Min dystre hemmelighed

Dette er en MEGET lang historie, så jeg forstår godt hvis I ikke orker at læse den, men da formålet var at få den hjem på papella, syntes jeg ligesom også der skulle være noget at læse.
"Min dystre hemmelighed" er historien om en ung piges besværlige tilværelse efter et voldsomt og ubehageligt familietraume fra fortiden.
Maya er en hel normal pige på 17, der bor i København, men hun har en fortid hun stadig kæmper rigtig meget med. Da hun var yngre blev hun misbrugt af sin far, men efter mange år stod hun frem med historien. Nu er faren forsvundet og Maya er konstant bange for, at han en dag vil finde hende og få hævn. Da Mayas familie bestående af hendes mor, hendes mors kæreste Jens og hendes storebror Mark, bliver trætte af konstant at føle sig utrygge, beslutter de sig for at flytte til den anden ende af Danmark. Men det er en beslutning Maya ikke har det godt med, for hun når nemlig at forelske sig i en dreng der får det bedste frem i hende

4Likes
0Kommentarer
610Visninger
AA

6. Til skolefesten

Dagene gik og jeg faldt mere og mere på plads i min nye klasse. Der var rigtig mange piger, men jeg brød mig ikke særligt meget om størstedelen af dem, dog var der en pige jeg var gået hen og blevet lidt veninder med. Asta, hed hun. Hun var utroligt sød og sjov, heldigvis ikke nørdet som så mange af de andre, men hun havde alligevel fremtidsplaner og ambitioner. Hun var også en rigtig festabe, ligesom jeg, og så røg hun i ny og næ, så vi klingede rigtig godt sammen. Benjamin var jeg også kommet lidt tættere på, han holdt sig dog stadig for sig selv det meste af tiden. Han blev stadig mobbet, men heldigvis så han ud til at klare det nogenlunde. Jeg var bare stadig bekymret for ham.
Desuden havde jeg snakket rigtig godt med en dreng der hed Daniel og lidt med hans bedste ven, Zahir. Daniel var den flotte, eftertragtede fyr som alle pigerne var vilde med. Han var høj, havde lysebrunt hår, flotte blå øjne og et perfekt smil - og så en veltrænet krop. Som prikken over i’et, spillede han guitar.
Zahir kom fra Afghanistan. Han var også flot, men ikke lige pigernes favorit. Hans selvtillid var derimod helt i top og det eneste han snakkede om var sex, druk og piger. Han var slet ikke musikalsk, faktisk vidste han slet ikke hvad han lavede på den linje, men han var vist også lidt ligeglad.

En torsdag morgen kom jeg i skole og alle snakkede om den store skolefest der skulle være fredag. Jeg havde godt hørt lidt om det, men jeg var ligeglad, regnede ikke helt med at tage med til sådan en skolefest hvor det stærkeste alkohol typisk er øl og cider og rygning er forbudt. Det er bare ikke særlig fedt når baren består af en række lærere der tror de er de vildeste bartendere og når det højeste man kan forvente er en promille på 0,5.

                                                                                                                                                                    >>Skal du med i morgen?<<
Det var Daniel. Han satte sig på mit bord og ventede spændt på mit svar.
>>Det tror jeg ikke.
- Hvorfor? Kom nu!
- Det lyder lidt kedeligt, hvis jeg skal være ærlig.
- Hold da op, det er jo ikke det, det handler om!
- Handler det ikke om at feste? Hvad handler det så om?
- Om at være sammen og hygge sig med sin klasse, møde nye mennesker på tværs af klasserne og bare være sammen! Jeg kan godt høre du er fra København da, haha.
- Hygge med sin klasse? Du får det til at lyde som om vi går i 5. klasse.
- Hvorfor er du så kritisk? Vi holder jo en forfest inden, der kan du jo bare drikke dig så skide stiv, hvis du absolut synes det er det sjoveste. Du er helt sikkert ikke den eneste, jeg forstår bare ikke hvorfor det er så vigtigt. Er det ikke federe at mindes en fantastisk aften uden huller i hukommelsen?
- Det ved jeg ikke.
- Det ved du ikke?
- Jeg har aldrig prøvet det.<<
Han blev helt tavs.
>>Så du har aldrig været til fest uden at drikke dig fuld?
- Næ, for så er det vel ikke en rigtig fest.
- Okay, du er helt klart nødt til at tage med i morgen aften!

