Min dystre hemmelighed

Dette er en MEGET lang historie, så jeg forstår godt hvis I ikke orker at læse den, men da formålet var at få den hjem på papella, syntes jeg ligesom også der skulle være noget at læse.
"Min dystre hemmelighed" er historien om en ung piges besværlige tilværelse efter et voldsomt og ubehageligt familietraume fra fortiden.
Maya er en hel normal pige på 17, der bor i København, men hun har en fortid hun stadig kæmper rigtig meget med. Da hun var yngre blev hun misbrugt af sin far, men efter mange år stod hun frem med historien. Nu er faren forsvundet og Maya er konstant bange for, at han en dag vil finde hende og få hævn. Da Mayas familie bestående af hendes mor, hendes mors kæreste Jens og hendes storebror Mark, bliver trætte af konstant at føle sig utrygge, beslutter de sig for at flytte til den anden ende af Danmark. Men det er en beslutning Maya ikke har det godt med, for hun når nemlig at forelske sig i en dreng der får det bedste frem i hende

4Likes
0Kommentarer
682Visninger
AA

1. Indledning

Engang var det anderledes. Engang var det bedre.
Jeg voksede op med mine forældre og min storebror Mark, havde en lykkelig barndom indtil der skete noget der forandrede mit liv for altid.

Min far har altid været lidt speciel, men jeg er nok den eneste der har kunnet se det. Da jeg var 12 år begyndte han at misbruge mig. Han var sjældent hjemme, så jeg havde ikke et særligt tæt forhold til ham, men de aftener han var hjemme, skete det. I flere år gik jeg med det for mig selv, men en dag blev det hele for meget. Jeg brød sammen, blev deprimeret og græd konstant. Min mor kunne ikke forstå hvorfor, og da jeg så fortalte hende det jeg havde holdt inde så længe, blev hun vred og troede jeg løj. Jeg startede til en psykolog som ikke var til nogen hjælp, så jeg holdt med tiden op med at møde op.

Jeg havde nogle venner, men det var ikke nogle specielt gode eller loyale venner. Vi festede, tog stoffer og drak – for mit vedkommende for at få smerten til at forsvinde. Det hele blev bare værre når jeg næste dag vågnede op med en tom følelse, en følelse af, at alt hvad jeg gjorde var forkert. En følelse af, at jeg var helt alene.

For et halvt år siden fandt min mor ud af, at historierne var sande. Hun brød sammen i tårer, og havde en lang periode hvor hun bare græd og var deprimeret hele tiden, og det gjorde mig faktisk en smule glad – lettet, for jeg var ikke længere alene med min dystre hemmelighed.

Min mor bad min far om, at pakke sine ting og skride med det samme. Han råbte højlydt og blev ved med at spørge hvad han havde gjort forkert. Jeg husker de præcise ord – ”Hvad fanden er det jeg har gjort?!” og hver gang han sagde det, var det som at få et slag lige i maven. For han vidste det godt. I stedet for at svare, gik min mor hen til mig, stillede sig bag mig og holdt hænderne på mine skuldre. Vi sendte ham begge et ondskabsfuldt blik. Et blik der betød, at han ikke længere var velkommen her. Han var fyldt med vrede, det var tydeligt. Han kastede et sidste ondt blik på mig, før han i en fart pakkede sine ting og skred. Med det samme han forlod huset ringede min mor til politiet og anmeldte ham. Hun gav dem vores adresse, og fortalte, at han stadig måtte være tæt på, men da de nåede frem var der ikke et eneste spor af ham i nærheden. Senere søgte de i hele byen, men han var som sunket i jorden. Nu står jeg så tilbage med frygten for, at han når som helst kan vende tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...