E45

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 okt. 2013
  • Opdateret: 14 okt. 2013
  • Status: Igang
Dette er mit bidrag til Halloween-konkurrencen.
Jeg har valgt mulighed nummer 1: at skrive en gyser. Denne handler om vampyrer i den forstand, de burde forstås.
Det smukke cover er i øvrigt lavet af N. A. Ulrich.

15Likes
3Kommentarer
1063Visninger
AA

2. Den pensionerede skolelærerinde

Hvis chaufføren af den grå lastbil havde vist, at han ved at flytte gaffeltrukken lukkede disse to uhyrer ud i Danmark, havde han nok ladet pallen stå og i stedet taget en smøg mere på den kølige mandag morgen. Sagen var bare den, at det gjorde han ikke.
Da de to udsultede væsener kravlede ud af lastbilen, lå han nemlig med ansigtet i en pøl af sit eget blod. Og så kan du nok gætte, at lasten aldrig nåede frem til slaget ni.

Omkring seks timer efter holdt en mørkegrøn Mazda på selv samme rasteplads i Hostrup. To børn sov på bagsædet, og en kvinde med røde læber steg ud fra førersædet for at strække benene. Hun stak en cigaret i mundvigen og konstaterede med en irriteret mine, at hun havde glemt sin lighter derhjemme i Kolding. Hun gik om på den anden side af bilen og bankede en lakeret negl mod ruden.

”Michael,” skræppede hun: ”Har du en lighter?” Michael, manden på passagersædet rullede vinduet ned og kiggede medlidende på hende.

”Nej skat, jeg ryger ikke. Det ved du godt.”

Kvinden sukkede træt og lod cigaretpakken dumpe tilbage i den lille sorte håndtaske, hun havde hængende på armen. Hun kastede et blik over skulderen og fik øje på en snavset lastbil, der holdt med fronten mod hende i den anden ende af rastepladsen. Med faste skridt og klikkende hæle gik hun mod den. Michael rullede vinduet op igen og tjekkede, at begge børnenes seler var spændt korrekt.

 

I mellemtiden var to krumbøjede skikkelser netop listet ind i haven hos en pensioneret skolelærerinde. Hun havde stået og kigget ud ad sit køkkenvindue med en kop brandvarm kaffe i venstre hånd, da en af de sirligt plantede hortensiaer i den bagerste ende af haven havde raslet på en unaturlig måde.

Nu satte hun koppen fra sig og rettede på de smalle briller; havde hun set rigtigt?

”Nu må det være nok,” sagde hun, henvendt til både sig selv og den gråstribede hankat, der slængede sig i de sparsomme solstråler ved havedøren. ”Jeg har sagt til dem fra nummer 42, at jeg ikke gider have deres møgunger rendende i min have.” Katten missede med øjnene, da hun trådte henover den og gik ad den smalle, grusbelagte sti mod hortensiaerne. I det samme kravlede et væsen på størrelse med en 12-årig pige ud mellem de blå blomster, fulgt af endnu en skikkelse i samme størrelse.

”Kan I så komme ud herfra!” hvinede hun og mærkede irritationen farve hendes ansigt rødt. Der var intet umiddelbart svar hverken det ene eller det andet barn, så hun fortsatte mod dem.

Da hun kom lidt tættere på, opdagede hun, at de to skikkelser kun var svøbt i noget, der lignede tæpper. De måtte hundefryse; det var oktober måned. Hun tøvede et øjeblik, men besluttede sig for, at de ikke var hendes ansvar, inden hun gentog kommandoen om at forlade haven.

”Når vi har spist,” hviskede den ene.

Siden så man intet til den pensionerede skolelærer.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...