 

Det blev fredag og jeg havde besluttet mig for at tage med til festen alligevel. Hele klassen var inviteret hjem til Zahir inden – undtagen Benjamin, så i frikvarteret tog jeg fat i Zahir.
>>Du har vist glemt at invitere en.<<
Han sad og SMS’ede, lyttede ikke rigtigt efter.
- Hvad mener du prinsesse?<<
Jeg fik et sug i maven.
>>Det skal du ikke kalde mig.<<
Nu så han op.
>>Rolig nu. Hvad var du ved at sige?
- Jeg sagde, at du ikke har inviteret alle med til din fest.
- Det har jeg da.<<
Han sad bare og smilede flabet.
>>Du har da ikke inviteret Benjamin med?<<
Jeg kunne se han havde svært ved at finde ord.
>>Mig og ham, vi er ikke lige de bedste venner, du ved.
- Hold nu kæft.
- Han er bare.. Han lægger sikkert an på alle drengene. Det er jo vildt klamt. Han er bare ulækker. Bøsse, du ved.<<
Jeg vidste ikke helt hvordan jeg skulle reagere.
>>Tag dig dog sammen! Hvad hvis han er? Så ville han nok finde sig en lidt sødere fyr end dig, mon ikke? Hvor er du dog bare barnlig!
- Jeg orker bare ikke, at skulle tape hele min bagdel ind for at være på den sikre side.<<
Han kunne ikke lade være med at fnise.
>>Ved du hvad Zahir? Jeg tror faktisk ikke jeg gider komme til din fest når du er sådan en stor idiot over for en så sød fyr som ham! Tænk du kan finde på det!
Jeg vendte mig om for at gå, men Zahir greb min arm.
>>Maya, stop nu! Du skal med!
- Kun hvis du går hen og spørger Benjamin om han også vil komme.
- Ej prøv lige..
- Nej, jeg gider ikke det der pis! Spørg ham nu bare! Jeg lover dig, at hvis han prøver på noget, så..
- Så går du i seng med mig!
- Øh, hvad?
- Ja, du ved.. Så skal jeg nok spørge ham!
- Okay så.<<
Jeg havde det ikke godt med at love ham det, men jeg var sikker på jeg havde ret, og nok skulle få overbevist Zahir og resten af klassen om, at Benjamin slet ikke var som de troede!
Endelig gik Zahir over og spurgte Benjamin og jeg syntes jeg kunne ane et lille smil, men det lod alligevel til, at han takkede nej.

 

I aften ville jeg gøre lidt mere ud af mig selv end jeg normalt gjorde, så da jeg kom hjem tog jeg et dejligt langt bad og da jeg var færdig, fandt jeg en sød kjole frem. Den var ikke særlig festlig, men faktisk ret feminin, hvilket normalt ikke var mig. Sort og enkel, så uden at tvivle hoppede jeg i den. Makeuppen gjorde jeg også en smule mere ud af end jeg normalt ville have gjort. Lidt mørk øjenskygge, en sort eyeliner og til sidst mascara. Det var øjenmakeuppen. Mine øjenbryn tegnede jeg op med en mørkebrun eyeliner så de blev flotte og kraftige. Jeg sluttede af med lidt rød lipgloss. Mit hår glattede jeg bare og så var jeg faktisk færdig. Jeg tog mine gamle, slidte, sorte Converse og min læderjakke på. Men jeg kunne jo ikke gå uden noget at drikke, så jeg listede ind på mor og Jens’ soveværelse, hvor Jens ’ alkoholskab stod. Det var fyldt op med dyre flasker vin og alt muligt stærkt sprut. Jeg tog en flaske vodka og den smule Original blå der stod tilbage, og så smuttede jeg.

Da jeg ankom til Zahirs fest, var den allerede i fuld gang. Specielt drengene sad og kørte bajere ned, pigerne var lidt mere forsigtige og drak cider i små mængder.
>>Hey Maya! Kom og join os!<<
Det var Daniel der kaldte på mig, så jeg gik hen og satte mig i sofaen ved siden af ham.
>>Jeg har sådan glædet mig til du kom!<< Han lagde armen om mig og jeg mærkede hvordan jeg følte mig lidt utilpas. Straks tog jeg den Originale blå frem og drak en ordentlig slurk.
Sådan sad vi længe og drak, røg og pjattede. Der blev også spillet nogle drukspil, så folk til sidst var rimelig berusede.
Jeg tog fat i flasken for at drikke den sidste smule Original blå, da Daniel stoppede mig.
>>Hvad var det vi snakkede om?<<
Han blinkede og smilede frækt til mig. Jeg smilede bare tilbage og rejste mig for at gå ud i køkkenet. I min jakke havde jeg gemt en lille lommelærke som jeg fyldte op med ren vodka. Tilbage i lommen.
>>Du har ret, Daniel. Jeg tror ikke jeg behøver mere at drikke for i aften, det er jo lige så hyggeligt<<
Han var selv ret fuld, kunne jeg se.

