Min dystre hemmelighed

Dette er en MEGET lang historie, så jeg forstår godt hvis I ikke orker at læse den, men da formålet var at få den hjem på papella, syntes jeg ligesom også der skulle være noget at læse.
"Min dystre hemmelighed" er historien om en ung piges besværlige tilværelse efter et voldsomt og ubehageligt familietraume fra fortiden.
Maya er en hel normal pige på 17, der bor i København, men hun har en fortid hun stadig kæmper rigtig meget med. Da hun var yngre blev hun misbrugt af sin far, men efter mange år stod hun frem med historien. Nu er faren forsvundet og Maya er konstant bange for, at han en dag vil finde hende og få hævn. Da Mayas familie bestående af hendes mor, hendes mors kæreste Jens og hendes storebror Mark, bliver trætte af konstant at føle sig utrygge, beslutter de sig for at flytte til den anden ende af Danmark. Men det er en beslutning Maya ikke har det godt med, for hun når nemlig at forelske sig i en dreng der får det bedste frem i hende

4Likes
0Kommentarer
616Visninger
AA

2. En dårlig nyhed

Jeg sad for mig selv ude på altanen. Det var sent på aftenen, men mørket var kun lige begyndt at falde – nok noget af det jeg elskede mest ved sommeren.
Jeg sad på den lille, slidte havestol med benene smækket ud over altanen. Så på den stille, sovende ende af byen og så over i den anden ende, det larmende byliv som netop kun var begyndt at vågne.
Jeg sad og røg på en rød Prince, næsten kun filter tilbage, så jeg skoddede den. Jeg burde nok få noget søvn, tænkte jeg, og rejste mig for at gå indenfor.
Min mor lå og sov sammen med sin kæreste, Jens, så jeg trådte varsomt da jeg gik ind. Mark festede sikkert hjernedødt et eller andet sted ude i byen. Måske var han netop nu i gang med at købe stoffer eller rode sig ud i noget pis med nogle ’mafiabosser.’ – Som han plejede. Han var 19 og havde allerede en plet på straffeattesten og en tidligere fængselsstraf.
Jeg mindede nok meget om ham, selvom jeg endnu ikke havde gjort noget direkte kriminelt – eller i hvert fald blevet opdaget for det.

Jeg lagde mig ned i sengen, med natlampen stadig tændt – selvfølgelig. Selvom der næsten var gået et halvt år, havde jeg stadig søvnproblemer. Lige så snart jeg lukkede øjnene, så jeg hans ansigt, og han havde det præcist samme udtryk som den sidste gang jeg så ham. Jeg havde stadig tit mareridt om ham, men jeg var blevet bedre til at tackle og acceptere det.

Jeg vågnede næste morgen ved, at min mor kom brasende ind på værelset. Hun satte sig på min seng med en varm kop te i hænderne.
>>Godmorgen skat! Har du sovet godt?<<
Jeg satte mig op i sengen og så min mobil. Klokken var kun 9, men jeg var overraskende frisk.
>>Det har jeg faktisk. Jeg havde ikke mareridt i nat.<<
Jeg kunne se på min mor, at hun blev overvældet med glæde. Hun gav mig endda et stort knus, hvilket var rigtig dejligt.
>>Det betyder så meget for mig, når du har det godt!<<
Hun strøg en tot hår væk fra mit ansigt.
>>Der er morgenmad om 10 minutter.<<
Jeg smilte til hende og tog en slurk af teen.

 

Ved morgenmaden havde min mor en stor nyhed.

