øjne som ham, og samme måde at takle tingene som ham. Men resten har hun mere eller mindre arvet fra sin mor. Hårfarven, måden at svinge hofterne på, når hun går. Og hun er ikke verdens kønneste, det har Chandresh indset for længe siden. Og han ved også at hun har det fra ham.

Hendes mørkerøde kloje, svinger yndefuldt omkring hendes knæ. Der er sygninger i bunden, som vikler sig ind i hinanden. Det skaber, at man ved første øjekast, ikke kan se meningen ved det. Men når man kigger tættere på, kan man godt se en historie i det, ikke noget man kan forklare, men noget man enten kan mene er utroligt grimt eller smukt. Hun har et brunt bælte omkring livet og sorte højhælet støvler.

Da Elain stiller sig op på teatersalens scene, giver hun tegn til Marco om, at tage hendes sorte jakke af. Det afslører to lange, sorte kjoleærmer. På hendes venstre hånd, kan man lige skimte et latinsk ord, som Chandresh ved fortsætter op af armen.

Hun stiller en masse sterinlys i en rundkreds, for mange til at man kan tælle dem. De står tæt sammen, og diameteren er lang nok til at der kan stå en stol og en person indeni.

Marco hænger jakken pænt op på en stumtjener der står i et hjørne, og går ned og fortsætter med at gå, til han står ud for første række. Han stiller ingen spørgsmål til hendes kunstner navn, eller andet, da de allerede ved det hele. Han gør tegn til hende om at starte. Hun nikker alvorligt til ham.

"Tante Padva," siger hun. Madame Padva smiler til hende, uvidende om hvad der skal ske. Elain havde nægtet at fortælle nogen som helst om hendes nummer. Kun, at det ikke ville blive ligesom alle de andres. "Vil du ikke komme herop?" Madame Padva ser overumplet ud, men går alligevel derop. Elain giver tegn til Marco om at finde en stol, og kort tid efter, sidder madamen på stolen og venter på hvad der skal ske. Stolen står med siden til, så både Chandresh og Marco kan se hvad sker. Elain stiller sig overfor. Hun står helt stiller, siger ingenting, og rør ikke en muskel.

Pludselig tændes sterinlysene. Madame Padva giver et spjæt fra sig. En masse tanker går igennem hendes hoved, en masse minder.

"Du står ude i en have," siger Elain. "Du er sammen med din bror, Lucas. Han har din bold. Du vil gerne have den tilbage, men han nægter at aflever den. Han siger det er hans, at du gav den til ham. Du ved at han lyver, og prøver at tvinge den fra ham. Han giver dog ikke slip, og borer sine negle ned i læderet. Du bander af ham, siger nogle frygtelige ting. Men dagen efter, da han ivrigt og irriteret går mod bageren for boller, bliver han fanget i et slagsmål. Et slagsmål han ikke slipper levende fra.

Du beskylder dig selv, for måske ville han ikke have været så ivrig efter at komme væk, hvis du ikke havde skældt ham ud. Måske... og måske ikke.

Og i dag, i dag står han her, ved siden af mig. Han fortæller mig at det ikke var din skyld, at du ikke kunne have gjort noget. At han tilgiver dig for jeres sidste samtale.

Lucas, læg en hånd på din søsters skulder for at vise hende, at du er her. Vis dig for os alle sammen, for at vise, at du tilgiver hende," slutter hun af.

Det giver et sæt i madame Padva, da en gennemsigtig hånd lægger sig på hendes skulder. Hun vender sig halvt om i stolen. Og da Lucas døde så ung, behøver hun ikke engang at bøje nakken. Hun kigger ind i hendes brors døde, men alligevel varme, øjne. Han smiler varmt til hende, eller i hvert fald så varmt som et spøgelse kan smile.

Elain hørte Marco tabe blyanten, og da hun kigger op på sin far, har han lænet sig frem for at se lidt bedre. Madame Padva sidder med tåre i øjnene, da hendes bror forsvinder.

Chandresh rejser sig op. Han går ned mod scenen imens han klapper.

"Jeg tror," siger han, "at du har bestået, min pige."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...