Drarry - history, thirteen senses.♥

Nogle af os kender vel de to 'udvalgte': Harry og Draco. vi har set dem som fjender, og ukendelige. Men hvad får man hvis man blander; de to, kærlighed, minder, og drama. Er de virkeligt 'meant to be' som man siger? hvordan ville det gå? at gå fra fjender til virkeligt nærhed er ikke altid det nemmeste, hvis man presser den tid man har haft og prøver at fremstille det som noget godt, selv om det ikke er eller var.

-(laver mere på den, så bare rolig.)
-(se filmen for bedre forståelse af historien)
-(kommer måske en to'er)

12Likes
2Kommentarer
846Visninger
AA

2. vognen.

Ron, Harry og Hermione havde ligesom alle de andre elever, skiftet til kappe, og de var nu på vej op til Hogwarts i selvkørende hestevogne. "der er jo ikke nogle vogne" mumlede Harry, undrende. De kikket alle sammen rundt for at finde en vogn. Harry fik blot øje på den sidste og eneste vogn der var, men der var godt nok nogle i. En lys stemme oppe fra vognen lød: "Harry. Hermione. Ron". De alle genkendte hurtigt den rare og glade stemme, og lystrede mere, da pigen viste sit ansigt bag magi avisen hu holdte. "Luna, Neville, Cho!" udbrød Harry. Neville og Cho reageret med et smil. Ron, Hermione og Harry satte sig op i vognen sammen med dem. Harry satte sig ved siden af en underlig fyr, som gemte sit ansigt væk bag avisen.  Harry følte det lidt akavet at sidde så tæt på ham. "hvad læser du" spurgte Hermione, som sad overfor ham, for at bryde tavsheden. personen foldet avisen sammen, og lagde den på sit skød. Det var ikke en mand, det var en dreng. Den mest uudholdelig på skolen, så vidt de vidste. drengen koldt ignoreret Hermiones spørgsmål, og fokuseret fluks på Harry. "Potter..". Harry vendte sit hoved, og forsøgte at rykke sig lidt, hvilket var umuligt med den lille plads. "hvorfor sidder du ikke sammen med dine venner. eller er det måske venner?". "du ved jo hvad man siger. Venner ender" svaret Draco roligt tilbage, da han igen kikket på Harry. Hermione trak sig langsomt tilbage, da hun ikke brød sig om at Draco var i nærheden, hun følte en masse afsky. Det var hun ikke ene om at synes. Draco tog fat i sin avis og læste videre, uden at dække sit ansigt helt. "Harry. Har du skiftet mening?" et sarkastisk smil gav han fra sig, da han imens snerret lidt. "du drømmer" mumlede Harry, på en barsk måde. "godt så" fortsatte Draco, som om han skulle have det sidste ord. Han lagde sin avis ved siden af ham lige så fint foldet, da hans hånd kommer til at ramme Harrys. De begge reagere hurtigt ved at kikke forvirret på hinanden. Harry kikker ned på deres hænder, og fjerner den så med det samme. Harry var meget i tvivl om det var meningen Draco gjorde det, men mest tænkte han at han selv kunne komme til det, så selvfølgelig var det en fejl .   

Vognen var standset, og Harry hoppede ned. "tag i bare i forvejen. jeg kommer senere, jeg skal lige over til Hagrid". Han regnede ikke med nogle ville med, så han vendte ryggen til og går langsomt derhen af, til han høre Draco råbe: "vent, Potter" som sædvanligt men en snerren klang. Harry fik lidt et chok da han var sikker på han hørte at Draco faktisk ville følges med ham. Han ville enligt bare løbe inden han kom, men det var allerede for sent. Efter Draco kom til at røre ved ham har det været underligt, og han blev mere og mere stille. Harry ignoreret lidt at han kom, ved at gå hurtigere. Draco forsøgte at følge med. "Harry.." hans barske attitude forsvandt pludseligt. Harry forsøgte at afbryde: "nåh, nu vi på fornavne" det var lige før at Harry var mere kold end Draco, hvilket gav en spændende dyst. ".. Du behøver ikke undskylde. jeg ved godt det ikke var med vilje" fortsatte Harry, da Draco skulle til at åbne munden for at sige noget. Draco stoppede langsomt op af forbløffelse. Harry ignoreret ham stadig koldt: " det er på høje tid at du prøve at opføre dig som du selv vil behandles som. nu må du have mig undskyldt, jeg skal lige noget hos Hagrid" fortalte Harry, skærende som en kniv. Han fik pludseligt medfølelse med Draco. Harry kunne godt se at Draco havde ændret sig, langt væk fra. Så snart de begge vendte hinanden ryggen fik Harry det pludseligt dårligt over at være så ond mod ham. Han kunne bare havde givet ham en chance, tænkte han.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...