>>Jens og jeg, har altså besluttet, at vi skal flytte.<< 
Vi sad i stilhed et kort øjeblik, og jeg kunne se de spændt ventede på min reaktion.
>>Flytte? Altså så vi er tættere på skolen?<<
De så på hinanden, som om de håbede på, at den anden skulle føre ordet. Det gjorde Jens så.
>>.. Maya, faktisk er det sådan, at vi skal flytte til den anden ende af landet.<<
Jeg kiggede forvirret fra mor til Jens.
>>Altså væk fra København? Væk fra Sjælland? Fortæl mig nu bare hvor for fanden!<<
Min mor hævede stemmen.
>>Til Århus!<<
Jeg måbede.
>>Til Jylland? Jeg gider fucking ikke bo i Jylland!<<
Jens afbrød mig og prøvede at bevare den rolige tone.
>>Men sådan bliver det altså, og det er det bedste for os alle, specielt dig.<< Jeg rejste mig i vrede.
>>Det bedste? For mig? Jeg tror ikke I ved hvad der er det bedste for mig! Det bedste for mig er her hvor mine venner er!<<
- De er ikke dine venner, skat.<< Min mor prøvede at holde den rolige tone og så ned i bordet.
Jeg så på hende med ildrøde øjne. Så gik jeg ind på værelset og smækkede døren efter mig.
Jeg greb min mobil og skyndte mig, at skrive en SMS til Nadja.

Hallo, min mor og Jens er fandeme blevet sindssyge!
Nu skal vi åbenbart flytte – og så til JYLLAND! 

Det varede ikke længe før jeg fik svar.

- HVAD?! Seriøst? Ejj skat, hvad fanden gør du så? 

- Jeg flytter i hvert fald ikke med!

- Nej, det må du ikke! Vi kommer til at mangle dig! Specielt i byen og til privaterne :(


Selvfølgelig var det dét hun ville savne mig for. Festerne. Hvor personligt.

- For resten, kommer du ikke hjem til mig i aften? Vi holder lidt fest ;)

Jeg skyndte mig ivrigt at svare tilbage.

- Det vil jeg hellere end gerne! Men kan jeg blive og overnatte? Det vil redde min dag, hvis jeg kan få lov at være lidt på afstand fra familien. Jeg holder ikke Jens ud og den måde han styrer min mor på!
-
Jo, selvfølgelig

 

Jeg gik ind på værelset for at pakke en taske med tøj, sprut, cigaretter og lidt tyggegummi, hvis jeg nu skulle få dårlig ånde.

Så fandt jeg endnu engang min mobil frem og skrev en besked. Til Chris.
Mød mig ved citykrydset om 10 min. <3

Jeg fik ikke noget svar, men jeg vidste han havde set beskeden, han svarede bare sjældent.

Døren der forbandt køkkenet til mit værelse stod på klem, og jeg skulle lige til at gå derud, da jeg hørte min mor stå og jamre over noget. Jeg lagde øret til døren og så ud gennem den lige sprække, så jeg kunne få så meget med som muligt. De snakkede om flytningen. Og om noget andet, noget der fangede min opmærksomhed.

>>Rolig nu, skat, det løser sig alt sammen!<<

Min mor sad på en stol med albuerne plantet på bordet og hænderne dækket for ansigtet. Jens stod bag hende og masserede hendes skuldre.

>>Det ved jeg virkelig ikke om det gør, Jens! Siden vi fik det opkald.. jeg føler mig bare ikke længere tryg her!<<

Der gik et sus igennem mig. Det fik min krop til at skælve og mit hjerte til at slå ekstra hårdt i et øjeblik. Hvilket opkald? Det var noget de ikke havde fortalt mig om.
 

>>Det er jo også derfor vi flytter. Vi skal nok få det godt, det lover jeg dig! Du vil fortsætte med at skrive bøger og Naya skal alligevel til at starte på gymnasiet her efter 10. klasse. Det skal nok blive godt, ikke?<<

Han gav hende et kram, hun nikkede, indforstået med hele planen og jeg kunne ane et lille smil. Hun var så fandens glad for Jens, det var næsten ikke til at holde ud. Der var bare intet interessant over den fyr! Han arbejdede i et computerfirma, i sin fritid læste han altid den ene krimibog efter den anden, og hvis ikke han gjorde det, spillede han tennis nede i boldklubben. Han var tynd, bar de mest kiksede, klassiske nørd-briller og så havde han altid en slidt polo skjorte på. Men det værste var, at han altid skulle være så pisse bedrevidende, og så prøvede han hele tiden, at opdrage på mig, men heldigvis var han jo ikke min far, så det kort havde jeg altid på hånden. Men selvom han var en irriterende bognørd der altid havde en mening om alting, så var han god ved min mor. Han var der altid for hende, og hun kunne altid stole på ham. Og det var selvfølgelig det vigtigste – både for min mor, men også for Mark og jeg. Selvom jeg stadig syntes han var pisseirriterende.