Klokken blev 9 og vi bevægede os ned mod skolen som lå ganske tæt på. På vejen mærkede jeg pludselig nogen tage fat i min skulder. Det var bare Zahir.
>>Du gav mig et chok!
- Undskyld prinsesse.<<
Jeg tog en dyb indånding og prøvede at beherske mig.
>>Du virker ikke særlig fuld?<< sagde jeg uden at kigge på ham.
>>Det er jeg heller ikke. Du virker da heller ikke så fuld.
- Det er jeg heller ikke.<<
Han lagde armen om mig og endnu en gang måtte jeg prøve at beherske mig.

 

Da vi ankom til skolen var der allerede gang i den på dansegulvet.
Asta kom løbende og omfavnede mig bagfra. Okay, hun var også temmelig fuld.
>>Vi skal ud og danse!<<
Jeg lo og løb med hende ind på dansegulvet.
Vi dansede og hyggede os rigtig meget lige indtil Daniel kom hen bag fra og dansede op af mig. Jeg tog diskret lommelærken ud af jakken og tog en ordentlig slurk. Det brændte hele vejen ned gennem halsen. Men pludselig fik jeg øje på Benjamin! Han stod alene i et hjørne og holdt sig lidt tilbage. Jeg løb hen til ham og trak ham med ud på dansegulvet. Heldigvis var Daniel skredet, så nu var det kun Asta, Benjamin og mig.
Til at starte med var Benjamin ikke meget for slå sig løs, men så gav jeg ham lommelærken og fik ham til at tage drikke af den - mere end rigeligt. Han fortalte at han kun havde været fuld én gang og at det var meget længe siden. Det kunne nemt ses, for på ingen tid var han pludselig rigtig snalret og pjattet. Jeg kunne også godt mærke det i kroppen nu og det var en dejlig følelse.
Men så kom Zahir hen og dansede tæt op af mig. Han kyssede mig på halsen og jeg kunne mærke at jeg havde fået nok.
>>Stop forhelvede!<<
Det fløj bare ud af mig og jeg fortrød med det samme, at jeg blev så sur. Han rystede på hovedet og satte så kurs mod herretoilettet.
Jeg havde brug for lidt luft, så vi gik ud i gården for at få en smøg.
Da vi kom derud fandt vi en bænk og satte os.
>>Rolig nu Maya, du ved hvordan drenge er.
- Ja, men.. jeg havde en kæreste der hjemme som jeg ikke er sammen med længere, og jeg.. det er som om jeg ikke helt kan komme mig over det..
- Det er helt normalt du har det sådan, men husk; det er fortid nu, Maya! Glem ham og koncentrer dig om nutiden! Du finder sikkert noget der er meget bedre end det.<<

Jeg kunne ikke lade være med at smile.
>>Tak. Du har nok ret.<<
Men i det samme kom jeg i tanke om, at noget manglede.
>>Vent.. hvor blev Benjamin af?<<
Vi kiggede os lidt omkring i gården, men han var ikke til at finde nogle steder.
>>Han er sikkert bare sammen med nogle andre, vi finder ham nok senere.
- Nogle andre? Hvem skulle det være? Bekymrer det dig slet ikke lidt, Asta?
- Hvorfor skulle jeg bekymre mig?
- Du ved sgu da hvordan dem i klassen er ved ham! Måske ligger han et sted og har fået bank eller sådan noget!
- Ej rolig nu Maya, jeg er sikker på..
- Vi er nødt til at finde ham nu!<<

Vi gik tilbage ind på dansegulvet for at lede, men der var han ikke. Så ledte vi ude på gaden, men der var han heller ikke. Vi ledte over alt, men han var bare ikke til at finde nogen steder.

>>Maya, kan vi ikke bare gå tilbage nu? Måske er han taget hjem.<<
Jeg sukkede og så gik vi ind igen.
Vi satte os ved baren og snakkede lidt med nogle drenge ved siden af os og hver gang vi så nogen fra klassen spurgte vi, om de havde set ham, men det var der ingen der havde.
Pludselig kom Zahir styrtende ud fra toilettet. Han løb hen til os og prøvede at finde ord, men det var tydeligt at han var forpustet.
>>Zahir, hvad sker der?<<
Asta prøvede at hjælpe ham og spurgte om han havde brug for et glas vand eller sådan noget. Det havde han ikke. Da han havde fået vejret pegede han på mig og sendte mig et skeptisk blik.
>>Han er syg! Og du skylder mig!<<
Asta kiggede forvirret på mig og så tilbage på ham.
>>Hvad fuck snakker du om Zahir?<<
Asta forstod ikke hvad han mente, men det gjorde jeg.
>>Er han derude?<<
Jeg rejste mig fra stolen og nåede lige at høre et ja før jeg løb.
Jeg åbnede bås efter bås og da jeg kom til den sidste så jeg Benjamin sidde på gulvet med hovedet hvilende op ad væggen. Han havde næseblod og et blåt øje.
>>Hvad fanden har du lavet?!<<
Han lo. Pisse stiv, fuck det var min skyld.