 

Jeg lod som om jeg fik et hosteanfald, så de var klar over, at jeg var her. Så tog jeg i dørhåndtaget og gik ud i køkkenet.

>>Jeg smutter lige.<<
De vendte sig forskrækket om og så på mig med store øjne. De havde vist glemt, at jeg stadig var her. Eller også var de bare bange for, at jeg havde lyttet med på deres samtale.
>>Øh.. hvor tager du hen skat?<<
Det var tydeligt, at min mor prøvede at skjule, at hun havde grædt.
>>Jeg tager over og sover hos Nadja i aften, så jeg skal lige mødes med Chris nede i byen. Bare købe nogle smøger, du ved. Så vi ses engang i morgen.<<
Jeg gik med hastige skridt mod døren, så jeg måske kunne nå ud før de nåede at beklage sig. Men jeg hørte Jens rømme sig før jeg overhovedet nåede i nærheden af døren.

>>Det synes jeg lige vi skal snakke om først, Maya. Faktisk tror jeg det er bedst du bliver her.<<

Jeg vendte mig om og så på ham med et stædigt og uretfærdigt blik.

>>Der er ikke så meget at snakke om, Jens. For det første er du ikke min far..<<

Han himlede med øjnene.

>>Og for det andet er jeg næsten voksen!<<

Så protesterede han.

>>Næsten voksen gælder ikke. Her i huset bestemmer vi over dig så længe du er under 18, også dagen inden din fødselsdag.<<

 

>>Vi? Du bestemmer overhovedet ikke over mig! Og desuden flytter vi snart, må jeg godt have lov til, at tilbringe min sidste tid sammen med mine bedste venner?<<

Jeg lød ret ynkelig, det kunne jeg godt selv høre.

Jens skulle lige til at lukke mere lort ud, da min mor heldigvis blandede sig.

>>Maya har ret. Hun burde nyde sin sidste tid sammen med sine venner, men der er selvfølgelig betingelser.<<

Jens nikkede og så på mig med et forstenet blik.

>>Du skal have din mobil på dig hele tiden, og hvis vi skriver eller ringer, så svarer du med det samme! Og du gør ikke noget jeg ikke ville have gjort! Du opfører dig ordentligt, og så forventer jeg, at vi modtager dig i ét stykke igen i morgen formiddag! Aftale?<<

Hun så meget bestemt på mig.

>>Det er en aftale!<<

Og så var jeg smuttet.

 

Chris stod og ventede på mig i citykrydset, og han så ikke alt for glad ud, da han så mig.

>>Hvor fanden blev du af? Jeg har ventet her i 8 minutter!<<
- Ro på, jeg er her jo nu, ikke?<<

Han sendte mig et frækt smil og lænede sig forover, for at give mig et akavet kram.

>>Får jeg så et kys?
- Chris, jeg troede vi havde snakket om det her..
- Hold nu op, bare et uskyldigt kys?
- Chris..
- Du er så svær at finde ud af! Men er vi så kærester i dag?<< Han lo, og jeg hadede hvordan han altid skulle gøre grin med mig. Vi var kærester før i tiden, men jeg havde det ikke nemt med det. Jeg er nok bare ikke typen, der kan have noget fast. Til en fest skal jeg kunne more mig med den jeg nu har lyst til at more mig med, ikke med den samme hver gang. Det bliver simpelthen for kedeligt. Og så er kærlighed nok bare ikke lige noget der ligger i mine kort. I hvert fald ikke efter... Men nogle dage har jeg lyst til Chris. Så kysser vi, holder i hånd, tager hjem til enten ham eller mig, og så.. ja..
Men lige for tiden gad jeg ikke. Jeg havde mere brug for en god ven, end en kæreste eller elsker.
>>Jeg er bare ikke i humør til det for tiden, Chris! Kan du ikke forstå det?<<
Jeg gav ham et lille puf, så han blev skubbet lidt på afstand.

>>Rolig nu prinsesse! Fortæl mig hvad der sker.<<

Han lagde armen om mig, jeg himlede med øjnene og lod den hænge der. Jeg orkede simpelthen ikke, at skælde mere ud på ham.

>>Bad news. Først fortæller mine forældre, at vi skal flytte – til Århus. Til Jylland!<<

Chris så overrasket på mig, med skuffelse i øjnene, men han sagde ikke noget.

>> - og lige før overhørte jeg noget af deres samtale. Min mor var ked af det pga. et eller andet opkald jeg ikke har hørt noget som helst om! Jeg er ret sikker på det var min far. Det er i hvert fald årsagen til, at vi skal flytte. Flygte. Fra ham. Tror jeg.<<

Jeg stirrede tomt ud i luften. Chris var lidt overrasket, mundlam. Det var tydeligt, at han ikke helt kunne finde ord.
Men han fik alligevel brudt stilheden kort efter.

>>Men hvis det er sådan, at din far han.. at han stadig vil jer noget, så er det nok det sikreste. At flytte. Komme væk.<<

 

Jeg stoppede op og så på ham med et ”helt ærligt” blik.

>>Så du vil gerne have jeg flytter?
- Nej, det var ikke det jeg sagde! Jeg vil helt sikkert blive ked af det, hvis du flytter, men kan du ikke godt se det fra din mors synsvinkel?
- Hvad er det helt præcis jeg skal se?
- At din mor og ham fyren kun vil dig det bedste! De prøver jo bare at beskytte dig.<<

Jeg kunne jo godt forstå dem. Sandheden var bare, at jeg ikke ville acceptere, at det var sådan det var. Måske havde jeg det overhovedet ikke godt her, faktisk på ingen måder, men jeg ville ikke starte forfra. Jeg ville bare være her, hvor jeg hørte hjemme og leve i nuet. Fuck fremtiden, fuck de venner der alligevel ikke er mine venner og fuck det monster af min far der gemmer sig et sted og muligvis venter på, at slå mig ihjel. Han kunne bare komme an. Han havde ødelagt nok, og uanset hvor stor og stærk han var, så ville han ikke kunne ødelægge mere af mig. Jeg var blevet meget klogere på det halve år, hvad det angår.

Jeg svarede ikke, og ingen af os sagde mere. Vi fortsatte bare ned ad gaden med kurs mod byens tatovør som var en nær ven af Chris.

Vi trådte ind af den smalle dør og fik nærmest tinnitus af den høje, skingre klang der lød, da klokken over døren gik i gang.

 

>>Chris min ven!

- Hvad så!<<

De gav hinanden et stort kram og virkede meget glade over at se hinanden.

>>Det er her ude, følg med.<<
Fyren, som jeg ikke kendte navnet på, viste os vej, og vi fulgte med.
Vi trådte ind i et meget lille, køligt rum, et slags lager. Der stod en masse tatoveringsblæk, tryk, billeder og andet tatovørgejl – og så en masse store papkasser. Han gik hen og åbnede en af de store kasser og hev et par mellemstore poser med hvidt pulver i, op fra kassen. Kokain.
>>Hvor meget?
- 3 poser må være nok. Hvad med dig, Maya? Skal du have noget?<<

Jeg så måbende på de hvide poser i massevis og opdagede, at jeg skulle træffe en hurtig beslutning.

>>Har du en mindre pose? Jeg har nemlig ikke så mange kontanter.<<

Han gik hen til en anden, mindre papkasse og fandt en masse små poser kokain frem.
>>Hvor mange?
- Øh, bare en enkelt.
- Ja, så er det 100 kr.<<

Jeg så over på Chris som ikke fortrak en mine. De 3 poser han stod med måtte koste mindst 600 kr. til sammen! Men han havde sjovt nok aldrig haft penge problemer. Hvor han fik dem fra, havde jeg ingen idé om, men penge, det havde han sgu.

Vi forlod tatovørsalonen og gik ned i den lokale rygershop for at købe nogle cigaretter og sådan lidt.
Til sidst gik vi Fakta og købte en masse alkohol.