>>Jeg har altid syntes han var flot.
- Det var sgu da det dummeste du kunne gøre! For helvede Benjamin!
Nu har du i hvert fald fuldstændigt ødelagt dine chancer for at blive accepteret i klassen!<<
Han sad bare og smilede, han var virkelig stiv.
>>Hvor meget har du lige drukket?<<
Han lukkede øjnene og i panik ruskede jeg i ham og råbte ham i hovedet, men han reagerede ikke. Fuck!
Jeg løb ud og kaldte på en lærer som straks kom styrtende.
Flere lærere kom til og bad mig om at forlade badeværelset, men jeg insisterede på at blive.
>>Maya, hvad fanden sker der?<<
Det var Asta. Zahir stod bag hende.
Jeg gik helt hen til ham.
>>Hvad fuck har du gjort? Har du givet ham stoffer eller hældt noget i hans drink?<<

Jeg stod lige foran ham og råbte arrigt op i hans ansigt. Han trådte et skridt tilbage.
>>Jeg har ikke gjort en skid, slap nu af for helvede!
- Han er jo helt væk!
- Det er nok af al den alkohol du har tvunget i ham!
- Hvad fanden snakker du om?!
- Ja, jeg så dig jo godt! Du havde smuglet noget med ind og så blev du ved med at hælde på ham! Hvad var der i den, hva?
- Stop så! Slap af, begge to!<<
Asta blandede sig, og det var jeg faktisk glad for.
En lærer kom hen og prikkede mig på skulderen.
>>Var det dig der fandt ham?
- Ja.
- Ved du hvem der har slået ham?<<
Jeg kiggede hen på Zahir som med øjnene gav tegn til, at jeg skulle holde min kæft.
>>Nej, det ved jeg ikke.
- Okay. Men hvis du finder ud af noget, så skal du med det samme fortælle det til en lærer, for det her tager vi meget alvorligt.<<                                                                                                           Læreren skulle lige til at gå, da jeg stoppede ham.                                                                                >>Hvordan har han det?                                                                                                                         - Han har det fint nok, men han er meget fuld. Skrammerne er heldigvis ikke noget at bekymre sig om, men derfor er det stadig en alvorlig sag. Han bliver lige kørt på hospitalet for i nat, og så kommer han nok hjem engang i morgen.
- Jeg tager med!
- Nej, du bliver her. Hvis der er nogle der har brug for at være hos ham, er det hans forældre.<<
Han klappede mig på skulderen og gik.                                                                                          
>>Du er vist lige så skyldig som jeg er.<<                                                                                                 Zahir sendte mig et flabet smil.

>>Fordi jeg gav ham lidt alkohol? Du slog ham!
- Med god grund!
- Med god grund? Du er jo syg!
- Fordi han er en fucking bøsse, pisse klam, man!<<

Jeg gav ham en stor lussing.
Asta blandede sig igen.
>>Nu stopper i altså!
- Så du slog ham fordi han er bøsse?
- Nej for helvede! Fordi han kyssede mig og tog på mig!<<
Alle blev stille.
>>Så husk nu; du skylder mig!
- Jeg skylder dig ikke en skid.<<
Jeg vendte mig om for at gå, men han greb fat i min arm.
>>En aftale er en aftale!<<
Nogle piger fra klassen kom gående forbi og Asta fulgte med dem. Jeg havde håbet hun ville prøve at redde mig ud af den her situation, men nej. Det sårede mig lidt.
Zahir trak mig med ud på toilettet og ind i en bås. Han låste døren.
>>Jeg er altså ikke så slem som du tror! Faktisk er jeg en sød fyr som bare rigtig godt kan lide dig!                                                                                                                                                              - Og så er det her måden at vise det på? Ved at have sex med mig på et toilet til en fucking fest? - Jeg mener det helt seriøst, jeg tror faktisk jeg har fået følelser for dig!<<

Han kom tættere på og begyndte langsomt at kysse mig på halsen. Hans kolde hænder berørte min bare ryg og bevægede sig langsomt op mod min bh. Jeg kunne ikke stritte imod, jeg havde jo lovet ham det. En ulykkelig følelse bredte sig i min mave og jeg kunne ikke holde tårerne tilbage. Han tog min trøje af, derefter sin egen. Jeg hulkede højlydt og han kunne godt høre det, men han var ligeglad. Så længe han fik hvad han kom efter.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...