>>Så vi ses hos Nadja i aften?<< Jeg så op på Chris som allerede var i gang med at fyre en smøg af.
>>Ja, med alt det her, tror jeg sgu jeg får brug for en fest til at fucke det hele op.<< Han lo et selvsikkert grin med smøgen hængende i mundvigen og en pose i hver hånd. Jeg smilede bare tilbage.

 

Efter jeg havde sagt farvel til Chris, gik jeg ned til det nærmeste busstoppested. Det begyndte så småt at regne på vejen, så jeg fik benene på nakken og et kort øjeblik efter stod jeg inde i det ensomme busskur og hev efter vejret. Min kondi havde aldrig været så dårlig. Jeg undersøgte tiderne på busplanen og sank sammen i et stort suk, da jeg så, at jeg lige havde misset en bus der gik for 3 minutter siden. Den næste gik først 25 minutter senere, så jeg satte mig ned på bænken og surmulede som et lille utaknemmeligt barn.

Kort tid efter fik jeg selskab af en lidt ældre fyr, nok omkring de 20.
>>Dejligt vejr i dag, hvad?<< Han så op på himlen og rynkede lidt på næsen. Jeg mumlede et ”Mmm.” uden overhovedet at kigge på ham, men så vendte han sig om og så på mig.

 

Et venligt smil bredte sig på hans læber. Han var faktisk ret flot. Slank, men alligevel var det tydeligt, at der gemte sig en muskuløs krop bag den stramme hvide t-shirt der var blevet lidt gennemsigtig af regnen. Gad vide om han lagde mærke til, hvordan jeg stirrede? Hans hår var brunt, sådan lidt kommunefarvet, kort, men uglet og vildt i det på sådan en rigtig rodet, drenget måde. En sexet måde. Hans øjne var helt klare og blå og så havde han skæg. Faktisk ikke grimt og det fik ham slet ikke til at se gammel ud. Han var virkelig charmerende.

>>Ryger du?<< Han rakte en pakke cigaretter hen til mig og jeg smilede, takkede og tog en.
>>Lighter?
- Jeg har selv.<<
Der var lidt tavshed i et øjeblik. Jeg prøvede at finde noget at spørge om, men jeg kunne slet ikke finde på noget. Ikke noget der lød voksent i hvert fald. Var jeg genert? Det lignede mig ikke, det var jeg aldrig.
>>Hvor skal du hen?<<
Han tog et sug af sin cigaret og lukkede øjnene. Det var tydeligt han nød den, faktisk lignede han en der havde trængt til en smøg virkelig længe.
>>Hjem til min veninde. Hun holder noget fest i aften, så jeg tror lige jeg tager derhen og ser om der sker noget spændende.<<
Okay, det lød dumt. Han smilede drilsk, som om han fandt det morsomt. Jeg tog mig sammen.
>>Hvad skal du da?<
- Hjem. Jeg er ny her i byen, flyttede hertil for.. 2 uger siden.
- Nyd det. Jeg skal snart flytte og jeg har ikke noget andet valg. Årh, jeg hader min mor!
- Bor du stadig hjemme?<<
Han så undrende på mig, og jeg på ham.
>>Ja, jeg er 17.<<
Han tabte kæben og hans øjne blev store. Da han havde stirret sådan i et øjeblik, skulle han lige til at sige noget, men jeg afbrød ham.
>>Ja, ja, nu siger du sikkert jeg kun er et barn og sådan noget, men jeg er altså meget moden af min alder.<<
Fuck. Hvorfor lød alt det jeg sagde så dumt?
Han løftede øjenbrynene.
>>Tja.. Jeg troede bare du var 20 eller sådan noget.<<
Jeg kunne ikke lade være med at smile.
>>Hvor gammel er du da?
- 23. Og for resten..!<<
Han rakte mig sin hånd og jeg tog i mod den.
>>Jeg hedder Kristian. Holm.
- Maya Overby Andersen.<<
Det sitrede i min krop da han tog min hånd.
Og så kom bussen.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...